Lyskebrok hos voksne behandles med en operation, hvis brokket giver gener eller bliver afklemt
Kvinder med et lyskebrok skal altid tilbydes en operation, da kvinder har en højere risiko end mænd for, at brokket afklemmes
Operationen foregår som en åben operation eller som en kikkertoperation. I langt de fleste tilfælde indsættes et kunststofnet
Hvor der tidligere blev foretaget åben operation ved lyskebrok, tilbydes de fleste patienter mange steder i Danmark (og i udlandet) kikkertoperation. Tilbuddet afhænger ofte af lokal ekspertise og organisation
Resultaterne efter operation for lyskebrok er oftest gode. Tilbagefald ses sjældent. Omkring 3-5 % får dog svære gener med kroniske smerter i operationsområdet
Hvad er lyskebrok?
Lyskebrok er en udposning af bughulen gennem en svækkelse af bugvæggen. Brokket ses som en bule, når man står op, hoster eller presser maven ud. Efterhånden kan brokket blive større og give tiltagende gener.
Foto af lyskebrok
Et lyskebrok kan indeholde tyndtarm. Hvis den del af tyndtarmen, der ligger ude i brokket bliver afklemt og ikke kan trykkes på plads i maven, kaldes det et "indeklemt brok". Dette er en tilstand med kraftige smerter og ømhed, som kræver akut operation.
Lyskebrok er meget hyppigere blandt mænd end blandt kvinder. I fosterstadiet vandrer testiklen ned fra bugen til pungen. Hos mænd befinder brokket sig i de fleste tilfælde i den kanal (lyskekanalen), som testiklen er vandret ned gennem. Med alderen svækkes muskel- og bindevæv, og det kan give anledning til et brok ved siden lyskekanalen.
Brokket består af en broksæk, en udposning af bindevæv i lyskekanalen.
Se animation om lyskebrok
Hvordan behandles lyskebrok?
Hos yngre personer er formålet med at behandle brok at forhindre, at brokket vokser og giver flere gener. For mænd er risikoen for afklemning og dermed akut operation meget lille, mens risikoen hos kvinder med lyskebrok er større. Derfor tilbydes kvinder med lyskebrok altid en planlagt operation.
Ældre mænd uden gener fra lyskebrok behøves ikke nødvendigvis operation. Med tiden vil brok hos voksne blive stadigt større.
Hvordan foregår en operation for lyskebrok?
Princippet ved en operation for brok er, at broksækken fjernes og sys sammen. Udposningen forsvinder på den måde.
Ved brok hos voksne skal man også forstærke bugvæggen for at undgå tilbagefald - og at der evt. udvikles et indeklemt brok. Man forstærker bugvæggen ved at indoperere et net af kunststof. Operationen foregår oftest i fuld bedøvelse.
Åben kirurgi har været den traditionelle metode til at behandle lyskebrok. I dag er det muligt at operere brok med kikkertkirurgi i stedet for åben operation. Fordelen ved at anvende kikkertkirurgi er, at der er færre smerter efter operationen og muligvis færre kroniske smerter. Man kommer sig også hurtigere efter kikkertkirurgi.
Risikoen for tilbagefald er den samme ved de to former for operation. Kikkertkirurgi foregår altid i fuld bedøvelse.
I Danmark bliver nu 60-70 % opereret med kikkertoperation. Operationen tilbydes altid efter tilbagefald af brok efter en åben operation, til kvinder, og til personer som har brok i begge sider af lysken.
Efter operationen
En operation for brok kan foregå ambulant eller ved et kort ophold på sygehuset. Ofte kan man tage hjem i løbet af det døgn, man er opereret.
Hvornår kan man genoptage normale aktiviteter?
Tidligere var det normalt at sige, at man skulle tage det med ro i flere uger efter en operation for lyskebrok. Man ved i dag, at man langt oftest og risikofrit kan genoptage sine normale aktiviteter og arbejde efter ganske få dage.
Nogle kan dog være begrænsede af smerter efter operationen. Hvis man har et meget tungt arbejde og dermed måske flere smerter, kan man vente nogle flere dage, før man raskmelder sig.
Smerter efter operationen?
De første dage efter indgrebet kan man have behov for moderate smertestillende midler. Efterhånden aftager smerterne, men man kan føle ubehag i lysken i flere uger.
Omkring 3-5% får svært generende kroniske smerter i lysken efter en operation for lyskebrok. Det er derfor vigtigt med nøje information til patienten om fordele og risici ved en operation. Hvis brokket ikke giver symptomer, og man derfor ikke opereres i første omgang, ser man, at ca. 1/3 af patienterne alligevel senere bliver opereret.
Kontrol efter operation?
Ofte er det ikke nødvendigt med anden kontrol end telefonisk kontakt til læge. Nogle kirurger foretrækker dog at se patienten efter nogle få uger.
