Hvad er inflammatorisk tarmsygdom?
Inflammatorisk tarmsygdom omfatter flere sygdomme, hvoraf colitis ulcerosa og Crohns sygdom er de to hyppigste. I denne artikel vil du støde på en række hyppigt brugte fremmedord:
- Fertilitet - evnen til at blive gravid/kunne gøre en kvinde gravid
- Proktektomi - en operation hvor man fjerner endetarmen
- Proktokolektomi - en operation hvor man fjerner både tyk- og endetarm
- Ileostomi - en operation hvor tyndtarm lægges ud gennem bugvæggen, således at afføringen tømmes ud i en pose
- Ileoanal/ileorektal anastomose - en operation hvor man syr nedre del af tyndtarmen (ileum) sammen med endetarmen, hvorved afføringen kan udtømmes normalt gennem endetarmens åbning
- Rektovaginal - mellem endetarm og skede (vagina)
- Retrograd ejakulation - sæden tømmes ud i blæren
Fertilitet ved inflammatorisk tarmsygdom
Kvindelig fertilitet
Hvis en kvinde har colitis ulcerosa, har hun samme chance for at blive gravid som alle andre kvinder. Hvis man får fjernet tyktarm og endetarm ved en operation (proktokolektomi med ileostomi), ændrer det ikke på chancen for at blive gravid. Derimod anbefales det at vente med en pouch/reservoir-anlæggelse (dvs. blandt personer med colitis ulcerosa) til efter, at man har stiftet familie, da dette indgreb kan have betydning for fertiliteten.
Hvis en kvinde bliver opereret med ileorektal anastomose, ser det heller ikke ud til at påvirke hendes evne til at blive gravid.
Når det gælder Crohns sygdom, er dette dog lidt mere omdiskuteret. Man antager, at rifter og bylder omkring endetarmen har indflydelse på både kønsorganer og seksualiteten. Hvis man har aktiv sygdom og samtidigt har problemer med kostindtaget (enten grundet nedsat appetit eller en malabsorption, fordi føden passerer for hurtigt gennem tarmkanalen), kan dette også påvirke evnen til at blive gravid i en negativ retning.
Mandlig fertilitet
Inflammatorisk tarmsygdom påvirker ikke mandens fertilitet. Dette gælder dog ikke, hvis han indtager medicinen sulfasalazin. Dette præparat nedsætter midlertidigt sædkvaliteten. Sulfasalazin (som er det klassiske 5-aminosalicylsyre-holdige præparat) anvendes i dag relativt sjældent - og især kun til patienter med samtidige ledproblemer.
Proktektomi og proktokolektomi kan give problemer med at få rejsning, og at sæden tømmes ud i blæren, men medfører sjældent manglende fertilitet.
Betydeligt færre mænd får impotens, når disse operationer foretages på grund af inflammatorisk tarmsygdom end på grund af kræft i tyktarmen. Man bør dog overveje at nedfryse sæd forud for en proktokolektomi.
Det kan blive nødvendigt at anlægge en midlertidig ileorektal anastomose (nederste del af tyndtarmen sys sammen med endetarmen), hvis manden er i den befrugtningsdygtige alder.
Behandling med medicin
Medicinsk behandling ser ikke ud til at påvirke fertiliteten hos kvinder. Hos mænd i sulfasalazin-behandling (se ovenfor) kan der ses et reduceret antal sædceller, og deres bevægelighed bliver nedsat. Disse fund er dog normale igen indenfor ca. tre måneder, fra man er ophørt med at indtage dette præparat.
Gravide kan uden problemer tage binyrebarkhormoner og immunmodulerende medicin inklusiv biologiske lægemidler - dog ikke methotrexat eller ciprofloxacin, som øger risikoen for misdannelser - og erfaring savnes ved de nye JAK-hæmmere.
Graviditet og amning ved inflammatorisk sygdom
Sygdommens aktivitet på tidspunktet for graviditeten er en vigtig faktor for, hvordan graviditeten forløber. Befrugtningen bør ske i en rolig fase af sygdommen.
Hvis man har aktiv sygdom i løbet af graviditeten, skal den behandles med medicin for hurtigt at få bragt sygdommen i ro. Derved bedres prognosen for en vellykket graviditet, og man undgår for tidlig fødsel. De seneste undersøgelser har vist, at også biologiske lægemidler, som i stigende grad anvendes til inflammatorisk tarmsygdom, kan gives under hele graviditeten.
Graviditeten har som regel ingen negativ indvirkning på inflammatorisk tarmsygdom.
Hvis sygdommen er under kontrol, og man bliver gravid i en rolig fase af sygdommen, påvirker inflammatorisk tarmsygdom generelt ikke fødslen eller risikoen for at få svangerskabsforgiftning. Hvis sygdommen derimod er i aktivitet, vil det øge risikoen for både spontane aborter og for tidlig fødsel. Aktivitet i sygdommen ser ikke ud til at øge faren for medfødte misdannelser.
Amning
Der er ingen fare ved at amme, når man tager sulfasalazin, 5-aminosalicylsyre (5-ASA), prednisolon (steroider) samt azathioprin/6-mercaptopurin. Man kan også få behandling med biologiske lægemidler under hele ammeperioden.
Kirurgi og undersøgelser
Det er sjældent nødvendigt at behandle den inflammatoriske tarmsygdom med operation under graviditeten. Men hvis det er nødvendigt at operere, er årsagen den samme som hos ikke-gravide.
En dårligt fungerende ileostomi kan ses fra udgangen af 12. uge til og med 28. uge (dvs. det andet trimester). Hos ca. 10 % af patienterne kan blokering af tarmen blive et problem. Det kan bløde i huden og såret omkring stomien, når maven bliver stor. Dette er dog forandringer, som forsvinder efter fødslen.
Fødsel via skeden kan oftest gennemføres med undtagelse af de tilfælde, hvor der er alvorlig sygdom (fistler/fissurer) omkring endetarmen. Arvæv i dette område kan gøre fødslen vanskelig. En eventuel fødselsklipning i skedens åbning (episiotomi) kan vise sig at være vanskelig at få til at vokse sammen igen ved Crohns sygdom. I sådanne tilfælde vil fødselslægen derfor anbefale kejsersnit.
Det er ingen væsentlige forhold, der taler imod et indgreb som sigmoideoskopi, gastroskopi eller vævsprøvetagning, hvis disse indgreb i øvrigt er nødvendige i løbet af graviditeten.
Det er kun nødvendigt at foretage en røntgenundersøgelse af maveområdet, hvis lægen har mistanke om fulminant kolitis eller hul på tarmen. Røntgenundersøgelser bør generelt undgås og kan erstattes af MR-scanninger (uden brug af kontraststof).
Medicin under graviditeten
- Salazopyrin, 5-ASA, prednisolon, azathioprin/6-mercaptopurin og biologiske lægemidler kan som nævnt bruges som normalt - også når man ammer. Det er vigtigt, at man tager medicin som ordineret, mens man er gravid. Hvis man holder op med at tage medicinen, giver det risiko for opblussen i sygdommen. Dette øger samtidigt risikoen for spontane aborter og for tidlig fødsel
- Ciprofloxacin (antibiotika) samt methotrexat bør ikke gives til gravide eller ammende
- Biologiske lægemidler, som i stigende omfang anvendes i behandlingen, kan anvendes uden betænkeligheder under graviditeten. Der er imidlertid manglende erfaring med hensyn til anvendelse af små molekyler, inklusiv JAK-hæmmere
Vil du vide mere?
