Leveren har en lang række forskellige funktioner. En af disse er at rense blodet for affaldsstoffer. Stofferne bliver udskilt med galden, som tømmer sig ud i tarmen. Af forskellige grunde kan afløbet af galde blive hæmmet, så personen ikke kan komme af med affaldsstofferne. Resultatet kan være generende kløe. Denne type kløe kaldes ofte hepatisk kløe, altså "leverkløe".
Generende kløe kan opstå ved en lang række leverlidelser. Eksempler på disse tilstande er:
Kløen kan blive så intens, at den reducerer livskvaliteten i en betydelig grad, og den kan blive invaliderende.
Hepatisk kløe er særligt stærk i håndflader og i fodsåler. I de sværeste tilfælde har man kløe over hele kroppen. Personer med hepatisk kløe kan beskrive kløe i øregange, næsebor og endog bag øjnene. Intensiteten kan variere fra irriterende til nærmest brændende kløe.
Kløen er som regel mest generende om natten.
Lægen stiller diagnosen på grundlag af sygehistorien.
I mange tilfælde har personen med kløe en kendt leversygdom, og så er forklaringen nem.
Hvis tilstanden første gang viser sig med kløe, kan det derimod være en udfordring for lægen at finde forklaringen.
Blodprøver evt. kombineret med andre undersøgelser (f.eks. ultralydsundersøgelse af lever og galdeveje) vil som regel vise tegn på forstyrrelser i leverfunktionen.
I de fleste tilfælde skyldes kløen, at galdeafløbet fra leveren er hæmmet (det kaldes "kolestase").
Forklaringen kan være sygdom inde i leveren ("intrahepatisk") eller blokering af galdegangene udenfor leveren ("ekstrahepatisk").
Man ved ikke præcist, hvad der giver kløen, men det må være et eller flere stoffer, som bliver udskilt i galden.
Mange midler kan dæmpe symptomerne eller fremskynde den spontane helbredelse, men der findes ingen midler, som hjælper alle patienter. Man skal derfor være tålmodig og indstille sig på, at det kan blive nødvendigt med flere behandlingsforsøg.
Almindelige kløestillende salver eller cremer hjælper som regel kun i begrænset omfang.
Hvis du f.eks. har en kendt leversygdom og du føler dig tiltagende generet af kløe, bør du kontakte din læge eller den afdeling på sygehuset, du eventuelt har et forløb hos.
Kløen er i sig selv ufarlig og påvirker ikke prognosen for den leversygdom, som har udløst kløen. I de fleste tilfælde vil kløen høre op af sig selv. Der kan dog gå uger til måneder, nogle gange år, før kløen holder helt op.
Næsten alle leverlidelser kan kompliceres af kløe.
Kløe optræder altid ved en række sjældne arveligt betingede galdevejslidelser, mindre hyppigt ved autoimmune leverlidelser som f.eks. primær biliær kolangitis (20-50 %), primær skleroserende kolangitis (5-10 %) og sjældnere ved kronisk leverbetændelse (1-5 %).
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
