Galdesten er sten i galdeblæren og/eller galdevejene
De fleste galdesten findes i galdeblæren og giver ingen symptomer. Kun meget få galdesten findes frit i galdevejene
Ca. 300.000 har galdesten i Danmark, men få med galdesten tilbydes operation (kun 7.000-8.000 patienter). Hos langt de fleste personer med tilfældigt opdaget galdesten, er galdesten således ingen sygdom men kan opfattes som en tilstand
Galdesten med symptomer kan opfattes som en sygdom. Galdesten kan give flere forskellige slags sygdomme:
Man kan få galdestensanfald med kraftige smerter i højre øvre del af maven, som varer op til flere timer, udstråler ofte til højre skulderblad og kan være ledsaget af kvalme/opkastninger
Betændelse i galdeblæren og sten i de dybe galdeveje med risiko for gulsot, galdevejsbetændelse og bugspytkirtelbetændelse er de hyppigste komplikationer
Gulsot på grund af galdesten i galdevejene skal altid behandles
Galdesten behandles oftest med kikkertkirurgi, hvor man fjerner galdeblæren. Der er gode resultater af behandlingen
Hvad er galdestenssygdom?
Ca. 300.000 har galdesten i Danmark, men kun få vil få tilbudt operation (kun 7.000-8.000 patienter). Hos langt de fleste patienter med tilfældigt opdaget galdesten er galdesten således ingen sygdom men i stedet en tilstand.
Galdestenssygdom er galdesten med symptomer på galdesten (smerter) eller komplikationer til galdesten (f.eks. galdeblærebetændelse eller gulsot). Således er galdestenssygdom en sygdom, som skyldes sten i galdeblæren eller galdegangene. Langt det fleste personer med galdesten vil dog aldrig mærke noget til deres galdesten.
Galdesten med symptomer kan opfattes som en sygdom. Galdesten kan give flere forskellige slags sygdomme:
Man kan få galdestensanfald med kraftige smerter i højre øvre del af maven, som varer op til flere timer, udstråler ofte til højre skulderblad og kan være ledsaget af kvalme/opkastninger
Betændelse i galdeblæren og sten i de dybe galdeveje med risiko for gulsot, betændelse i galdeveje og bugspytkirtel er de hyppigste komplikationer
Gulsot på grund af galdesten i galdevejene skal altid behandles
Galdesten behandles oftest med kikkertkirurgi, hvor man fjerner galdeblæren. Der er gode resultater af behandlingen
Personer med betændelse af galdeblæren forårsaget af sten (akut kolecystitis) har desuden feber og er alment påvirkede. Hvis en sten i galdegangen stopper galden, der normalt løber ud i tolvfingertarmen, vil huden blive gulfarvet (gulsot). Afføringen bliver lys og urinen mørk i sådanne tilfælde.
Se animation om galdesten
Hvad er symptomerne på galdestenssygdom?
Galdesten kan give anfald af milde til kraftige smerter i øvre højre del af maven. Smerterne kan eventuelt stråle ud til ryggen eller højre skulder/skulderblad.
En person med galdesten er som regel urolig under anfald og har tit kvalme. Smerterne kommer ofte efter et måltid eller om natten og varer i op til flere timer. Smerterne starter langsomt og bliver værre og værre. Har man feber, er dette et alvorligt symptom, hvor man altid skal søge læge.
Hvilke symptomer skal man være særligt opmærksom på?
Hvis man ved, man har galdesten, skal man være opmærksom på anfald af smerter, hvor man samtidigt får feber og/eller gulsot.
Hvis man ikke ved, man har galdesten, og man får intense anfald af smerter øverst i højre side af maven med eventuel udstråling til højre skulder/skulderblad og kvalme/opkastning, kan man opsøge læge med henblik på, om man skulle have galdestenssygdom.
Hvis man ikke har kendte galdesten, skal man altid søge læge, hvis man får gulsot. Herudover skal man altid søge læge, hvis man hyppigt får ondt i maven.
Hvordan stilles diagnosen?
Galdesten påvises ved en ultralydsundersøgelse af maven. Hvis lægen mistænker sten i selve galdegangen, foretager man en MR-skanning.
Hvorfor får man galdestenssygdom?
Galden dannes i leveren. Derfra ledes den via galdegangene til galdeblæren og videre til tolvfingertarmen. Galden er nødvendig for at kunne nedbryde og optage fedtpartikler i tyndtarmen, akkurat som sulfo er nødvendigt for at kunne vaske op. Når mængden af enkelte stoffer i galden stiger, kan der udfældes galdesten.
Efter et måltid vil galdeblæren normalt trække sig sammen for at udtømme galde til tyndtarmen. Hvis en sten forhindrer strømmen af galde, kan galden ikke komme ud af galdeblæren, og galdeblæren vil udvide sig. Dette giver smerter.
Hvis selve galdegangen bliver aflukket, vil galdens farvestoffer strømme ud i vævet, da det ikke kan udskilles med afføringen. Dette fører til, at man får gulsot, lys afføring og mørk urin.
Der er øget risiko for at danne galdesten ved mange tilstande, f.eks fedme, graviditet, diabetes og ved øget kolesterol i blodet.
Selv om risikoen for at få galdesten er øget under graviditet, normaliserer tilstanden sig for langt de fleste efter fødslen. Galdestenene forsvinder simpelthen indenfor de første 3-6 måneder.
Er galdestenssygdom arveligt?
Der er tendens til, at galdestenssygdom ses hyppigere i nogle familier.
Hvordan behandles galdestenssygdom?
Der er flere ting, som man selv kan gøre for at bedre situationen:
Undgå store måltider. De udløser let anfald
Hvis man er overvægtig, bør man forsøge at tabe sig
Undgå fedtrige måltider
Galdestensanfald er normalt meget smertefulde. Til at behandle disse anfald anvender man stærk smertestillende medicin. Man anvender normalt medicin af typen NSAID eller morfin.
Langt de fleste personer med tilfældigt opdagede galdesten skal ikke have fjernet galdeblæren. At have galdesten er oftest en tilstand snarere end en sygdom.
Der kan tilbydes operation, hvis man har gentagne anfald med galdestenssmerter men ingen komplikationer til galdestenene. Dvs. f.eks. mere end 2-3 anfald indenfor sidste måned.
Der anbefales (næsten) altid operation, hvis galdestenene har givet anledning til komplikationer:
Ved akut betændelse i galdeblæren
Gulsot
Betændelse i de dybe galdeveje (kolangitis)
Betændelse i bugspytkirtel pga. galdesten i de dybe galdeveje (pankreatitis)
Hvornår operationen skal foretages afhænger af den enkelte situation.
Operation
Der findes to typer af operation:
Kikkertkirurgi (laparoskopi) hvor operationen udføres gennem nogle små huller i bughulen med specielle instrumenter
Traditionel åben kirurgi
Kikkertkirurgi giver kortere indlæggelse, har færre komplikationer, og det tager kortere tid, før man kommer sig igen. I dag anvender man altid kikkertkirurgi som første valg. Man anvender traditionel kirurgi i de få procent, hvor man ikke kan gennemføre operationen med kikkertkirurgi.
Har man sten i galdegangene, kan disse på udvalgte hospitaler i Danmark fjernes samtidigt med, at galdeblæren fjernes.
ERCP
Sten i galdegangene kan fjernes før og efter operationen ved en såkaldt ERCP, der er en slags kikkertundersøgelse med en bøjelig slange, der føres ned til tolvfingertarmen gennem munden. Ved denne undersøgelse vil man kunne nå ind til galdegangene.
Ved en ERCP fører man den bøjelige slange gennem munden, spiserøret, mavesækken og ned i tolvfingertarmen. Herefter sprøjtes der kontraststof op i galdegangen. Man kan fjerne stenene efter, at der er åbnet op til galdegangen ved hjælp af en elektrisk kniv.
I nogle tilfælde foretages ERCP før eller efter en fjernelse af galdeblæren. I visse tilfælde anvendes ERCP som eneste behandling, hvis der ikke er sten i galdeblæren (men kun i galdevejene).
Hvad kan jeg selv gøre?
Man kan mindske risikoen for at få galdesten ved at undgå at blive overvægtig og ved at være fysisk aktiv. Hvorvidt overvægt og fysisk aktivitet også mindsker risikoen for at få symptomer på og/eller komplikationer til galdesten er uvist.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre galdestensmerter?
Der er flere ting, som man selv kan gøre for at forebygge symptomer fra galdesten. Man skal undgå store og fedtrige måltider. De udløser let anfald.
Hvis man er overvægtig, kan man muligvis også mindske risikoen for galdestenssmerter ved at tabe sig - belægget for dette i litteraturen er dog ikke sikkert. Således er den gamle talemåde Forty, Fat and Female i mange tilfælde ikke korrekt.
At være fysisk aktiv mindst 30 minutter dagligt kan muligvis mindske risikoen for galdestenssmerter.
Indtag af flere kopper kaffe dagligt mindsker muligvis risikoen for galdesten i galdeblæren. Effekten af kaffe på galdestenssymptomer er dog ikke undersøgt.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Hvis man får gulsot, bør man altid søge læge. Får man smerter i maven, som er kraftige og varer ved ud over en time, bør man også søge læge - især hvis man samtidigt har feber.
Hvordan er langtidsudsigterne?
Når galdesten har givet symptomer, er risikoen for nye anfald stor. Risikoen for at få gentagne smerteanfald udløst af galdesten (efter første anfald) skønnes at være 20-30 %. Risikoen for at få en senere komplikation (se nedenfor) efter første galdestensanfald er 1-2 %.
Betændelse i galdegangen med overførsel af bakterier til blodet (kolangitis)
Betændelse i bugspytkirtlen (pankreatitis)
Tarmslyng som følge af, at en galdesten sidder fast i tyndtarmen (meget sjældent)
Efter man har fået fjernet galdeblæren, reduceres generne og risikoen for komplikationer betydeligt.
Se animation om fjernelse af galdeblæren
Er galdestenssygdom farligt?
Galdesten er normalt ikke en farlig tilstand. Men hvis man får gulsot og feber samt bliver medtaget, kan det være farligt, hvis man ikke bliver behandlet akut.
Hvor hyppigt at galdesten?
Cirka 300.000 personer i Danmark har galdesten, men der udføres kun 7.000 - 8.000 operationer om året. Det vil sige, at kun en brøkdel af galdesten giver anledning til egentlig galdestenssygdom
Galdesten er tre gange hyppigere hos kvinder end hos mænd
5 % af alle 25-årige har sten i galdeblæren
Forekomsten af sten i galdeblæren er 40 % blandt 75-årige
Kan jeg få galdesten mere end én gang?
Man kan godt få galdesten mere end en gang. Hvis man har fået fjernet galdeblæren, kan der efterfølgende udvikles galdesten i de dybe galdegange, men det er relativt sjældent.
