En kolostomi er en kunstig åbning i tyktarmen, som føres gennem bugvæggen og huden, hvorved indholdet i tyktarmen kan udtømmes. Det kan være nødvendigt at anlægge en kolostomi ved:
Kolostomien kan anlægges midlertidigt eller permanent.
Kolostomier kan anlægges flere steder på tyktarmen, men typisk på den tværgående del af tarmen (transversum) eller den sidste del før endetarmen (sigmoideum). Kolostomien placeres oftest på nedre venstre side af maven.
Denne type kolostomi anlægges ofte i den nedadgående del af tyktarmen (decendens) eller i den sidste del før endetarmen (sigmoideum). Den syge del af tyktarmen og muligvis endetarmens åbning fjernes, og der anlægges en kolostomi i en og samme operation. Kolostomien placeres oftest på venstre side af maven og vil som oftest være permanent.
Denne type kolostomi anlægges oftest midlertidigt og på den tværgående del af tyktarmen. Det sker for at aflaste den syge del af tyktarmen, så den kan falde til ro for senere at blive normal igen. Dette kan typisk være efter en sammensyning af tarmen, hvor der er fjernet et stykke tarm.
I de fleste tilfælde, hvor kolostomien udgår fra den tværgående tyktarm, vil en tarmslynge trækkes ud gennem bugvæggen, og man udfører et snit i tarmvæggen. Dermed bliver der to åbninger ind til tarmen i den samme stomi - en dobbeltløbet kolostomi.
Ved at observere kolostomien kan man let afgøre, hvilken del der tilhører den fungerende del af tarmen, og hvilken del der tilhører den ikke-fungerende del. Senere vil de to ender af den tværgående tyktarm kunne sys sammen igen for at genetablere passagen.
Her er der udført to separate kolostomier. Den øvre eller højresidige kolostomi har åbning til den aktive del af tyktarmen. Den nedre eller venstresidige kolostomi åbner til den inaktive del af tyktarmen. Senere vil enderne af de to separate kolostomier kunne sys sammen igen med henblik på at få genoprettet tarmpassagen i tyktarmen.
Kirurgen vil altid forud for operationen informere grundigt om indgrebet. Det kan være svært at forstå, hvad indgrebet indebærer - og for nogle er informationen meget uoverskuelig. Det er vigtigt, at man får svar på sine spørgsmål før og efter operationen.
En stomioperation kan være en overvældende oplevelse. De fleste oplever en del følelsesmæssige udfordringer i tiden efter operationen. Ofte tager det noget tid at vænne sig til kolostomien og at lære, hvordan den skal plejes. Mange føler i den første tid, at de ikke selv er i stand til at klare at passe den. Efterhånden som man kommer til kræfter igen, bliver det dog nemmere, og man klarer efterhånden selv at håndtere kolostomien.
Stomisygeplejersken, som er en specialuddannet sygeplejerske indenfor stomipleje, vil støtte og vejlede via samtaler om livet med stomi samt tilbyde opfølgning efter udskrivelsen.
Ofte kan det også hjælpe at tale med personer, som allerede er stomi-opererede. Men dette har man som regel først gavn af, når indgrebet er udført.
Der findes forskellige bandager til at opsamle afføringen fra en kolostomi:
Der findes et stort udvalg af stomibandager på markedet, og her vil den lokale stomisygeplejerske kunne rådgive i forhold til valg af bandage.
Det er vigtigt, at huden omkring kolostomien plejes korrekt for at undgå komplikationer. Man bør bruge kropsvarmt vand og noget blødt materiale (gaze/vat) til at rengøre kolostomien og den omkringliggende hud med.
Hvis der opstår en hudskade, vil problemet hurtigt kunne forværres, hvis huden udsættes for afføring. Det er derfor vigtigt at rengøre kolostomien og huden heromkring grundigt. Man skal også sørge for, at huden omkring kolostomien er helt tør, inden en ny stomibandage sættes på. Ligeledes skal man sikre sig, at hullet der er tilpasset i stomibandagens klæber, passer nøjagtigt til kolostomien.
Der kan være mange årsager til, at der kan opstå hudproblemer omkring kolostomien. Oftest skyldes det, at der kommer afføring ud på huden. Andre årsager kan være, at man fjerner stomibandagens klæber på en uhensigtsmæssig måde, eller skifter den for hyppigt.
Allergi overfor stomibandagens klæber ses sjældent, ligesom hudinfektioner omkring stomien er sjældne.
Hvis kolostomien er placeret på den sidste del af tyktarmen, kan irrigation måske være velegnet. Irrigation er en metode, hvor man regelmæssigt skyller tyktarmen med et vandlavement.
En stomisygeplejerske kan altid rådgive omkring hudpleje og behandling af eventuelle hudskader samt om irrigationsmetoden.
Der er sjældent behov for specielle forbehold, når det gælder kosten. Har man en kolostomi, bør man dog være opmærksom på, om der er fødevarer, der i særlig høj grad medfører luftudvikling, diarré eller forstoppelse. I disse tilfælde må man selv justere kosten, således at generne minimeres.
Det er vigtigt, at man tygger maden tilstrækkeligt samt drikker rigeligt med væske.
Lugtgener fra kolostomien kan være en kilde til bekymring. Hvis stomibandagen er påsat korrekt, bør stomien ikke lugte. Ved at skifte kolostomiposen regelmæssigt og bruge kulfilter forhindrer man også lugtgener. Her vil en stomisygeplejerske ligeledes kunne hjælpe med råd og vejledning.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
