Leverencefalopati opstår ved alvorlig leversygdom, f.eks. skrumpelever eller akut leversvigt.
Encefalopati betyder hjernepåvirkning. Som dansk benævnelse kan "leversvigtshjerne" eller "hjerneforgiftning ved leversygdom" også bruges.
Tilstanden er kendetegnet ved forskellige grader af påvirkning af hjernen, der spænder fra diskrete forandringer i personligheden, intellektuelle forstyrrelser til nedsat bevidsthedsniveau og bevidstløshed.
Der anvendes en bestemt skala på fire grader (West Haven kriterierne) til at inddele sværhedsgraden af leverencefalopati:
Symptomerne kan arte sig forskellige og være af varierende sværhedsgrad som anført ovenfor. Symptomerne kan være alt fra lettere forstyrrelser af personlighed og adfærd, mentale forstyrrelser, nedsat bevidsthedsniveau til egentlig bevidstløshed. Pga. risikoen for bevidstløshed kaldes leverencefalopati indimellem også "leverkoma".
Leverencefalopati opstår som regel hos mennesker, der allerede har en kronisk leversygdom, f.eks. skrumpelever. Sjældnere ses tilfælde med akut leversvigt, hvor leverencefalopati altid er til stede. Akut leversvigt kan f.eks. ses ved alvorlig lægemiddelforgiftning, leverbetændelse pga. virus eller svampeforgiftning.
Der findes ingen sikre tests eller undersøgelser, som hver for sig kan benyttes til at stille diagnosen leverencefalopati med sikkerhed. Diagnosen baserer sig på en samlet lægelig vurdering, hvor andre årsager til bevidsthedsforstyrrelser skal udelukkes.
I blodprøver vil man ofte kunne se tegn på en nedsat leverfunktion. Hvis det er et nyopstået tilfælde af leverencefalopati, vil man som regel også foretage skanning af hjernen for at udelukke andre årsager til tilstanden, f.eks. følger efter et slagtilfælde eller anden skade på hjernen, f.eks. hvis patienten har slået hovedet.
Mange teorier er foreslået for at forklare mekanismerne bag leverencefalopati. Sygdomsudviklingen har vist sig at være en ret kompliceret proces. Forskerne har især haft fokus på virkningen af ammoniak (et affaldsstof i blodet, NH4+). Mangelfuld omsætning af ammoniak i leveren ved alvorlig leversygdom, giver en øget mængde ammoniak i blodet, og ammoniak har i sig selv en række skadelige virkninger på nervesystemet.
Hvis ammoniak ophobes i blodet i ganske høje mængder - som det f.eks. kan ses ved akut leversvigt - vil det medføre en hurtig reduktion af bevidstheden og kan give øget tryk inde i hjernen. Det kan i sjældne tilfælde medføre alvorlig hjerneskade og død.
Målet med behandlingen er at bedre symptomerne og at bringe patienten tilbage til sin almindelige tilstand. Undervejs i behandlingen skal andre årsager til nedsat bevidsthed udelukkes. Lægen skal også undgå at give patienten medicin, som dæmper centralnervesystemet - det gælder særligt benzodiazepiner, som er hyppigt anvendt som sovemedicin og beroligende medicin.
Der findes ofte frem til en udløsende årsag til leverencefalopatien. Typiske årsager er mave- og tarmblødning, forstoppelse, infektion, forstyrrelser i blodets salt- eller syre/base-sammensætning samt væskemangel - disse forhold skal i så fald behandles.
Behandlingen sigter også mod at mindske indholdet af ammoniak i kroppen. Lactulose er et afføringsmiddel, der øger ammoniak-udskillelsen med afføringen. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, så behandles der ofte også med en type antibiotikum, der hedder rifaximin (Xifaxan). Lactulose og rifaximin anvendes både til at behandle og forebygge tilbagefald af leverencefalopati i alle grader. Endelig kan behandling med et specielt kosttilskud, såkaldte forgrenede aminosyrer, komme på tale. Det oftest anvendte præparat i Danmark hedder Bramino.
For patienter der har tendens til leverencefalopati, er det også vigtigt at have fokus på en fornuftig sammensætning af kosten. Kosten er et vigtigt led i både behandlingen og forebyggelsen.
Hvis ingen af disse behandlinger er tilstrækkelige, kan den ultimative behandling af leverencefalopati være levertransplantation.
Uanset hvad årsagen til din leversygdom er, vil det være gavnligt selv at være opmærksom på at få en sund og varieret kost, at holde dig fysisk aktiv og at undgå væskemangel og forstoppelse. Endelig er det vigtigt ikke at udsætte leveren for skadelige påvirkninger, og derfor frarådes det f.eks. at drikke alkohol.
Leverencefalopati er en konsekvens af alvorlig leversygdom, og det kan være en del af slutstadiet af sygdommen. Det vil altså sige, at leverencefalopati er en af de komplikationer som patienter med skrumpelever oplever i sidste del af livet.
Når man som følge af leverencefalopati får påvirket bevidsthedsniveau, så er der stor fare for, at man ikke kan tage vare på sig selv. Hvis man er bevidstløs, så er man i stor fare for at komme i en livstruende tilstand. Man er derfor afhængig af hjælp fra andre og skal behandles på hospital.
Tilstanden kan dog hos de fleste bedres markant med den rette behandling. Det vil sige, at patienten kan vågne op igen, f.eks. når de udløsende faktorer er under kontrol, leverfunktionen kommer sig og behandlingen ellers virker.
Som udgangspunkt tager hjernen ikke varig skade af en episode med leverencefalopati. Nyere forskning peger dog på, at hjernen i et vist omfang kan tage skade, hvis den gentagne gange udsættes for leverencefalopati. Det er derfor vigtigt, at man kommer i forebyggende behandling, hvis man har haft en eller flere episoder med leverencefalopati.
Op mod halvdelen af personer med skrumpelever vil få leverencefalopati.
Har man engang haft en episode med leverencefalopati, så har man høj risiko for, at det gentager sig. Det er derfor vigtigt, at man kommer i forebyggende behandling.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
