Colitis ulcerosa
Colitis ulcerosa er en kronisk, recidiverende betændelsessygdom i tyktarmen og endetarmen. Sygdommen medfører betændelse, og der udvikles sår i tyktarmens slimhinde. Mange har kun gener fra endetarmen, mens nogle har betændelse i andre dele af eller hele tyktarmen.
De typiske symptomer er blodig diarré, smerter i maven og vægttab. Sygdommen kan have et varierende forløb med såvel gode som dårlige perioder, hvor sygdommen enten er i ro eller blusser op.
Øget risiko for kræft
Der er en ca. 2-3 % øget risiko for at få kræft i tyktarmen eller endetarmen (kolorektal kræft) hos personer med colitis ulcerosa, end hos resten af befolkningen. Risikoen for kræft øges, hvis:
- Man får colitis ulcerosa i en ung alder
- Sygdommen har været vedvarende aktiv længe
- Sygdommen er udbredt i tyktarmen
- Man har den sjældne komplikation primær skleroserende cholangitis
Hvis det kun er den nedre del af tyk- og endetarmen der er angrebet af sygdommen, er risikoen for kræft ikke øget.
Hvis hele tyktarmen derimod er angrebet og over et længere tidsrum, f.eks. hvis sygdommen er blevet konstateret i barndommen, eller hvis man har en relativt sjælden leverkomplikation kaldet primær skleroserende cholangitis, så er risikoen for kræft derimod forøget, hvis man sammenligner med risikoen for resten af befolkningen (se punkterne ovenfor).
I nyere undersøgelser er det dog vist, at hovedparten af personer med colitis ulcerosa generelt ikke har en øget risiko for at udvikle kræft i tyk- og endetarmen.
Langtidsbehandling med immunmodulerende stoffer (azathioprin eller 6-mercaptopurin) ser ud til at forebygge tyktarmskræft. Det er dog vigtigt at komme til regelmæssig kontrol hos en speciallæge, der kan handle på eventuelt mistænkelige symptomer i tide.
Tidlige forandringer - dysplasi
I nogle tilfælde ses der tidlige forandringer i de ydre celler i tyktarmens slimhinde. Disse forandringer kaldes dysplasi. Personer med dysplasi har en større risiko for at få kræft sammenlignet med dem, som ikke har forandringer i de ydre celler i tyktarmens slimhinde.
I forbindelse med en kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi eller sigmoideoskopi) ser lægerne altid efter tegn på dysplasi. Under kikkertundersøgelsen tager lægen vævsprøver (biopsier) fra tarmen, som sendes til analyse under et mikroskop på en patologisk afdeling.
Opfølgning
Hos langt hovedparten af personer med colitis ulcerosa er risikoen for tyktarmskræft ikke øget i forhold til resten af befolkningen. Tidligere blev lavet specielle undersøgelser (skopier) for at kontrollere og overvåge tilstanden, men det kræves ikke længere. Der skal dog laves jævnlige kontroller (koloskopi) mindst hvert 5. år, på personer med colitis ulcerosa, der har:
- Mere udbredt sygdom
- Kronisk sygdomsaktivitet
- Fået colitis ulcerosa i en ung alder
- Er arveligt disponeret for tyktarmskræft
- Den sjældne komplikation primær skleroserende cholangitis
Det skal dog bemærkes, at patienter med primær skleroserende cholangitis bør tilbydes en årlig kolonoskopi-kontrol.
Hvis dysplasi påvises ved flere kontroller, eller der påvises svær dysplasi, må man overveje en forebyggende fjernelse af tyktarmen (en såkaldt kolektomi).
Vil du vide mere?
