Fulminant colitis er en alvorlig betændelsestilstand i store dele af eller i hele tyktarmen.
Betændelsen begynder ofte i tarmens slimhinde og breder sig derefter dybere ned i tarmens muskellag. Betændelsen kan senere også brede sig til ydersiden af tarmen. I denne situation bliver tarmen mindre bevægelig, og den vil begynde at udvide sig. Dette medfører en betydelig risiko for, at tarmen sprænges, og/eller at der udskilles giftige stoffer/mikroorganismer i bughulen/kroppen.
Fulminant colitis er en livstruende tilstand. Den resulterer ikke sjældent i en operation, hvor man må fjerne hele tyktarmen.
Det mest typiske symptom er hyppige og blodige diarréer. Man har ofte mere end 6 diarréer hver dag. Diarréerne giver besvær både om dagen og om natten.
Man har oftest feber, og almentilstanden er meget påvirket. Efterhånden får man væskemangel, blodprocenten går ned, og man ser bleg ud på grund af blodmangel. Pulsen bliver samtidigt hurtig.
Lægen stiller diagnosen ud fra symptomerne og radiologiske samt biokemiske analyser.
Man udfører også forskellige radiologiske undersøgelser f.eks. ultralyd, CT-scanning eller røntgenoversigt inklusiv anvendelse af kontrastvæske til at vurdere blodgennemstrømning i kar.
Lægen skal være yderst påpasselig med at udføre kikkertundersøgelse af ende- og tyktarm (koloskopi) i disse situationer. Det skyldes, at tarmvæggen kan være meget skrøbelig med risiko for perforation. Perforation betyder, at den bøjelige slange (skopet), som lægen anvender ved en koloskopi, går gennem tarmvæggen og ud i bughulen. Dette kan medføre en svær betændelse, når bakterier fra tarmen trænger ud i bughulen.
Tilstanden er alvorlig. Man vil derfor blive nøje observeret og overvåget, mens man er indlagt på en specialafdeling/intensivafsnit. Medicinske og kirurgiske speciallæger i mave-tarm sygdomme vil arbejde tæt sammen, fordi tilstanden kan blive så kritisk, at man skal opereres mere eller mindre akut.
Personalet vil jævnligt følge puls, blodtryk, temperatur, antallet af afføringer og væskebalancen (for at hindre væskemangel). Man skal formentlig have taget blodprøver hver dag. Det kan også blive nødvendigt at tage et dagligt røntgenbillede af bughulen.
Den hyppigste årsag til fulminant colitis er colitis ulcerosa. Men tilstanden kan også skyldes Crohns sygdom, antibiotika-udløst colitis og infektioner med forskellige typer bakterier, onkologisk behandling med såkaldte checkpointhæmmere samt dårlig blodtilførsel.
Ved colitis ulcerosa kan forværringen udløses af en røntgenundersøgelse af tyktarmen med kontrast, eller af en kikkertundersøgelse (koloskopi) udført i en meget aktiv fase af sygdommen.
Fulminant colitis kan også udløses af infektioner eller ved brug af forskellige typer medicin som gigtmedicin/NSAID og antibiotika.
Nej.
Hvis du er kommet tidligt i behandling, vil man ofte først forsøge at behandle med medicin. Behandlingen vil bestå i at tilføre væske direkte i blodet, og det vil som regel være nødvendigt med blodtransfusioner. Ofte får man også binyrebarkhormoner og anden medicin. Dette forhindrer, at der dannes blodpropper. Nye biologiske lægemidler kan også komme på tale.
Bedrer tilstanden sig, vil man nedtrappe behandlingen. Hvis tilstanden derimod ikke bedrer sig i løbet af få dage, kan det blive nødvendigt at operere. Man foretager operation hvis:
Som regel vil en operation medføre, at man fjerner hele tyktarmen og lægger den nedre del af tyndtarmen (ileum) ud gennem huden (ileostomi) i en periode. Endetarmen aflukkes i dens øvre del.
Efter ca. 3 måneder vil man på ny operere og sætte tyndtarmen og endetarmen sammen (ileorektal anastomose), eller man vil tilbyde pouch-kirurgi, dvs. at der etableres et reservoir, som kan opsamle afføringen. En pouch betyder, at man kun skal gå på toilettet ca. 2-3 gange dagligt mod 4-6 gange dagligt ved en ileorektal anastomose. Dermed kan man igen tømme tarmen på normal vis og slippe for at bruge pose (stomi).
I nogle tilfælde er sygdommen dog så alvorlig, at man også bliver nødt til at fjerne endetarmen i forbindelse med den akutte operation.
Efter man er udskrevet fra sygehuset, skal man til gå til regelmæssig kontrol. Hvis der er foretaget et midlertidigt indgreb, hvor man har lagt tarmen ud (ileostomi) gennem bugvæggen, skal man kontrolleres efter ca. 1 måned. Derefter skal man til en ny kontrol efter 2-3 måneder.
Når tilstanden er faldet til ro, kan man aftale tidspunktet for en operation, hvor tarmen lægges tilbage i en ny operation. Hvis man tarmmæssigt ikke er klar til en sådan operation, skal man i så fald behandles med medicin i yderligere en tid, førend man er klar til operation.
Det er lidt vanskeligt at komme med generelle råd. Det er dog vigtigt, at du straks kommer under kyndig behandling på en specialafdeling, som har ekspertise i at behandle tilstanden. Det er vigtigt, at lægerne kan iværksætte en korrekt behandling på et så tidligt tidspunkt som muligt.
Der er en stor risiko for, at man skal opereres ved fulminant colitis.
Hvis du undgår operation - og sygdommen bringes til ro med medicin - vil du imidlertid fortsat have risiko for et nyt anfald på et senere tidspunkt.
Det er vigtigt selv at kende til sygdommen og løbende gå til kontrol. På den måde vil du let kunne få kontakt med en specialafdeling i tilfælde af forværring.
Den er relativt sjælden - men af personer med colitis ulcerosa skønnes 3-4 % at udvikle fulminant colitis.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
