Hepatitis A (leverbetændelse type A) er en betændelse i leveren, som skyldes hepatitis A virus (forkortet HAV). Hepatitis A bliver ikke kronisk.
Hepatitis A kan i Danmark forekomme i mindre epidemier, men ses ofte som enkelte tilfælde. I Danmark er det højest blandt udlandsrejsende, men kan opstå blandt homoseksuelle mænd og stofmisbrugere.
De sidste større udbrud af hepatitis A skyldtes henholdsvis smitte med importerede jordbær og dadler. Hepatitis A ses hyppigst blandt danskere af udenlandsk herkomst, som har været på besøg i det land, hvor de kommer fra.
Du kan blive smittet via mad eller drikkevand, der er forurenet med hepatitis A virus (HAV). Du er særligt udsat for smitte, hvis du opholder dig i dele af verden med dårlig hygiejnisk standard.
Hepatitis A virus overføres som regel via afføring til munden (fækal-oral smitte) efter person-til-person kontakt. Spredningen bliver større ved dårlige sanitære forhold. Udbrud kan også skyldes vand eller mad, som indeholder virus.
Det tager 15-50 dage, fra du er blevet smittet, til du bliver syg. I gennemsnit er inkubationstiden 28 dage. Inkubationstiden er den periode, der går, fra du er smittet med en sygdomsfremkaldende organisme, til du får symptomer på sygdommen.
Blod og afføring indeholder virus under inkubationstiden (2-3 uger) og i det tidlige stadie af sygdommen. Den maksimale smitte er i perioden med højest udskillelse af virus i afføringen, dvs. to uger før gulsoten optræder, eller der kommer stigning i leverblodprøverne (transaminaser).
Virus optræder hurtigt i blodet efter en infektion og forbliver der igennem perioden med forhøjede leverprøver. Trods dette er det dog kun undtagelsesvist, at hepatitis A smitter via blod.
Hvis du rejser til udlandet og ikke er vaccineret mod hepatitis A, er du i risiko, også selv om du bor på fine hoteller. I udviklingslandene er det dårlige sanitære og hygiejniske forhold, der er den vigtigste forklaring på den høje risiko for at få hepatitis A.
Alder er en afgørende faktor for infektion, og hvor alvorlig sygdommen bliver. Ca. 70 % af voksne med hepatitis A får symptomer, inklusive gulsot. Blandt børn under 6 år vil derimod kun 30 % få symptomer. Symptomerne hos disse børn er ofte helt uspecifikke, minder om forkølelse, og de får ikke gulsot.
Børn med hepatitis A, som er uden symptomer, kan udskille virus i afføringen i op til seks måneder. Dette betyder, at særligt i udviklingslande kan en infektion hos børn ofte udløse og vedligeholde lokale epidemier med hepatitis A.
Sygdommens forløb kan inddeles ifaser:
Specielt hos ældre mennesker kan sygdommen have et svingende forløb, hvor der kan komme tilbagefald flere gange i op til et halvt år.
Sygdommen har et godartet forløb. Det vil sige, at den ikke går over i et kronisk forløb. Der er således ingen specielle symptomer, som du skal være opmærksom på.
Lægen mistænker diagnosen ud fra de typiske symptomer og sygehistorien, og den bekræftes ved blodprøver.
Fasen før gulsoten varer i 5-7 dage. Den præges af uklare symptomer som slaphed, træthed, feber, nedsat lyst til mad, vægttab, vedvarende smerter/ubehag op under højre ribbensbue, smerter i led og diarré.
Når gulsoten viser sig, er du i bedring. Denne fase varer fra 4 til 30 dage. Den begynder med, at urinen bliver mørkfarvet. Efter nogle dage bliver afføringen affarvet.
Blodprøver viser forhøjet bilirubin (det stof som giver gulsoten) og forhøjede leverenzymer (transaminaser). Diagnosen bekræftes ved, at der påvises antistoffer mod hepatitis A virus.
Som beskrevet ovenfor kan hepatitis A smitte fra person til person under dårlige hygiejniske forhold. I Danmark vil typisk små børn med hepatitis A kunne smitte modtagelige voksne og andre børn i nærmiljøet.
Hepatitis A er ikke en arvelig sygdom
Hepatitis A virus starter en betændelsestilstand i leveren. Denne betændelse giver skade på leveren og medfører, at de små galdegange i leveren lukker sammen i en kortere periode. Dette gør, at galdepigmentet hober sig op og efterhånden kommer over i blodet. Galdepigment, der kommer ud i kroppen, farver blandt andet huden og øjnene gule. Dette fænomen kaldes gulsot.
Hepatitis A virus er et modstandsdygtigt virus, som overlever på hænderne - og det kræver temperatur på over 85°C for at blive inaktiveret. Hepatitis A virus overlever i længere perioder i forurenet salt- og ferskvand.
Viruset overlever udenfor kroppen i tør tilstand i op til 1 uge. Viruset er modstandsdygtigt overfor nedfrysning, rengøringsmidler og syrer, men det inaktiveres af formalin og klor.
Hensigten med behandlingen er at forebygge sygdom, lindre symptomerne samt at forhindre, at virus spredes.
Leverbetændelsen går over uden aktiv behandling. Det er imidlertid vigtigt, at du medvirker til, at immunapparatet kan arbejde effektivt - dvs. at du tager det med ro, spiser godt og sørger for at få hvile.
Undgå også alkohol. Leveren fungerer i forvejen dårligt og er ikke i stand til at nedbryde alkoholen lige så hurtigt som normalt. Alkohol kan også medføre en øget skade på leveren. Vær omhyggelig med den personlige hygiejne for at undgå at sprede smitte. Normalt kan du fortsætte med den medicin, du i forvejen er i behandling med.
Du skal sygemeldes, hvis du arbejder i fødevareindustrien eller med servering af mad. Cirka 30 % af dem, som har symptomer på sygdommen i form af dehydrering, afkræftelse og tegn på påvirkning af hjernen, har behov for at blive indlagt på sygehus.
Sygdommen forebygges med vaccine. Vaccine kan bruges ved rejse til områder med høj fare for smitte, og til slægtninge eller personer i nærmiljøet til den, som er smittet med HAV. Vaccinen gives 2 gange:
Dette giver en beskyttelse i mindst 40 år og formentlig livslangt hos 90 procent af de vaccinerede.
Booster dosis kan gives op til 10 år efter primær vaccination og alligevel give langvarig beskyttelse.
Hvis der er mistanke om, at en person med hepatitis A allerede har smittet nogen i vedkommendes nære miljø, anbefales enten hepatitis A vaccination eller immunglobulin. Man regner med, at en enkeltdosis med vaccine kan være lige så effektiv som gammaglobulin for at forebygge sygdom - også efter at du har været udsat for smitte.
Vaccination er den mest sikre måde at forebygge hepatitis A. God håndhygiejne med håndvask efter toiletbesøg og før måltider er vigtig.
Under rejser spis da kun kogt eller gennemstegt mad, spis kun frugt som skrælles, drik kun kogt vand eller flaskevand, hvor du ser kapslen blive fjernet, undlad isterninger.
Tal med din læge om at blive vaccineret. Vaccinen gives som 2 injektioner: Med 1 vaccination er du - efter ca. 3 uger - dækket ind i op til 1 år. Med yderligere en vaccination (dvs. den 2.) givet efter 6 - 12 måneder, vil du være dækket i 40 år og formentlig livslangt.
Immunglobulin anbefales generelt ikke til raske personer forud for rejse.
Hvis du bliver tiltagende slap og ikke kan spise eller drikke, eller hvis du bliver udtalt gul i huden, bør du kontakte læge.
Ved udtalte symptomer, f.eks. svær væskemangel (dehydrering).
Den akutte fase af sygdommen varer normalt 1-3 uger. Perioden, hvor du kommer dig igen, er præget af slaphed og kan vare i 2-3 måneder. Hos nogle personer kan tilstanden forløbe, uden at de mærker det.
En gennemgået sygdom giver varig immunitet mod hepatitis A. Det vil sige, at du ikke kan få sygdommen to gange. Der er ingen overgang til kronisk hepatitis eller en kronisk bærertilstand, og i princippet bliver alle raske.
I yderst sjældne tilfælde (under 1 %) kan sygdommen få et alvorligere forløb (fulminant hepatitis) med leversvigt, som har en høj dødelighed.
Især ældre og immunsvækkede har en lille risiko (under 1 %) for at dø af sygdommen.
Der anmeldes omkring 30 til 40 nye tilfælde af hepatitis A om året i Danmark. Næsten halvdelen er under 20 år, og godt halvdelen smittes i udlandet.
I 2013 var der et stort udbrud på grund forurenede frosne jordbær importeret til Danmark fra Nordafrika.
Nej. Har man haft hepatitis A, så udvikler man livsvarig immunitet.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
