Langt de fleste patienter rammes af let grad af akut bugspytkirtelbetændelse, som i sig selv er ufarlig. Sjældent kan akut bugspytkirtelbetændelse blive meget alvorlig og i meget sjældne tilfælde medføre død
Akut betændelse i bugspytkirtlen (akut pankreatitis) er en betændelse (inflammation), som ofte breder sig til det omkringliggende væv
Betændelsen vil ofte være såkaldt kemisk betinget og ikke skyldes bakterier eller virus. Den kemiske inflammation kan i et senere stadium rammes af bakterier
De to langt hyppigste årsager til akut betændelse i bugspytkirtlen er alkohol og galdesten. Sjældent kan forskellige slags medicin, kikkertundersøgelse af galdevejene (ERCP) og andre sjældne årsager medføre akut betændelse i bugspytkirtlen
Behandlingen er primært ernæring, væske og smertestillende medicin
Udvikler sygdommen sig til svær betændelse i bugspytkirtlen, kan det være nødvendigt at supplere behandlingen med antibiotika
I visse sjældne tilfælde kan kirurgisk behandling være nødvendig - det foregår oftest ved hjælp af kikkertundersøgelse (endoskopi)
Hvad er akut betændelse i bugspytkirtlen?
Akut betændelse i bugspytkirtlen (akut pankreatitis) er en kemisk betændelse (inflammation), som ikke skyldes bakterie eller virus angreb. Tilstanden kan opstå en enkelt gang eller være tilbagevendende. De to vigtigste årsager til akut pankreatitis er galdesten og alkohol. Den kemiske inflammation kan i et senere stadium rammes af bakterier, hvor antibiotisk behandling kan blive nødvendig.
Forskellige former for medicin, kikkertundersøgelse af de dybe galdeveje og andre sjældne årsager kan også medføre akut pankreatitis.
Hvilke symptomer giver akut bugspytkirtelbetændelse?
Ved betændelse i bugspytkirtlen har man hurtigt indsættende moderate til stærke smerter i øvre dele af maven med evt. udstråling til ryggen. Sygdommens forløb kan spænde fra en mild til livstruende tilstand. Smerterne vil ofte være meget stærke med svær ømhed af maven, når kirurgen f.eks. undersøger maven. Smerterne ved betændelse i bugspytkirtlen er kendetegnet ved at:
De opstår som regel pludseligt
De er kraftige og konstante, forværres ofte ved gang eller når man ligger på siden
De bedres typisk, når man sidder op eller bøjer sig fremover
Smerterne øges gerne i intensitet over nogle timer, før de når et plateau, som kan vare i flere dage
Smerten kan stråle ud til ryggen, brystet, flankerne eller nedre del af maven
Smerterne kan ledsages af kvalme, opkastninger og let feber
Størstedelen af personer med akut betændelse i bugspytkirtlen har et relativt mildt forløb. Men i op til 15 % af tilfældene bliver man alvorligt syg med udtalt betændelse i bugspytkirtlen. Et fåtal af disse tilfælde kan udvikle sig til en livstruende tilstand og død. Der kan komme så svære forandringer i bugspytkirtlen, at dele af den vil gå til grunde. I disse døde områder kan der komme bakterier, som kan sprede sig til blodet. Lunger, nyrer, hjerte og andre organer kan rammes. Tilbagefald af sygdommen ses ikke sjældent, især hvis man ryger, eller hvis tilstanden er opstået på baggrund af misbrug af alkohol, hvor misbruget ikke stopper. Tilbagefald kan også komme uden kendt årsag.
Hos personer med alkoholoverforbrug opstår akut betændelse i bugspytkirtlen ofte efter 4-8 års misbrug. Det akutte anfald kommer så ofte timer eller dage efter en episode med et stort forbrug.
Der kan opstå komplikationer til sygdommen som nævnt ovenfor. Lunger, nyrer, hjerte og andre organer kan rammes som følge af tilstanden. Der kan dannes væskefyldte hulrum (pseudocyster) og bylder (abscesser). Som anført kan en alvorlig akut betændelse i bugspytkirtlen føre til svigt i mange organer med risiko for, at den syge ikke overlever sygdommen.
Hvordan stilles diagnosen?
Hvis lægen har mistanke om betændelse i bugspytkirtlen, vil man blive indlagt på sygehus. Mistanken om diagnosen kan styrkes ved blodprøver - især "lipase" og amylase, som skal være over 3 gange den normale værdi i blødprøven, før diagnosen er sikker.
Andre undersøgelser, som foretages, er ultralyd af maven, CT-skanning af maven og sjældnere MR-scanning eller kikkertundersøgelse (endoskopisk undersøgelse (ERCP)).
Hvad er årsagen til sygdommen?
Misbrug af alkohol eller galdevejssygdom er langt de hyppigste årsager til akut betændelse i bugspytkirtlen.
Galdesten er den hyppigste årsag. Alkohol er den næsthyppigste årsag, og sammenhængen synes at afhænge af, hvor meget alkohol, man drikker. Størstedelen af personer med et højt forbrug af alkohol eller sygdom i galdevejene får dog ikke betændelse i bugspytkirtlen. Undersøgelse med ERCP var tidligere en relativt hyppig årsag til akut pankreatitis, men risikoen er nu væsentlig mindsket.
Den akutte betændelse i bugspytkirtlen opstår, fordi fordøjelsesenzymer lækker ud af cellerne. Disse enzymer begynder at nedbryde selve kirtlen og vævet omkring den. Omfanget af betændelsen varierer fra let hævelse til vævsdød, blødning fra ødelagte blodårer og opløsning af vævet. Hele eller dele af bugspytkirtlen kan være ramt.
Smitter bugspytkirtelbetændelse?
Akut betændelse i bugspytkirtlen smitter ikke.
Hvordan behandles akut betændelse i bugspytkirtlen?
En akut betændelse i bugspytkirtlen behandles med:
Rigeligt væske, efter en nøje tilrettelagt plan
Tilstrækkelig ernæring
Smertestillende medicin
Overvågning mens man er indlagt på et sygehus for tidligt at kunne påvise eventuelle komplikationer
Tidliere blev akut betændelse i bugspytkirtlen behandlet med faste og ernæring via blodårerne. Nu er er der massiv viden som støtter, at den syge skal indtage rigelig kost og væske. Behandlingen skal hjælpe den syge med at komme gennem den akutte fase og fjerne den udløsende årsag til betændelsen. Det kan blive nødvendigt at anlægge en sonde til tarmen, hvis den syge ikke er i stand til at spise efter 48 timer.
I alvorlige tilfælde modtager man intensiv behandling. Dette sker ofte på en overvågningsenhed på sygehuset. Ved alvorlig betændelse får man smertestillende medicin i blodårerne, ernæring via en sonde, ilt og eventuelt antibiotika.
Det kan også være nødvendigt at udføre en ERCP (kikkertundersøgelse) eller operation for at fjerne galdesten, hvis tilstanden skyldes en galdesten i de dybe galdeveje. Ved ERCP kan man lave et lille snit i åbningen for galdegangen. På den måde kan en eventuel galdesten, som blokerer galde- og bugspytkirtelgangen, komme over i tarmen.
Ved let betændelse i bugspytkirtlen går sygdommen over af sig selv. Den almindelige behandling er aktiv tilførsel af væske og ernæring samt grundig smertebehandling i et par dage. Der er ikke krav om sengeleje. Tværtimod.
Skyldes tilstanden galdesten og er forløbet mildt, vil man oftest indenfor få dage tilbyde en kikkertoperation, hvor man får fjernet galdeblæren.
Hos ca. 85 % går tilstanden hurtigt over. Men i nogle tilfælde er skaderne så svære, at tilstanden er livstruende.
Hvad kan jeg selv gøre?
Man kan nedsætte risikoen for at få akut bugspytkirtelbetændelse ved at begrænse indtaget af alkohol samt undgå rygning.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre betændelse i bugspytkirtlen?
Uanset om tilstanden er forårsaget af alkohol eller andre forhold, er det afgørende at undgå alkohol, hvis man har haft akut betændelse i bugspytkirtlen. Er alkohol den udløsende årsag, bør man holde op med at drikke alkohol resten af livet.
Man bør ligeledes stoppe med at ryge, da rygning øger risikoen for at udløse tilbagefald. Det er ikke 100 % undersøgt, men hos patienter med akut bugspytkirtelbetændelse af anden årsag end alkohol, vil man ofte tilråde mindst 1 års afholdenhed fra alkohol efter den akutte tilstand.
Hvordan er langtidsudsigterne?
Hvis årsagen er galdesten, er det vigtigt, at man får fjernet galdestenene, når man er kommet sig efter betændelsen i bugspytkirtlen. Hvis alkohol er en medvirkende årsag til anfald, bør man absolut holde op med at drikke alkohol. Det samme gælder rygning.
Hos nogle er en akut betændelse i bugspytkirtlen en enkeltstående hændelse. Andre kan få gentagne anfald. Nogle kan udvikle kronisk bugspytkirtelbetændelse med svære kroniske mavesmerter til følge. Risikoen er relativt sjælden.
Er bugspytkirtelbetændelse farligt?
Tilstanden kan i nogle tilfælde få et meget alvorligt forløb og ultimativt døden. Således kan man kan få bughindebetændelse, kronisk betændelse i bugspytkirtlen og dø. Omkring 15 % udvikler en livstruende tilstand, men dødeligheden er i dag lavere end tidligere.
Hvor hyppig er bugspytkirtelbetændelse?
Sygdommen er hyppig. Der er mindst 2-3000 nye tilfælde om året, især hos personer med galdesten eller misbrug af alkohol
Sygdommen er en meget hyppig årsag til svære akutte mavesmerter og derfor også en meget hyppig årsag til akut indlæggelse på en mave-tarmkirurgisk afdeling
Forekomsten af betændelse i bugspytkirtlen er stigende. Det skyldes dels, at man er blevet bedre til at stille diagnosen og dels en højere forekomst af risikofaktorer, f.eks. alkoholforbrug
Kan jeg få bugspytkirtelbetændelse mere end én gang?
Man kan godt få akut bugspytkirtelbetændelse mere end én gang. Man kan risikere, at tilstanden bliver kronisk, hvis man får flere akutte anfald.
Bugspytkirtlen producerer enzymer, som udskilles i tarmen via bugspytkirtelgangen, der i sin nedre del løber sammen med galdegangen. Enzymerne er vigtige for at kunne fordøje og nedbryde føden i tarmen.
Bugspytkirtlen danner desuden hormonet insulin, som styrer omsætningen af sukker i blodet og kroppen. Læs mere om bugspytkirtlen.
