Colitis ulcerosa er en kronisk betændelsestilstand i tyktarmen (kolon). Colitis ulcerosa rammer oftest endetarmen (rektum) og den nedre dele af tyktarmen. Sygdommen kan dog angribe hele tyktarmen.
Betændelsen findes først og fremmest i tarmens slimhinde, hvor der dannes sår. Colitis ulcerosa angriber ikke tyndtarmen - men kan give lidt rødme i dens nederste del. Colitis ulcerosa kaldes også ulcerøs colitis eller proktitis.
Betændelsen medfører, at tyktarmen tømmer sig oftere (giver diarré). Sårene i slimhinden medfører blødning, slim og evt. pus. Dette giver blodig diarré.
Diagnosen colitis ulcerosa kan være vanskelig at stille. Dette skyldes, at symptomerne minder om andre sygdomme i tarmen, som f.eks. irritabel tarm og Crohns sygdom i tyktarmen. Crohns sygdom er en anden (selvstændig) kronisk inflammatorisk sygdom i tarmen.
Det almindeligste symptom ved colitis ulcerosa er blodig diarré. Man kan også:
Omkring halvdelen har lette gener. Andre kan få feber, blodig diarré, kvalme og ubehag i maven (kun sjældent egentlige smerter).
Colitis ulcerosa kan også medføre sygdomme udenfor tyktarmen (såkaldte "ekstraintestinale manifestationer"):
Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor disse problemer opstår udenfor tyktarmen. Disse gener er sædvanligvis milde og forsvinder ofte, når colitis ulcerosa behandles.
Hvis du får diarré og blod i afføringen, bør du kontakte din læge.
Ofte vil symptomerne give lægen mistanke om sygdommen. Man får taget blodprøver, udført en kikkertundersøgelse af tyktarmen og nogle gange andre undersøgelser.
Koloskopi er den undersøgelse, som bruges for at kunne stille en sikker diagnose. Koloskopet er et bøjeligt, fingertykt rør med påmonteret lyskilde og kamera, hvor billederne vises på en TV-skærm.
Røret føres ind i endetarmen og videre op gennem hele tyktarmen. Det giver lægen mulighed for at studere slimhinden og at se efter forandringer, som følge af betændelse og sår i hele tyktarmen. Se tegning af koloskopi.
Det er almindeligt, at lægen tager små prøver fra vævet (såkaldte biopsier) fra slimhinden med en tang, som føres ind gennem koloskopet. Disse prøver studeres så i mikroskop. Prøverne er af afgørende betydning for at kunne skelne colitis ulcerosa fra Crohns sygdom eller irritabel tarm.
Nogle gange vil man også få foretaget enten en CT-kolografi eller en MR-scanning af tyktarmen (evt. ultralyd). Herved bliver det muligt at se, om der er betændelse i tarmens væg.
Årsagen til sygdommen er ukendt. Den mest fremherskende teori er, at kroppens immunsystem reagerer på et hidtil ukendt virus eller en bakterie og udvikler antistoffer, som ved en fejl angriber celler i tarmens slimhinde. Derved opstår en kronisk betændelsestilstand.
Psykisk stress og andre sygdomme er ikke årsag til colitis ulcerosa, men kan ofte føre til, at symptomerne forværres. Hvis man er overfølsom overfor madvarer, har det heller ikke nogen betydning som årsag.
Arvelige faktorer spiller en vigtig rolle, idet man ser en ophobning af både colitis ulcerosa og Crohns sygdom i det familiære stamtræ.
Målet med behandlingen er at afbryde akutte anfald og at forebygge tilbagefald. Behandlingen foretages som regel af en specialist i mave-tarm-sygdomme i samarbejde med ens egen læge.
Akutte episoder med colitis ulcerosa kan være både farlige og generende. De kræver ofte intensiv behandling på sygehus.
Kirurgi er den eneste behandling, som kan "helbrede" colitis ulcerosa. Ved operationen fjerner man hele tyktarmen (en såkaldt kolektomi). Ved langvarige forløb, eller ved svær betændelse i tarmen (fulminant kolitis), kan man blive nødt til at fjerne hele tyktarmen, hvis den medicinske behandling slår fejl. Det skal dog nævnes, at med nye bedre muligheder for behandling er antallet af kolektomier faldet hen over de seneste to årtier.
Man benytter først og fremmest to typer medicin til at behandle colitis ulcerosa:
Medikamenterne findes både som tabletter og som flydende lægemidler (klysma, skum og stikpiller), der bruges til behandling i selve tarmen.
Der findes imidlertid en lang række andre præparater (immunomodulatorer, biologiske lægemidler og små molekyler), hvis tilstanden nødvendiggør brugen heraf.
Det er en specialist i mave-tarm sygdomme (en medicinsk gastroenterolog) der afgør, nøjagtig hvilken medicin og hvilke doser som skal benyttes.
Nogle personer med colitis ulcerosa vil have gode perioder i måneder og år, hvor symptomerne er væk. Men hos de fleste vil symptomerne på et tidspunkt komme tilbage. Skift i sygdommen gør, at man ikke altid ved, om en behandling har hjulpet.
Hver enkelt person oplever sygdommen på sin helt egen måde. Derfor er det afgørende, at behandlingen tilpasses til den enkelte. Psykologisk og følelsesmæssig støtte er også vigtig.
Læs mere om behandling af colitis ulcerosa.
Nogle personer med colitis ulcerosa føler, at symptomerne udløses af visse former for mad. Ved at undgå disse former for mad kan man til en vis grad kontrollere sygdommen. Det drejer sig især om stærkt krydret mad.
Betændelsen opstår indefra i kroppen (tyktarmen). Hvis man har colitis ulcerosa, er det vigtigt, at man jævnligt går til kontrol hos en speciallæge/ambulatorium, som man kan kontakte ved tegn på opblussen i sygdommen.
Man skal være opmærksom på, at visse præparater til at behandle smerter/gigtsymptomer - de såkaldte NSAID-præparater inkl. magnyl - menes at kunne aktivere sygdommen. Af denne grund bør man så vidt muligt undgå at tage NSAID-præparater, hvis man har colitis ulcerosa.
Rygning har en gunstig indflydelse på sygdommen. Men ud fra en samlet vurdering af skader på andre organer i kroppen (specielt lunger og kar), anbefaler man ikke, at personer med colitis ulcerosa ryger.
Efter det første akutte anfald har de fleste ikke symptomer i en kortere eller længere periode. De allerfleste personer med colitis ulcerosa har dog et eller flere tilbagefald i løbet af en 10-års periode.
Nogle få personer har mere eller mindre hele tiden generende symptomer, som ikke lindres af medicin. Hos disse er en operation ofte den bedste løsning.
Blandt et fåtal kan der opstå en akut og alvorlig tilstand, fulminant kolitis. Denne tilstand kræver intensiv behandling med medicin - og meget ofte en akut operation.
Efter mere end 10 år med sygdommen er risikoen for at få tyktarmskræft meget let forhøjet, hvis:
Risikoen hos det store flertal af personer med colitis ulcerosa svarer dog til risikoen hos resten af befolkningen. Det er derfor vigtigt, at man går til regelmæssig kontrol hos en speciallæge/ambulatorium i mave-tarm sygdomme.
Læs mere om colitis ulcerosa og tyktarmskræft
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
