Reflukssygdom er en tilstand, hvor lukkemekanismen mellem mavesækken og spiserøret er så slap, at indhold fra mavesækken lækker op i spiserøret.
Da indholdet i maven er surt, giver det gener som f.eks. sure opstød, halsbrand og sviende smerter i den øvre del af maven og i brystet. Dette medfører ubehag. Hos nogle kan det sure indhold desuden irritere slimhinden i nedre del af spiserøret i en sådan grad, at der opstår betændelse.
Tilstanden behandles hyppigst med syreneutraliserende midler, syrehæmmende medicin. Er det ikke tilstrækkeligt, kan operation være en mulighed. Man anvender en kikkertkirurgisk metode, en såkaldt laparoskopisk fundoplikation.
Fundoplikation er en operation, hvor man slynger den øverste del af mavesækken rundt om den nedre del af spiserøret. Herved dannes der en "vandlås". Efter operationen vil maveindhold, som måtte lække op i nedre del af spiserøret, sjældent komme forbi den slynge, som er lavet omkring den nedre del af spiserøret.
Tidligere blev indgrebet udført med åben operation, men nu udføres operationen ved kikkertkirurgi, som er mere skånsom end den åbne operation.
Resultaterne efter operationen er generelt gode. 90-95 % af patienterne opnår symptomfrihed og kan ofte helt undvære syrehæmmende medicin.
De første uger efter operationen har en del patienter synkeproblemer, som forsvinder hos langt de fleste. Hos nogle kræver problemerne med at synke dog behandling. Relativt mange patienter oplever, at det er svært at bøvse efter operationen samt har øget tendens til afgang af luft.
Den kikkerkirurgiske refluksoperation udføres mange steder som et såkaldt dagkirurgisk indgreb. Det indebærer, at du møder op fastende om morgenen. Du kan så tage hjem nogle timer efter, at indgrebet er udført. De fleste bliver dog indlagt natten over.
Operation er ikke første valg som behandling ved reflukssygdom. Operation er kun nødvendigt, hvis man har betydelige gener, og hvis medicinen ikke hjælper godt nok.
Da refluks symptomer kan skyldes andet end mavesyre, skal man udredes grundigt, før der tilbydes operation. Man skal tage syreneutraliserende medicin uden effekt i mindst et år, inden lægerne vil overveje operation. Samtidigt er det vigtigt, at andre medvirkende årsager til reflukssygdom som rygning og fedme er behandlet. Således vil rygestop og et BMI under 30 i de fleste tilfælde være et krav.
Lægerne vil også i højere grad anbefale indgrebet til yngre mennesker, som har et langt liv foran sig med disse gener og et vedvarende forbrug af medicin. Personer med arbejde, der kræver meget tunge løft, kan evt. anbefales at søge til andre erhverv efter operationen, da tunge løft måske kan øge risikoen for tilbagefald.
Forud for operation får man foretaget en gastroskopi, hvor en bøjelig slange med et videokamera føres ned igennem spiserøret. Det vil sige, at man undersøger den nedre del af spiserøret for at se efter betændelse, tegn til sår eller om der er andre forandringer.
Undersøgelse af spiserørets bevægelsesmønster/muskelfunktion sker vha. af en trykmåling. Undersøgelsen foregår ved, at en tynd sonde føres via det ene næsebor ned til den øverste del af mavesækken. Herefter foretages en række trykmålinger, imens man synker – typisk vand, proteindrikke og lign.
Undersøgelsen varer sædvanligvis 20-30 min. Herefter føres en ny sonde ned som indeholder en elektrode, der registrerer surhedsgraden (pH) i den nederste del af spiserøret via en lille computer i 24-timer. Derved får man klarlagt, hvor meget syre der lækkes til spiserøret fra mavesækken.
I døgnet efter operation bør man spise flydende kost som f.eks. suppe. De første to uger efter operationen anbefales blød kost som f.eks., yoghurt, kartoffelmos, havregrød, øllebrød, millionbøf, kogt fars, røræg, dampet fisk og grønsags- og frugtmos.
Der udføres ca. 300 laparoskopiske fundoplikationer (operationer) om året i Danmark, så langt de fleste personer med reflukssygdom kan hjælpes alene med medicin.
Der er kun få komplikationer til operationen. Langt de fleste (90-95 %) af operationerne er vellykkede med tilfredse forløb for patienterne.
Der er kun enkelte, der bliver opereret igen. Det drejer sig oftest om personer, der får generende synkebesvær eller tilbagefald af symptomerne.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
