En stomi er en kunstig åbning ind til kroppens indre organer. Stomien konstrueres ved et kirurgisk indgreb. Formålet med en stomi er at give afløb fra tarm eller urinveje ud gennem bugvæggen.
Lige efter en stomi er anlagt, observeres den nøje for ændringer i stomiens farve og hævelsen af stomien. Efter nogen tid vil hævelsen aftage, og stomien bliver mindre i størrelse. Man observerer også funktionen af stomien samt mængde og udseende af tarmindholdet, som kommer i stomiposen.
Den normale farve af en nyanlagt stomi er rød. Det er den samme farve, man ser på raske slimhinder, som f.eks. i mundhulen.
Det er altid vigtigt at holde øje med huden omkring stomien.
Det er vigtigt at pleje huden omkring stomien korrekt for at undgå komplikationer. Man bør bruge kropsvarmt vand og noget blødt materiale (gaze/vat) til at rengøre stomien og den omkringliggende hud med.
Hvis der opstår en hudskade, vil problemet hurtigt kunne forværres, hvis huden udsættes for urin eller afføring. Det er derfor vigtigt at rengøre stomien og den omkringliggende hud grundigt.
Man skal også sørge for, at huden omkring stomien er helt tør, inden man sætter en ny stomibandage på. Ligeledes skal man sikre sig, at hullet der er tilpasset i stomibandagens klæber, passer nøjagtigt til stomien.
Der kan være mange årsager til, at der kan opstå hudproblemer omkring stomien. Oftest skyldes det, at der kommer afføring eller urin ud på huden. Andre årsager er, at man fjerner stomibandagens klæber på en uhensigtsmæssig måde eller skifter den for hyppigt. Allergi overfor stomibandagens klæber ses sjældent, ligesom hudinfektioner omkring stomien er sjældne.
En specialuddannet stomisygeplejerske (som findes på de fleste mave-tarmkirurgiske afdelinger) vil altid kunne rådgive omkring hudpleje og behandling af eventuelle hudskader.
Den første tid efter man har fået anlagt en stomi, vil den være hævet. En årsag til unormal hævelse af stomien kan være et for lille hul i bugvæggen ved stomiens konstruktion. I disse tilfælde kan det være nødvendigt at udvide åbningen i bugvæggen.
Indsnævring (stenose) er et stomiproblem, som kan ses nogen tid efter, at stomien er anlagt. Dette skyldes, at der kan dannes arvæv dér, hvor tarmen passerer gennem bugvæggen. Arvævet skrumper og medfører, at passagen kan blive for snæver.
Man kan behandle denne tilstand ved forsigtigt at udvide det forsnævrede område. Indsnævringen skal behandles, da man ellers risikerer at få voldsomme mavesmerter grundet den manglende tømning gennem stomien (dvs. tarmslyng). En ny operation kan i så tilfælde komme på tale.
En betydelig øgning af stomiens længde (prolaps) kan blive et problem. Dette skyldes, at det kirurgiske snit er blevet for stort, eller at stomien er for dårlig fastgjort til bugvæggen. En betydelig øgning af stomiens længde bliver synlig, når trykket stiger inde i bughulen, hvorved en del af tarmen presses ud gennem stomien. Hvis man hoster, nyser eller har kraftige tarmbevægelser, kan dette bidrage til, at stomiens længde øges.
Hvis stomien buler ud, medfører dette som regel ikke en akut situation. Med et mildt tryk kan tarmen presses ind - og på plads. Men hvis tilstanden varer ved og skaber alvorlige problemer, kan det imidlertid blive nødvendigt med et nyt kirurgisk indgreb.
En bule omkring stomien kan være et stomibrok (hernie). Bulen kan være helt eller delvist omkring stomien. Stomiens omkreds vil øges, og højden på stomien aftager. Et stomibrok skyldes en defekt i bugvæggen. Man kan opleve problemer med at bandagere stomien, ligesom nogle personer har en fornemmelse af tyngde/fylde.
Et stomibrok kan også give anledning til kosmetiske gener. En brok-bandage kan eventuelt forsøges i samråd med stomisygeplejersken. I nogle situationer kan det blive nødvendigt med et kirurgisk indgreb.
Som nævnt bør man som nyopereret med stomi altid sørge for at få talt med og få kontakt til en stomisygeplejerske, som efterfølgende kan rådgive omkring stomiproblemer og behandling af disse.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
