Kronisk betændelse i bugspytkirtlen kaldes også kronisk pancreatitis. Det er ikke en betændelse udløst af bakterier ligesom f.eks. halsbetændelse, men af forskellige årsager påvirkes vævet i kirtlen, så den fungerer dårligere. Det kan medføre mavesmerter, problemer med fordøjelsen og optagelse af mad fra tarmen samt i nogle tilfælde diabetes.
Sygdommen er præget af stærke smerter øverst i maven, som ofte stråler om i ryggen. Smerterne kommer i begyndelsen ofte i episoder og bliver senere mere vedvarende hos mange.
Senere i forløbet kan bugspytkirtlens funktion blive påvirket, så den udskiller færre af de enzymer til tarmen, der skal nedbryde den mad, man spiser. Det kan nedsætte ens evne til at optage føde i tarmen. Hvis cellerne, som producerer insulin, også ødelægges, kan det give diabetes.
Bugspytkirtlens dårlige funktion fører ofte til symptomer som vægttab og diarré. Fedtrig (glinsende) afføring ses sent i forløbet, fordi fedt i tarmen ikke kan nedbrydes tilstrækkeligt.
Hvis man har udviklet diabetes som følge af den kroniske betændelse i bugspytkirtlen, er det nødvendigt med særlig kost, tabletter mod diabetes eller i mange tilfælde insulin.
Følgende typer medicin kan være nødvendige i behandlingen:
I mange tilfælde er det nødvendigt at behandle komplikationer til bugspytkirtelbetændelse ved forskellige teknikker. Hvis der dannes sten i kirtlen eller forsnævringer i kirtlens gangsystem, kan man ofte bedre tilstanden ved kikkertundersøgelser, hvor man kan udvide udførselsgangen og bedre udløbet ved at indsætte små plastikrør (stents).
Man kan også ved hjælp af chokbølger i nogle tilfælde knuse sten udefra. Nogle patienter danner væskefyldte hulrum i eller omkring kirtlen, som det kan være nødvendigt at tømme med en nål eller et plastikdræn. Dette gør man enten gennem huden på maven eller under en kikkertundersøgelse.
I særligt svære tilfælde med smerter kan det være nødvendigt at operere dele af kirtlen bort for at sikre et ordentligt udløb fra kirtlen. Det samme gælder, hvis man konstaterer kræft eller forstadier til kræft i bugspytkirtlen.
Hvis man har haft akut betændelse i bugspytkirtlen, skal man stoppe med at drikke alkohol og undgå at ryge. Man skal sammen med sin læge undersøge, om man kan finde en årsag til betændelsen.
Hvis man har kronisk betændelse i bugspytkirtlen, er det vigtigste helt at undgå at drikke alkohol samt at ophøre med rygning.
De fleste personer med kronisk bugspytkirtelbetændelse vil få nedsat funktion af bugspytkirtlen, som medfølger smerter, vægttab, påvirket fordøjelse og diabetes. Der er endvidere risiko for at udvikle afhængighed af medicinen.
Levealderen er også nedsat i forhold til befolkningen som helhed. Der er en øget risiko for at få kræft i bugspytkirtlen - især hvis man samtidigt er ryger.
Kronisk bugspytkirtelbetændelse er en alvorlig sygdom, men hvis man ophører med at drikke alkohol og ryge, er forløbet oftest bedre. Levealderen vil dog ofte blive påvirket.
I få tilfælde kan kronisk bugspytkirtelbetændelse udvikle sig til kræft i bugspytkirtlen.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
