Colitis ulcerosa
Colitis ulcerosa er en kronisk betændelse i tyk- og endetarmen. Mange personer med colitis ulcerosa har kun gener fra endetarmen, mens andre har betændelse i dele af eller hele tyktarmen.
Sygdommen giver betændelse (inflammation), og der kommer sår i tyktarmens slimhinde. De typiske symptomer er blodig diarré, træthed, evt. blodmangel og almen utilpashed. Sygdommen kan have et varierende forløb med både gode og dårlige perioder.
Medicinsk behandling
5-aminosalicylsyre (5-ASA)
Næsten alle patienter med colitis ulcerosa behandles med 5-aminosalicylsyre (5-ASA) præparater. Disse præparater anvendes både forebyggende og ved aktiv sygdom.
Sulfasalazin er det ældste af disse præparater, men det indeholder sulfa, som mange ikke kan tåle. Derfor er der udviklet rene 5-ASA-præparater, som de fleste tåler uden problemer. Disse præparater kan man anvende lige så længe, det skal være, og de kan tages sammen med andre typer medicin.
De almindelige bivirkninger af 5-ASA-præparater er - især i starten - kvalme, opkastninger samt brændende fornemmelse i brystet og hovedpine. Nogle enkelte får diarré.
Kortikosteroider (binyrebarkhormoner)
Personer med svær aktivitet i sygdommen kan behandles med binyrebarkhormoner (kortikosteroider) f.eks. prednisolon, som dæmper betændelsen.
Kortikosteroider kan tages som tabletter, direkte i blodet (intravenøst) eller lokalt dvs. som et flydende lægemiddel (klysma/skum) eller stikpille afhængigt af, hvor i tyktarmen betændelsen sidder.
Hvis man bruger kortikosteroider over længere tid, kan det medføre bivirkninger. Bivirkningerne kan være:
- Man tager på i vægt
- Bumser
- Øget hårvækst i ansigtet (hos kvinder)
- Højt blodtryk
- Diabetes
- Knoglerne bliver afkalket
- Dårlig nattesøvn
- Humørsvingninger/"kort lunte"
- Øget tendens til at få infektioner
Disse præparater anvendes derfor ikke som behandling i længere tid. Det er vigtigt, at man jævnligt går til kontrol hos læge, når man er i behandling med binyrebarkhormoner i tabletform.
Behandling ved diarré og blødninger
Nogle gange er symptomerne ved colitis ulcerosa så alvorlige, at man må indlægges på et sygehus. Man kan f.eks. få alvorlig blødninger eller en så kraftig diarré, at det giver væskemangel. I disse tilfælde vil lægerne forsøge at stoppe diarréen og blodtabet samt give tilskud af væske og mineraler.
Det kan også blive nødvendigt med ernæring direkte i blodet, andre medikamenter (immunmodulerende stoffer, de biologiske lægemidler eller de nye JAK-hæmmere (små molekyler)) og nogle gange endda operation.
Immunmodulerende stoffer
De immunmodulerende stoffer (dvs. azathioprin eller 6-mercaptopurin) benyttes blandt de personer, der over kortere tid har været i flere prednisolon-kure - eller som er afhængige heraf (dvs. hvis man aftrapper dosis, så bliver sygdommen igen aktiv).
Biologiske lægemidler
Siden årtusindeskiftet har man også anvendt biologiske lægemidler (antistof-behandling) med infliximab, golimumab, adalimumab, vedolizumab og ustekinumab. Behandlingen er dog ret dyr og gives på specialafdelinger i medicinsk gastroenterologi.
Små molekyler
I de seneste år er der kommet små molekyler på markedet, som kan indtages i tabletform - herunder JAK-hæmmerne tofacitinib, filgotinib og upadacitinib. Denne behandling benyttes især til patienter, hvor effekten af biologisk medicin ikke har været som ønsket. Som følge af bivirkninger gives behandlingen på specialafdelinger i medicinsk gastroenterologi.
Anden medicin
Hvis man har colitis ulcerosa, kan det af og til være nødvendigt også at bruge afslappende medicin, smertestillende medicin, midler mod diarré eller infektioner.
Kirurgi
Ca. 10-15 % af personer med colitis ulcerosa må på et eller andet tidspunkt have fjernet tyktarmen på grund af
- Massiv blødning
- Svær sygdom
- Der går hul på tarmen
- Risiko for kræft (celleforandringer)
Nogle gange vil lægerne anbefale, at tyktarmen fjernes, fordi den medicinske behandling er mislykket, eller fordi bivirkninger til kortikosteroider eller andre typer medicin påvirker personens generelle helbred.
Man kan udføre flere forskellige kirurgiske indgreb. Men bemærk, at ved colitis ulcerosa fjernes hele tyktarmen og ikke kun et lille stykke af den. Dette skyldes, at sygdommen ellers hyppigt genopstår i den tilbageblevne del af tyktarmen.
Det skal nævnes, at antallet af kolektomier er faldet over de sidste 2 årtier på grund af bedre behandlingsmuligheder - især med de biologiske lægemidler.
Proktokolektomi med ileostomi
Tidligere var det hyppigste indgreb en såkaldt proktokolektomi med ileostomi. Ved en proktokolektomi fjerner kirurgen tyktarmen og endetarmen. Ileostomien indebærer, at kirurgen laver en lille åbning ind til bughulen gennem huden, en såkaldt stomi, og fæster enden af tyndtarmen (ileum) til denne åbning. Afføring vil da passere gennem tyndtarmen og tømme sig ud gennem stomien i en pose. Se foto af stomipose samt særskilt afsnit herom.
Størrelsen på stomien er som en 2-krone, og den placeres hyppigst i nedre, højre del af bughulen nær bæltelinjen. En pose fæstes som anført over åbningen og opsamler afføring. Man tømmer så denne pose efter behov.
En ileostomi er først og fremmest aktuel hos ældre mennesker som ønsker dette, samt hos personer med en slap lukkemuskel i endetarmen.
Ileoanal eller ileorektal anastomose og pouch-kirurgi
Ileoanal eller ileorektal anastomose samt især pouch-kirurgi er kirurgiske indgreb, som ofte anvendes, særligt blandt yngre mennesker. Man syr ("anastomoserer") nedre del af tyndtarmen (ileum) og endetarmens åbning (anus) sammen.
Operationen medfører, at du kan have afføring på normal måde med tømning gennem endetarmen. Ved operationen bevarer man således en del af endetarmen. Kirurgen fjerner den syge del af tyktarmen og indersiden af endetarmen (slimhinden), men beholder endetarmens ydre muskellag (dvs. endetarmens lukkemuskel). Kirurgen fæster så den nedre del af tyndtarmen (ileum) til indersiden af endetarmen og endetarmsåbningen (anus).
Pouch-kirurgi: Kirurgen kan også lave en udposning af ileum (en såkaldt pouch), således at afføringen kan opsamles der. Herved får man ikke trang til afføring straks efter, at afføringen kommer ned i denne del af tarmen. Afføring oplagres med andre ord i denne udposning (pouch) og passerer senere gennem endetarmens åbning på normal vis (denne type er især velegnet ved colitis ulcerosa).
Ved disse operationer vil man få hyppigere og løsere afføringer end tidligere, især hvis der ikke er lavet en udposning. Man slipper også for at gå med en pose på maven. Ofte skal pouch-operationen udføres i to omgange. Det betyder, at man i ca. tre til seks måneder må have en midlertidig ileostomi med pose på maven.
Komplikationer ved pouch-kirurgi
Der kan ind imellem opstå komplikationer. Det hænder, at udposningen (pouchen) kan blive sæde for betændelse (såkaldt pouchitis). Ofte er denne betændelse let at behandle med antibiotika. I 5-10 % af tilfældene må man dog på et senere tidspunkt operere igen og i stedet udføre en almindelig ileostomi.
Når man fjerner endetarmen, er der altid en lille risiko for skade på de nerver, som kontrollerer erektionen eller blærens funktion.
De fleste personer med colitis ulcerosa vil dog aldrig få behov for et kirurgisk indgreb. Hvis kirurgi skulle blive nødvendigt, er det imidlertid en trøst at vide, at når tyktarmen er fjernet, er sygdommen samtidigt fjernet, og stort set alle kan leve et normalt og aktivt liv.
Nye medikamenter?
Flere nye stabile små molekyler, som virker målrettet på betændelsen i tarmen, vil blive introduceret i de kommende år - både selektive JAK-hæmmere og sphingosin-1-fosfat receptor-modulatorer. De har alle den fordel, at de er lette at indtage og ikke giver anledning til antistofdannelse, som man kender det fra biologiske lægemidler.
Vil du vide mere?
