Hepatitis D eller Delta virus er et inkomplet virus, som kun sammen med hepatitis B virus kan give leverbetændelse. Hepatitis D virus alene giver derfor ikke sygdom.
Som ved hepatitis B er infektionen oftest uden symptomer. Hvis du har symptomer, kan sygdommens forløb inddeles i 3 faser:
Se kort animation om leverbetændelse (hepatitis)
Symptomerne er som ved leverbetændelse type B (se under denne sygdom).
Der er ingen specielle symptomer, som du skal være opmærksom på.
I Danmark anbefales det, at alle patienter med hepatitis B screenes for hepatitis D, når hepatitis B diagnosen stilles - eller i tilfælde af ny akut hepatitis hos en patient med kendt kronisk hepatitis B.
Der screenes for antistoffer mod hepatitis D (HDV-Ab). I tilfælde af positiv HDV-Ab undersøges videre for hepatitis D virus RNA (HDV-RNA).
Hepatitis D skyldes smitte med hepatitis D virus. Du kan enten blive smittet med hepatitis D og B virus samtidigt (såkaldt co-infektion), eller du kan smittes med hepatitis D oveni en kronisk hepatitis B infektion (såkaldt superinfektion).
Smitten sker gennem blod eller seksuel kontakt. Du er særligt udsat for hepatitis D virus, hvis du har hepatitis B infektion i forvejen.
Diagnosen stilles på baggrund af symptomerne og ved hjælp af blodprøver.
Smitten foregår som ved hepatitis B.
Hepatitis D er ikke en arvelig sygdom (genetisk betinget), men den kan overføres fra mor til barn ved fødslen.
For risikogrupperne anbefales vaccine mod hepatitis B virus. Du får da 3 injektioner i løbet af 6 måneder. 90-95 % bliver godt beskyttet af dette.
Kroniske bærere med alvorlig kronisk hepatitis kan blive behandlet med interferon. Dette er et stof, som ændrer immunforsvaret. En ny behandling (bulevirtid) til svært syge patienter er for nylig godkendt i Europa.
Behandlingen er en specialistopgave.
Hvis du tilhører en risikogruppe for hepatitis B, så er du også i risiko for hepatitis D. Vaccination mod hepatitis B beskytter mod hepatitis D.
Brug kondom ved seksuel kontakt med ny partner.
Hvis du ikke har hepatitis B, og du bliver vaccineret mod denne, så er du også beskyttet mod hepatitis D.
Hvis du får symptomer på leverbetændelse, skal du søge læge. Sommetider sker det, at en ny seksuel kontakt fortæller, at han/hun har hepatitis B efter, man har været sammen seksuelt. Kontakt da din læge hurtigt (inden for 24 timer) med henblik på at begynde vaccination mod hepatitis B.
Hepatitis D behandles, hvis der er tegn på moderat til svær betændelsesaktivitet eller dannelse af arvæv (fibrose). Dette bedømmer man ved hjælp af blodprøver, skanninger eller eventuelt vævsprøve fra leveren (biopsi).
Den mest etablerede behandling er interferon, men der er som nævnt en ny behandling (bulevitid) godkendt til svært syge patienter.
Infektion med både hepatitis B og D virus samtidigt (co-infektion) øger risikoen for en svær, akut leverbetændelse. I sjældne tilfælde kan dette blive livstruende, men chancen for at skille sig af med begge typer virus i den akutte fase er bedre, end hvis du smittes med hepatitis D oveni en kronisk hepatitis B (såkaldt superinfektion).
Hvis hepatitis D bliver kronisk, vil man ofte have et sværere forløb med hurtigere fremadskridende dannelse af arvæv (fibrose) i leveren, sammenlignet med infektion med hepatitis B alene.
Se i øvrigt omtalen af hepatitis B.
Hepatitis D infektion kan være farlig, dels fordi den har et mere aggressivt forløb, dels fordi der mangler effektive behandlinger.
Hepatitis D er meget sjælden i Danmark, men forekommer f.eks. i Grønland.
Dette kan ikke besvares entydigt. I specielle situationer, som levertransplantation, har man set genfremkomst med hepatitis D virus, selv om man ikke har kunnet påvise samtidig hepatitis B virus eller HBsAg.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
