En ileostomi er en kunstig åbning i tyndtarmen, som føres gennem bugvæggen og huden, så indholdet fra tyndtarmen kan udtømmes i en stomipose
Ved en række tilstande kan det være nødvendigt at lægge tyndtarmen frem i en ileostomi
Anlæggelse af en ileostomi kan blive aktuel ved bl.a. følgende sygdomme/tilstande: colitis ulcerosa, Crohns sygdom, kræft i tyk-/endetarmen, hul på tarmen
En ileostomi kan anlægges midlertidigt eller permanent
Hvad er en ileostomi?
En ileostomi er en kunstig åbning i tyndtarmen, som føres gennem bugvæggen og huden, så indholdet fra tyndtarmen kan udtømmes. Det kan være nødvendigt at anlægge en ileostomi ved:
En ileostomi kan være enten midlertidig eller permanent. Ileostomien kan anlægges flere steder på tyndtarmen, men typisk på den sidste del.
En ileostomi kan konstrueres som enten en enkeltløbet eller dobbeltløbet ileostomi. Ved en dobbeltløbet ileostomi er der to åbninger ind til tarmen i den samme stomi. Ved at observere ileostomien kan det let afgøres, hvilken del der tilhører den fungerende del af tarmen, og hvilken del der tilhører den ikke-fungerende del.
Ileostomien placeres oftest på nedre højre side af maven. Afføringens konsistens veksler mellem grødet og tyndt.
Følelsesmæssige udfordringer
Kirurgen vil altid forud for operationen informere grundigt om indgrebet. Det kan være svært at forstå, hvad indgrebet indebærer, og for nogen er informationen uoverskuelig. Det er vigtigt, at man får svar på sine spørgsmål både før og efter operationen.
En stomioperation kan være en overvældende oplevelse. De fleste oplever følelsesmæssige udfordringer i tiden efter operationen. Ofte tager det noget tid at vænne sig til ileostomien og lære, hvordan den skal plejes. Mange føler i den første tid, at de ikke er i stand til selv at passe den. Efterhånden, som man kommer til kræfter igen, bliver det dog nemmere selv at håndtere ileostomien.
Stomisygeplejersken er en specialuddannet sygeplejerske indenfor stomipleje. Vedkommende vil kunne støtte og vejlede den enkelte patient via samtaler om livet med stomi, samt tilbyde opfølgning efter udskrivelsen.
Ofte kan det også hjælpe at tale med personer, som allerede er stomiopererede. Dette har man som regel mest gavn af, efter at indgrebet er udført.
Stomibandager
Der findes forskellige bandager til at opsamle afføringen fra en ileostomi:
1-dels bandage, som består af en stomipose hvor klæberen er integreret
2-dels bandage, der består af en stomipose, og en separat klæber-/plade der kan forbindes via et koblingssystem. Stomibandagen klæbes på huden omkring stomien, og ileostomiposen tømmes typisk 4-6 gange i døgnet
Der findes et stort udvalg af stomibandager på markedet. Den lokale stomisygeplejerske kan rådgive i forhold til valg af bandage.
Ileostomipose
Hudpleje omkring stomien
Det er vigtigt at pleje huden omkring ileostomien korrekt for at undgå skader på huden. Man bør bruge kropsvarmt vand og noget blødt materiale (gaze/vat) til at rengøre ileostomien og den omkringliggende hud.
Hvis der opstår en skade på huden, vil dette problem hurtigt kunne forværres, hvis huden udsættes for afføring. Det er derfor vigtigt, at ileostomien og huden omkring rengøres grundigt.
Man skal også sørge for, at huden omkring ileostomien er helt tør, inden man sætter en ny stomibandage på. Ligeledes skal man sikre sig, at hullet, der er tilpasset i stomibandagens klæber, passer nøjagtigt til ileostomien.
Der kan være mange årsager til, at der kan opstå hudproblemer omkring ileostomien. Oftest er årsagen, at der kommer afføring ud på huden. Andre årsager er, at man fjerner stomibandagens klæber på en uhensigtsmæssig måde, eller skifter den for hyppigt.
Allergi overfor stomibandagens klæber ses sjældent, ligesom hudinfektioner omkring stomien er sjældne.
Kost og væske
De fleste med en ileostomi kan spise normale fødevarer - og spise som før operationen. For nogle vil der være en tilvænningsperiode. Man må prøve sig frem – og gradvist spise flere forskellige former for mad. Husk at tygge maden grundigt og at drikke rigeligt med væske – især vand.
Der er dog nogle fødevarer, der kan medføre stop eller sætte sig fast i ileostomien, og måske danne en prop. Det er især fødevarer med trevler og svært fordøjelige fibre. De kan derfor hindre, at afføringen kan passere og gøre, at man får ondt i maven, kaster op og får afføringsstop. Man kan da forsøge at drikke ekstra væske og massere omkring ileostomien. Hvis der ikke er afgang af afføring i ileostomien i mere end 12 timer, bør man kontakte en læge for at få dette vurderet.
Man kan i nogle tilfælde ophæve blokeringen i ileostomien ved at indføre et tyndt plastikrør (kateter) i ileostomien, for at få opløst en fødeprop. Desuden kan man forsigtigt hælde et flydende afføringsmiddel (klysma) ind i stomien og massere maven. Dette kan i nogle tilfælde lette passagen af det materiale, som giver anledning til blokaden.
Tynd vandig afføring ses relativt hyppigt hos personer med en ileostomi. Dette kan medføre forstyrrelser i kroppens væske- og saltbalance. Ved meget tynd afføring gennem en længere periode er der større risiko for at komme i underskud af væske og salt.
Når man har en ileostomi, bliver man efterhånden fortrolig med afføringens konsistens og vil hurtigt opdage, når konsistensen er tyndere (diarré). Det kan i disse tilfælde blive nødvendigt med ekstra tilskud af væske og salt.
Man bør tale med stomisygeplejersken omkring kost og væske, således at man får en kvalificeret vejledning, som passer til den type ileostomi, der er anlagt.