En leverabsces er en byld i leveren, som oftest er forårsaget af bakterier. I Danmark er årsagen til en leverabsces kun meget sjældent amøbeinfektion
Leverabscessen opstår som regel i forbindelse med, at der går hul på mavesæk, tarm eller galdeblære, således at tarmindhold med bakterier kommer ud i bughulen med spredning til leveren
Galdesten i de dybe galdeveje (eller andre stop i galdevejene) kan medføre leverabsces
Diagnosen bekræftes med ultralyds- eller CT-skanning (og blodprøver)
Leverabsces behandles ved at udtømme bylden suppleret med antibiotika
Ubehandlet er tilstanden livstruende
Tegning af lever og galdeblære. Leveren ses med undersiden løftet let opad. Leveren har to store lapper, den lidt større højre leverlap og den venstre leverlap
Hvad er en leverabsces?
Leverabsces er en sjælden sygdom. Den kan komme som en komplikation til bughindebetændelse, hvor bakterier samler sig i leveren. Det kan forårsage en byld. Det er en potentiel livsfarlig tilstand og kræver akut behandling. Den kan blandt andre årsager også komme som en komplikation til galdeblæresten (eller andre årsager til stop) i de dybe galdeveje.
Der er ingen specifikke symptomer på en leverabsces, man selv skal være opmærksom på. Symptomerne udvikler sig oftest snigende og tiltager i styrke. Nogle gange kan feber være det første og eneste tegn. Efterhånden udvikler man slaphed, tab af madlyst, kvalme, opkastning, smerter helt opadtil i maven på højre side, eventuelt stikkende smerter ved vejrtrækning, eventuelt hikke og høj eller svingende feber. Betændelsestallene i blodprøverne er svært forhøjede.
Efter ophold i ulande kan der opstå en særlig type af store/flere leverabscesser på baggrund af amøbeinfektion, som kræver en særlig behandling. Dette ses relativt sjældent i Danmark.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles på grundlag af oplysninger i sygehistorien, fund ved lægens undersøgelse, svar på blodprøver samt ultralyds- og CT-skanning.
En person med leverabsces er dårlig med høj feber, leveren er øm og noget forstørret. Infektionstallene (bl.a. blodprøven CRP) er ofte stærkt forhøjede, og leverprøver (blodprøver) tyder på en leverbetændelse.
Ultralyds- og CT-skanning af bughulen giver de sikreste fund.
Hvorfor får man leverabsces?
En leverabsces med bakterier opstår som regel som følge af bughindebetændelse (peritonitis) efter udsivning af tarmindhold ud i bughulen, for eksempel fra et hul i mavesæk, tarm eller som en sjælden komplikation til akut galdeblærebetændelse med hul på galdeblæren. Det kan opstå i forbindelse med en kikkertundersøgelse (endoskopi) eller som følge af en kræftsvulst. Infektionen kan sprede sig til leveren via blodårer i bugen, som går til leveren. Sygdommen kan også opstå på grund af tilstoppede galdeveje efter f.eks. galdesten.
I andre tilfælde kan bakterier sprede sig via galdevejene og ind til leveren. Undtagelsesvist kan der opstå leverabsces i forbindelse med, at bakterier spredes med blodet fra en kilde et andet sted i kroppen.
Som anført ovenfor kan leverabsces også komme pga. stop i de dybe galdeveje f.eks. på grund af galdesten i de dybe galdeveje.
Hvad er behandlingen?
Behandlingen består i at få udtømt bylden samt antibiotika.
I mange tilfælde vil man udtømme bylden ved at føre et kateter (rør) ind gennem huden/bugvæggen og ind til bylden. For at ramme bylden med kateteret anvender den læge, som udfører indgrebet, ultralyds- eller CT-skanning. På den måde kan lægen holde øje med katetret, når det føres ind. Foruden at tømme bylden vil lægen også skylle det hulrum, som bylden har dannet, med saltvand. Man vil oftest også operere for den udløsende årsag - f.eks. fjerne galdeblæren ved den svære akutte galdeblærebetændelse.
Mindre bylder kan tømmes ved at føre en lang og tyk nål ind i bylden, så indholdet kan suges ud.
Hvis det ikke er muligt at føre et kateter (rør) ind i bylden, kan det blive nødvendigt med operation. På den måde får lægen direkte adgang til bylden. I nogle tilfælde kan lægen få adgang til bylden via et endoskop (ERCP). De fleste bylder i leveren kan dog behandles med et dræn gennem bugvæggen. Mistænkes stop i de dybe galdeveje (f.eks. pga. galdesten) kan galdevejene aflastes ved hjælp af ERCP med fjernelse af sten fra de dybe galdeveje og evt. anlæggelse af et lille plastik dræn i de dybe galdeveje.
Alle personer med leverabsces behandles med antibiotika givet direkte i blodet. Ofte vil den antibiotiske behandling vare flere uger. Hvis det ikke lykkes at tømme bylden ultralydsvejledt, men den kliniske tilstand alligevel tillader udskrivelse fra sygehuset, skal der også behandles med bredspektret antibiotika i flere uger - indtil den kliniske tilstand og infektionstal er normaliserede.
Hvad kan jeg selv gøre?
Du kan ikke selv gøre noget udover at søge læge.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Du bør søge læge, hvis du får det tiltagende dårligt, med tiltagende træthed, feber og almen utilpashed efter en operation eller en kikkertundersøgelse i mavesækken eller tarmene.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
En leverabsces er en tilstand med snigende symptomer, som kan udvikle sig til en alvorlig og livstruende sygdom. Det gælder især, hvis bylden brister, og pus/bakterier spreder sig til bughulen og forårsager bughindebetændelse. Tilstanden kan også medføre alvorlig blodforgiftning (sepsis).
Det giver en dårligere prognose, hvis der er flere bylder, alvorlig sygdom, komplikationer eller forsinket diagnose. De fleste personer med leverabsces kommer sig dog efter behandlingen.
Er leverabsces farligt?
Ubehandlet er en leverabsces en potentiel dødelig tilstand.
Hvor hyppig er leverabsces?
Leverabsces er en sjælden tilstand (ca. 2 tilfælde per 100.000 indbyggere per år).
Kan jeg få leverabsces mere end én gang?
Man kan godt få leverabsces mere end én gang, da det oftest er en komplikation til en operation eller kikkertundersøgelse i mavesæk eller tarm.
