Crohns sygdom er en kronisk betændelsestilstand i mave-tarmkanalen. Den kan ramme alle dele af tarmen - fra læberne ned til endetarmens åbning. Den rammer dog oftest tarmen ved overgangen mellem tynd- og tyktarmen.
Betændelsen går gennem alle lag i tarmens væg, dvs. fra slimhinden på indersiden og til ydersiden af tarmen. Det betændte område bliver rødt, hævet, smertefuldt, og det kan eventuelt bløde derfra.
Det typiske for denne sygdom er, at der også kan dannes såkaldte betændelsesknuder (granulomer) i tarmvæggen, som kun kan ses i et mikroskop.
Ved betændelsen vil der kunne dannes arvæv. Både betændelsesknuder men navnlig arvæv kan medføre forsnævringer i dele af tarmen. De påvirkede områder af tarmen kan derved ikke opretholde sine normale funktioner med hensyn til at optage føde. Dette kan medføre nedsat optagelse af næring fra tarmen (malabsorption) og diarré.
Et typisk symptom ved sygdommen er tilbagevendende ubehag i maveregionen. Ofte har man også diarré, med eller som oftest uden blod. Andre symptomer kan være manglende appetit/mæthed, kvalme, opkastninger og vægttab.
Det er ikke ualmindeligt, at man har gener i området omkring endetarmens åbning. Det kan være betændelse, bylder, åbninger mellem tarmen og andre organer (fistler) eller sprækker (fissurer).
10-20 % af personerne med Crohns sygdom har sygdom uden for tarmen i andre af kroppens organer. Det kan eksempelvis være forandringer i hud, øjne, led og/eller galdegange/lever (bl.a. øget forekomst af galdesten).
Børn med Crohns sygdom kan få problemer med deres vækst og udvikling.
Vitamin B12 bliver kun optaget i den sidste del af tyndtarmen, dvs. lige før overgangen til tyktarmen. Derfor kan mange personer med Crohns sygdom få vitamin B12-mangel, fordi betændelsen i dette område nedsætter optagelsen og kan give anledning til anæmi (lav hæmoglobin/"blodmangel").
Disse personer bør tilbydes indsprøjtning med vitamin B12 ca. hver 2.-3. måned. Vær opmærksom på, at B12-vitamin indtaget som tablet ikke optages i tarmen hos patienter med Crohns sygdom. Det passerer blot forbi det betændte afsnit af tarmen og bliver derfor ikke optaget i kroppen.
Hvis du har Crohns sygdom, bør du kontakte din læge, hvis du har:
Lægen kan få mistanke om, at en person har Crohns sygdom, hvis vedkommende i længere tid har haft ubehag i maveregionen og løse afføringer. For at udelukke andre tilstande får man taget blodprøver og prøver af afføringen.
For at bekræfte diagnosen skal man som regel have foretaget en koloskopi. Dette er en kikkertundersøgelse af indersiden af hele tyktarmen, hvor man også vil tilstræbe at nå frem til den sidste del af tyndtarmen.
Lægen kan se eventuelle tegn på betændelse og blødninger gennem koloskopet. Lægen tager samtidigt prøver fra vævet (biopsier), som undersøges i et mikroskop.
En MR-skanning af tyndtarmen kan også blive aktuel. Det samme gælder ultralyd eller eventuelt en CT-skanning.
Årsagen til sygdommen er ukendt. Ingen kendte bakterier eller vira er årsag til betændelsen.
Den mest sandsynlige årsag er, at sygdommen opstår spontant i kroppen. Det vil sige, at betændelsen kommer indefra og skyldes, at kroppens eget immunforsvar reagerer forkert. Ting (antigener) i ens egen krop kan blive mistolket som fremmede for kroppens immunforsvar. Herved startes en betændelsesreaktion, som skader kroppen.
Både gener (arvestof), miljø og indholdet i tarmen (føde og bakterier) spiller en rolle for udviklingen af Crohns sygdom. Sygdommen opstår i en kombination af disse faktorer. Således mener forskerne, at der er faktorer i miljøet, som udløser betændelse hos nogle personer. Når betændelsen er begyndt, ser det ud til, at generne spiller en vigtig rolle i at opretholde betændelsen.
Det er muligt, at Crohns sygdom består af flere forskellige, men foreløbigt ukendte undertyper. Hver undertype har forskellig genetisk og miljømæssig profil, men giver nogenlunde de samme symptomer. Forskerne har identificeret flere gener af betydning for Crohns sygdom.
Forskere har fundet lighedstegn mellem Crohns sygdom og leddegigt, psoriasis og multipel sklerose. Det ses ikke helt sjældent, at personer med Crohns sygdom har symptomer fra andre organer i kroppen end tarmen f.eks. i hud, led eller øjne.
Flere forskellige faktorer i miljøet er knyttet til Crohns sygdom. Men man ved ikke præcist, hvilken rolle disse faktorer spiller for sygdommen:
Forskerne har også fundet lighedstegn mellem Crohns sygdom og leddegigt, psoriasis og multipel sklerose. Det ses ikke helt sjældent, at personer med Crohns sygdom har symptomer fra andre organer i kroppen end tarmen, f.eks. i hud, led eller øjne.
Crohns sygdom er beslægtet med en anden sygdom i tarmen, colitis ulcerosa. Denne sidstnævnte sygdom angriber dog udelukkende tyktarmen, og betændelsen har et lidt andet mønster. Crohns sygdom og colitis ulcerosa udgør tilsammen det, som kaldes kronisk inflammatorisk tarmsygdom. Inflammation er en betændelse uden bakterier eller virus.
Arvelige faktorer har sandsynligvis også betydning. I nogle familier findes der flere tilfælde af både Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Har man en søster eller bror med en af disse sygdomme, er der ca. 30 gange forhøjet risiko for, at man selv får sygdommen. Risikoen er dog stadig kun cirka 1 ud af 15. Man mener, at dette skyldes en kombination af både miljø og arv.
Man skulle tro, at når en sygdom er arvelig, så ville alle i familien få sygdommen. Men sådan er det ikke. På samme måde som at familiemedlemmer har forskellig højde, vægt og ansigtstræk, så er deres modtagelighed for forskellige sygdomme også forskellig. Nogle familiemedlemmer arver således gener, der øger risikoen for at udvikle Crohns sygdom, andre arver dem ikke. Nogle udsættes for miljøfaktorer, som kan udløse sygdommen, andre ikke.
Det er heller ikke sådan, at familien uden Crohns sygdom i familien, ingen risiko har. Alle kan få sygdommen. Hovedparten af dem, der diagnosticeres med Crohns sygdom, har således ingen nære slægtninge med sygdommen.
Hensigten med behandlingen er at dæmpe symptomerne og sygdommens aktivitet. Det er også vigtigt at modvirke, at man får komplikationer.
Hvis man har Crohns sygdom, er det vigtigt at spise en næringsrig, normal kost med en tilstrækkelig mængde kalorier. Betændelsen i tarmen fører ofte til, at man optager mindre næring. Dette skal man kompensere for ved en øget tilførsel af kalorier.
Det kan desuden blive nødvendigt med langvarigt tilskud af jern, vitamin B12, multivitaminer, kalium, kalcium og magnesium.
Medicin er vigtigt for at dæmpe betændelsen. Man benytter flere typer:
Man prøver fortrinsvis at holde sygdommen i skak med medicin. Men en del personer med Crohns sygdom må alligevel opereres mindst én gang. Dette gælder først og fremmest, hvis der dannes forsnævringer, som hindrer fri passage af føden gennem tarmen. Ved disse operationer fjerner man dele af den betændte tarm, eller man behandler komplikationer som forsnævringer, fistler, bylder eller blødninger. De nyere effektive biologiske lægemidler har imidlertid medført et betydeligt fald i antallet af operationer på disse patienter.
Læs mere om Crohns sygdom og operation
Rygestop er uhyre vigtig. Hvis du ryger, er risikoen for opblussen eller aktivitet i sygdommen markant højere end blandt ikke-rygere (læs: Det er "som at hælde benzin på et bål").
Der er ingen evidens for, at fysisk aktivitet forværrer sygdommen. Personer med Crohns sygdom bør derfor følge de generelle anbefalinger om fysisk aktivitet:
Som anført kommer betændelsen indefra - men hvis du ryger, er det som nævnt ovenfor, meget vigtigt at høre op med dette.
Sygdommens forløb varierer meget. Mange personer har i lange perioder ingen symptomer, men næsten alle får på et tidspunkt tilbagefald.
Børn med Crohns sygdom har ofte et mere alvorligt forløb end voksne. Omkring en tredjedel af personer med Crohns sygdom vil blive opereret herfor en eller flere gange gennem livet.
I forbindelse med sygdommen kan der opstå komplikationer:
Sygdommen findes hos gennemsnitligt 2 ud af 1000 personer.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
