Laparoskopisk galdeoperation (kolecystektomi) er den metode, man anvender til at fjerne galdeblæren med
Det er en kikkertoperation, der ofte foretages som et dagkirurgisk indgreb. Det vil sige, at man normalt kan tage hjem samme dag, som indgrebet er foretaget
Der er få komplikationer såsom
Sårbetændelse
Blødning
I meget sjældne tilfælde beskadigelse af den dybe galdegang
Selv hårdt arbejde og fritidsaktiviteter kan formentlig uden risiko genoptages allerede få dage efter operationen
Man er som regel frisk efter ganske få dage
Næsten alle personer som opereres for galdestenssygdom bliver raske og uden smerter efter operationen
Galdestenssygdom
Galdeblæren befinder sig på undersiden af leveren. Fra galdeblæren går den lille galdegang som løber sammen med hovedgaldegangen (koledokus), og udførselsgangen fra bugspytkirtlen. Disse munder samlet ud i tolvfingertarmen. Der kan dannes sten i galdeblæren og galdegangene.
Hvordan viser et galdestensanfald sig?
Galdestensanfald er karakteristiske. De opleves som timelange episoder med akutte, stærke smerter i øvre del af maven eller under højre ribbensbue. Smerterne er intense og konstante - og ledsages af kvalme og opkastninger.
Smerterne kan stråle ud i ryggen, mellem skulderbladene eller op i højre skulder. Smerterne begynder ofte timer efter et måltid og typisk om aftenen eller natten. Smerterne varer minimum en halv time, oftest nogle timer.
Et anfald som varer ud over et døgn kan skyldes betændelse i galdeblæren. Man får feber, føler sig syg og har udtalt lokal ømhed.
Hvordan behandles galdestenssygdom?
Hvis man får et galdestensanfald, er det sjældent nødvendigt at blive indlagt akut på sygehus. Men hvis der er tegn på betændelse i galdeblæren (feber), bliver man som regel indlagt.
Galdestensanfald i sig selv er ikke farligt. Så det er din oplevelse af graden af besvær, som har betydning for, om du bør opereres. 2-3 anfald i løbet af nogle år vil som regel ikke være nok til at tilbyde operation, med mindre særlige forhold gør sig gældende (f.eks. hos piloter og personer med lignende vitale arbejdsfunktioner).
Undtagelser kan være så kraftige anfald, at man selv insisterer på operation (socialt invalideret af anfaldene). Man skal dog være meget tilbageholdende med at operere, hvis der ikke er tilbagevendende gener. Man må som regel gerne tage på ferie (inklusiv flyve), hvis man måneder forinden har haft anfald. Har man være indlagt med galdestensanfald mindre end 3 måneder forud for en ferierejse, bør man konsultere sit forsikringsselskab før turen.
Nogle oplever, at et mindre indhold af fedt i kosten reducerer og evt. fjerner symptomerne. Den hyppigste årsag til at man opererer er, at en person er så generet af anfaldene, at vedkommende ikke kan fungere i dagligdagen.
Hvis der er tegn på, at galdesten blokerer galdegangen (gulsot og/eller feber og/eller påvirkede levertal), er det dog nødvendigt at blive videre undersøgt og behandlet.
Ved akut betændelse i galdeblæren efter tidligere galdestensbesvær tilstræber man akut operation i løbet af de første fire-fem dage efter, at sygdommen er opstået. Alternativt behandles man med antibiotika - og sjældent med dræn i galdeblæren. Herefter planlægges operation efter ca. tre måneder.
Ved akut let grad af bugspytkirtelbetændelse pga. galdesten i de dybe galdeveje vil man oftest tilbyde operation under samme indlæggelse. Personer med svær betændelse i bugspytkirtlen pga. galdesten vil skulle vente ca. 3 måneder med at få galdeblæren opereret væk.
Hvornår vil man vælge at operere?
Mange kirurger vil vurdere følgende forhold som gode grunde til at operere:
Hvis der er rimelig stor sandsynlighed for, at galdesten er årsag til generne
Gentagne episoder af en sådan karakter, at personen ønsker behandling, fordi det påvirker vedkommendes sociale liv eller arbejde
Galdesten i de dybe galdeveje skal altid behandles
At andre komplicerende sygdomme ikke gør risikoen ved indgrebet urimeligt stor
Se animation om fjernelse af galdeblæren
Hvilke undersøgelser skal der udføres?
Ultralyd
Ultralydsundersøgelse er den bedste metode til at påvise galdeblæresten. Hvis undersøgelsen er normal til trods for typiske symptomer, bør undersøgelsen gentages. Hos svært overvægtige patienter kan almindelig ultralydsundersøgelse undertiden overse galdesten i galdeblæren.
Blodprøver
Man tager blodprøver, som viser leverens funktion. Det gør man for at vurdere sandsynligheden for samtidig galdegangssten, dvs. sten som har flyttet sig til galdegangen.
MR-scanning og ERCP
Hvis blodprøverne er unormale betyder det, at der bør foretages en MR-scanning. Denne undersøgelse kan afsløre eventuelle sten i de dybe galdegange. Hvis disse billeder viser sten, udfører man efterfølgende en ERCP og fjerner stenene i de dybe galdegange. En ERCP er en kikkertundersøgelse af galdevejene og/eller bugspytkirtlen.
Nogle afdelinger i Danmark udfører dog også ERCP (eller alternativ metode) under selve operationen for at se, om der er galdesten - og hvis der er så fjerne dem. Fordelen ved denne dobbeltprocedure er en formentlig mindre risiko for bugspytkirtelbetændelse pga. ERCP undersøgelsen.
Hvordan udføres galdestensoperation?
Operationen foregår ved en kikkertundersøgelse (laparoskopisk teknik) i fuld bedøvelse. Kirurgerne fører fire "rør" (trokars) gennem bugvæggen, og gennem disse rør foretager man indgrebet. For at kirurgerne skal få god oversigt, blæses der gas (kultveilte/CO2) ind i bughulen, hvilket løfter bugvæggen.
Det er normalt at udføre dette indgreb som dagkirurgi. Det vil sige, at man møder op fastende om morgenen og kan tage hjem nogle timer efter indgrebet.
Erfaringsmæssigt kan 90 % af patienterne, hvor der er planlagt dagkirurgisk behandling, tage hjem som aftalt. I sjældne tilfælde (5 % eller færre) må operationen ændres til en åben, traditionel operation. Ved operation for akut betændelse i galdeblæren er en åben, traditionel operation noget hyppigere nødvendig.
Det er normalt, at man har smerter efter operationen. Man får derfor smertestillende medicin med hjem. Sygemelding en uge er nok for mange, nogle behøver mindre, andre op til to uger.
Nogle har smerter i skuldrene i to til tre dage på grund af tilbageværende gas under mellemgulvet.
Hvilke komplikationer kan opstå efter operationen?
Kommer der stærke smerter i maven og/eller feber efter udskrivelse, skal man undersøges for at udelukke, at smerterne skyldes en komplikation.
Skade på galdegangen
Den alvorligste risiko ved operationen er skade på galdegangen. Dette forekommer hos ca. 0,4 %. Opstår der skade på galdegangen er det væsentligt, at kirurgerne opdager dette under operationen eller lige bagefter. Ved en sådan skade bliver det oftest nødvendigt med en åben operation, hvor der laves en sammensyning mellem galdegangen og tyndtarmen.
Blødninger og betændelse
Risikoen for større blødninger under eller efter operationen er lille, dvs. mindre end 2 %. Overfladisk sårbetændelse eller sivning fra sårene forekommer i op til 6-7 % af tilfældene.
Sten i den dybe galdegang
Hos få personer opstår der mistanke om, at der er sten i den dybe galdegang under operationen. I sådanne tilfælde udfører man ofte røntgenundersøgelse af galdegangen under operationen. Finder man sten, kan disse fjernes med kikkert under operationen (laparoskopisk/ERCP - se ovenfor) eller efter operationen (ved en ERCP).
Hul på galdevejene
Hvis der kommer hul på galdevejene efter operationen, og der løber galde ud i bughulen, skal man behandles. Behandlingen består i at bortlede galden fra bughulen gennem huden via et dræn. Man anlægger samtidigt et aflastende rør i galdegangen ved hjælp af en kikkert (ERCP).
Der kan også opstå et "hul" nogle dage efter operationen. Dette kan skyldes at klips, der er placeret under operationen, hopper af galdehalsgangen (ductus cysticus), og galden derfor kan løbe ud i bughulen.
Galde-malabsorption
Hos enkelte patienter kan der forekomme såkaldt galde-malabsorption. Det vil sige, at den normale funktion af galde med optagelse af fedt fra tarmen ændres. Ganske få patienter vil desuden få uspecifikke kroniske smerter efter operationen.
Hvad er prognosen?
Langt de fleste bliver raske efter operationen og vil ikke mere få smerteanfald pga. galdesten.
Nogle vil have uændrede symptomer som udtryk for, at galdesten ikke var årsagen til smerterne. Nogle vil erfare, at de i den første periode efter operation vil få diarré og ondt i maven, når de spiser mad med et stort indhold af fedt. Nogle enkelte vil få vedvarende diaré, hvilket i så fald bør udredes af læge.
Det er ikke nødvendigt at komme til rutinemæssige kontroller, hvis man har fået god information før indgrebet.
