Hvis man har cøliaki og hudsygdommen dermatitis herpetiformis, skal man spise kost uden gluten resten af livet. Denne behandling:
Glutenfri diæt er mad uden indhold af hvede, rug og byg - og produkter af disse typer korn. Rentestet havre er tilladt for voksne, men nogle personer med cøliaki tåler heller ikke havre. Mel uden gluten indeholder normalvis mere stivelse og mindre mængder af proteiner, vitaminer, mineraler og fibre end normale melprodukter.
En vellykket behandling med en sådan kost forudsætter, at man er motiveret for at ændre sin kost og har kendskab til, hvordan fødevarerne er sammensat. Man bør samtidigt have kendskab til indholdet af gluten samt den ernæringsmæssige sammensætning af kosten.
Cøliakiforeningen kan være en god støtte, hvis man har cøliaki. Der findes desuden kliniske diætister på de fleste større sygehuse. Diætisterne kan vejlede i, hvordan man bedst muligt omlægger sin kost.
Når diagnosen cøliaki stilles, er det lægens ansvar at sørge for, at personer med cøliaki og dermatitis herpetiformis får en god vejledning omkring kosten. Lægen vil i denne forbindelse sædvanligvis henvise til en klinisk diætist.
Cøliaki er en af de hyppigste kroniske sygdomme i den vestlige verden. Sygdommen forekommer hos omkring en halv procent af den danske befolkning. Som ved madallergi eller madintolerans, vil symptomerne på cøliaki forsvinde, hvis man helt undgår gluten i kosten.
En vellykket behandling med glutenfri diæt forudsætter imidlertid, at diagnosen cøliaki er stillet korrekt. Det er også vigtigt, at man er blevet vejledt grundigt om kost og sidst men ikke mindst - at man selv er motiveret for at ændre sin kost.
Livslang glutenfri kost vil i de allerfleste tilfælde hele skaderne i tarmen, således at de såkaldte villi i tarmen gendannes. Den glutenfri kost vil desuden fjerne symptomerne på cøliaki, ophæve mangeltilstande og reducere risikoen for kræftsygdomme relateret til cøliaki.
Det er forskelligt, i hvor høj grad man klarer at overholde en streng glutenfri diæt. Mere end 20 % af dem, der har cøliaki, ophører selv med den glutenfri diæt. Hvis du går til regelmæssige kontroller, har du sædvanligvis færre problemer med at overholde diæten.
Man bliver vejledt om kost hos en klinisk diætist. Det er vigtigt at følge en glutenfri diæt konsekvent, selv om man ikke har symptomer fra mave-tarm-kanalen, eller ikke har fået det bedre efter, man er begyndt på en glutenfri diæt. Vejledningen indebærer at
Det er en god ide at melde sig ind i Dansk Cøliaki Forening.
Rene råvarer fra mælk, kød, fjerkræ, fisk, æg, kartofler, ris, bælgfrugter, grøntsager, frugt og bær er som udgangspunkt helt fri for gluten.
Det er kornprodukter som hvede, rug og byg, som du skal undgå i din kost. Du skal i stedet anvende andre kornsorter. Det kan f.eks. være hirse, boghvede, amarant, quinoa eller mel fra kikærter eller linser.
Du skal ligeledes anvende kartofler og ris oftere end ellers. Sesamfrø, solsikkefrø og birkes er almindelige i glutenfri diæt. Majs-, ris- og kartoffelstivelse eller lyse glutenfrie melblandinger egner sig godt til fars og til jævninger.
Når man bager uden gluten, er den store udfordring at få bagt et velsmagende og vellykket brød. Når gluten fjernes fra brøddejen, mister den meget af dens elasticitet. Dette medfører, at gæringsgassen hæver dejen og samtidigt holder brødet samlet.
Visse typer af stivelse (for eksempel hvedestivelse), fibre eller fortykkelsesmidler bliver anvendt i glutenfrie melblandinger for at erstatte gluten. Disse melblandinger indeholder mere stivelse end almindelige former for mel og kræver mere væske for at få klistret stivelsen ved bagningen.
Man skal lære at bage brød uden gluten. Derfor har Dansk Cøliaki Forening lokale bagekurser for medlemmerne.
Tænk også i meltyper som linsemel og kikærtemel, der er rige på kostfibre.
Hvis man ikke bager selv, findes der færdigbagt brød, kager, knækbrød og kiks, som er fri for gluten. Kvaliteten på de færdigbagte brød varierer. Dansk Cøliaki Forening kan oplyse om, hvor man kan købe glutenfrit brød og hvilke spisesteder, der serverer glutenfrit brød.
Når man begynder på en kost uden gluten, kan nogle have nedsat tolerans for fed mad, rå grøntsager, frugt og bær. Mange personer med cøliaki har desuden nedsat evne til at nedbryde mælkesukker, før de kommer i gang med en glutenfri diæt. De bør derfor anvende laktosereduceret mælk og syrnede mælkeprodukter - eller helt undgå mælk. De kan i stedet anvende laktaseenzymer (fås i håndkøb på apoteket) og/eller laktosefrie mælkeprodukter (sælges i mange supermarkeder), indtil tarmvilli er vokset ud igen, og laktaseaktiviteten dermed er blevet tilstrækkeligt øget.
Det er vigtigt, at man kender til denne problematik. Hvis man får gener som følge af indtag af mælk, kan det fejltolkes som manglende effekt af kostomlægningen. Mælk kan give urolig mave, men er ikke skadelig for personer med cøliaki og giver ingen forandringer af fimrehårene i tarmen.
Hvis man vælger at udelade mælk, bør man inkludere lagret ost eller andet kost med kalcium/kalcium-tilskud i sin daglige kost.
Personer med dermatitis herpetiformis, som har øget følsomhed for jod, må ikke overdrive indtaget af mælk, ost eller fisk fra saltvand.
Det daglige indtag af gluten hos voksne i Vesteuropa varierer, et middel-indtag er ca. 13 g. Gliadin er et kornprotein, der i høj koncentration er indeholdt i gluten fra hvedemel. Undersøgelser hos personer med cøliaki viser, at 100 mg gliadin per dag udløser skader på tarmen, mens 4-34 mg gliadin per dag over flere år sædvanligvis ikke giver tarmskader.
Nogle personer tåler kun lidt gluten, før de får symptomer. Disse personer spiser kun mad, som er såkaldt naturligt fri for gluten. Selv om man kan tåle en lille mængde gluten i kosten, bør man alligevel spise mad med mindst mulig gluten.
For at være i stand til at holde sig til en glutenfri diæt, skal personer med cøliaki vide, hvilke madvarer der indeholder gluten eller finde ud af sammensætningen på færdigpakkede madvarer. Der er offentlig kontrol med, at indholdet svarer til varemærkningen.
Fødevarestyrelsen er den instans, som bedst kender til niveauet af gluten i madvarer. De ved også, hvordan kontrollen med glutenfrie madvarer bliver udført.
De personer, som spiser glutenfri diæt, vælger glutenfrie produkter ud fra varedeklarationen. Hvis man alligevel er i tvivl om madvarens sammensætning, må man indhente nødvendige oplysninger fra producenten eller undlade at bruge produktet.
Hvedegluten anvendes bredt i fødevareindustrien. Opløselige hvedeproteiner bliver solgt i Europa, uden at indholdet af disse proteiner er deklareret. Producenter af glutenfrie produkter har et ansvar for, at en forurening med skadelige glutenholdige komponenter ikke finder sted.
Glutenfrie produkter koster to til fire gange mere end tilsvarende produkter med gluten. Produkter uden gluten er ikke altid tilgængelige i den nærmeste dagligvarebutik.
Det var tidligere muligt at modtage merudgiftsdækning til kosten efter Servicelovens § 100. Ankestyrelsen har dog d. 14. oktober 2016 i en principafgørelse (67-16) meddelt, at bevillingen generelt bortfalder. Årsagen hertil har været, at alt for mange borgere har søgt om kosttilskud på "et for spinkelt grundlag".
Dog er der åbnet mulighed for, at personer med særligt svære symptomer og en sikker diagnose kan få dækket merudgifterne. I disse tilfælde bør man individuelt drøfte sagen med sin hospitalsafdeling, som eventuelt kan bistå med en anke. Dette er hensigtsmæssigt, såfremt diagnosen cøliaki er stillet efter helt strikte kriterier. Det vil sige:
Hvis man derimod har diffust ubehag efter indtagelse af fuldkost, har fået påvist specifikke vævstyper eller en isoleret forhøjet transglutaminase, er dette utilstrækkeligt til at kunne stille diagnosen cøliaki.
Mel uden gluten har et laverer indhold af vitamin- og mineraler - og et mindre indhold af kostfibre end de almindelige melprodukter. Den ernæringsmæssige kvalitet af glutenfri diæt er lavere i forhold til kvaliteten af en normal kost. Forskere har fundet en dårligere vitaminstatus hos personer med cøliaki, som har spist glutenfri mad i længere tid. Disse fund havde sammenhæng med kosten.
Havre indeholder en anden type protein, prolamin (avenin), end hvede. Mængden af prolamin i ren havre er kun fra en tredjedel til en femtedel af det, som hveden indeholder. Uanset hvor lidt eller meget man kan tåle hvede, vil personer med cøliaki bedre kunne tåle havre. Kvaliteten i havre af aminosyrer, fedtsyrer, vitaminer og mineraler er god, og indholdet af fibre og antioksidanter er gunstigt.
Et måltid med havregryn er ret enkelt at tilberede. Dette er føde, som indgår i den "almindelige" danske kost. Havregryn egner sig godt i glutenfrit bagværk eller morgenmadsblandinger.
Det er dog et velkendt problem, at almindelige produkter af havre ofte er forurenet med andre korntyper. Hvis man har cøliaki, bør man derfor kun spise specialproduceret og rentestet havre.
Indtil for nyligt har man vurderet, at behovet for mikronæringsstoffer er dækket gennem en konsekvent glutenfri diæt. Man har derfor ikke anbefalet kosttilskud af nogen art til voksne med mindre, at der blev påvist mangler.
Nyere viden antyder dog, at personer med cøliaki har behov for opfølgning med henblik på måltidernes sammensætning, og at status for næringsstoffer i kosten ligeledes bør opfølges. Dette gør man via kontroller hos en læge med speciale i mave-tarm sygdomme, hos sin egen læge og/eller hos en klinisk diætist. Man anbefaler blodprøver med kontrol af "cøliaki-antistoffer" samt generel vitamin- og mineralstatus hvert eller hvert andet år.
Personer med cøliaki kan dog have brug for kosttilskud. Eksempelvis anbefaler man multivitamin med folinsyre (folat), når folatkilder ikke indgår i kosten. Folat fås bl.a. fra brød, kornprodukter, grøntsager, mælk og ost samt frugt.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
