Helicobacter pylori (forkortet Hp) er en bakterie, der kan findes i mavesækken og tolvfingertarmen
Infektion med bakterien er normalt harmløs og kræver ingen behandling. Bakterien kan dog medføre, at et ellers velbehandlet mavesår hurtigt bliver dannet igen, hvis bakterien ikke bliver fjernet
Behandlingen af mavesår består typisk af 3 forskellige typer medicin, hvis du har denne bakterie
Der er gode resultater af behandlingen
Hvad er Helicobacter pylori?
Mavesæk og spiserør
Helicobacter pylori (forkortet Hp) er en bakterie, som kan findes i mavesækkens og tolvfingertarmens slimhinde (se tegning).
Selv om mavesækken producerer saltsyre, der ødelægger de fleste levende organismer, bl.a. bakterier, så trives Hp-bakterien alligevel i mavesækken. Det kan den, fordi den opsamler ammonium, der er en basisk forbindelse, som neutraliserer syre. Hp-bakterien omgiver sig således med en "sky" af ammonium, der virker beskyttende mod saltsyren i mavesækken.
Hp-bakterien findes normalt ikke i mavesækken. Men når Hp-bakterien findes i mavesækkens slimhindelag, er der tale om en infektion. Det vil sige, at man er smittet med bakterien, og betændelsen kan være livslang. For de fleste personer er dette en harmløs situation. Man mærker ikke noget ubehag, og man kan gå gennem livet med denne infektion, uden at det betyder noget.
Hos de allerfleste, der smittes med Hp-bakterien, sker smitten i de yngre år. Man bliver sjældent smittet som voksen eller smittet igen efter behandling.
Man kender kun lidt til, hvordan man bliver smittet. Hygiejniske forhold spiller dog en væsentlig rolle. I lande, hvor den hygiejniske standard er lav, er der derfor en høj forekomst af bakterien i befolkningen, og 60-100 % er smittede.
Hvad er symptomerne på Helicobacter pylori-infektion?
De fleste, der bliver smittet med Hp, får aldrig symptomer på grund af infektionen
Man regner med, at op til 15% af dem, som er smittede, på et tidspunkt vil blive syge af infektionen i form af mavesår. Op til ca. 1 % kan udvikle kræft i mavesækken
Hvorfor nogle får mavesår og andre ikke, er der kun begrænset viden om. Arvelige faktorer og rygning lader til at være vigtige medvirkende faktorer
Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på
Du mærker ikke nogle symptomer på selve bakterien. Hvis du får konstateret sår i mavesækken eller tolvfingertarmen, vil den læge, der udfører kikkertundersøgelsen, tage prøver for bakterien.
Hvordan stilles diagnosen?
Man kan påvise Helicobacter pylori på flere måder:
Prøve af slimhinden i mavesækken
Man kan tage en prøve af slimhinden under en kikkertundersøgelse (gastroskopi, se tegning). Prøven bliver herefter undersøgt for, om bakterien er i slimhinden.
Pusteprøve
En pusteprøve foregår ved, at man drikker en væske, som er tilsat et mærket kulstof, der nedbrydes af Hp-bakterien i mavesækken. Under spaltningen dannes CO2, som indeholder det mærkede kulstof. CO2 passerer over i blodet og udåndes gennem lungerne.
Ved at puste ned i et prøverør kan man se, om udåndingsluften indeholder det mærkede kulstof ved at analysere luften. Hvis udåndingsluften indeholder det mærkede kulstof, kan man bekræfte en infektion med Helicobacter pylori. Prøven giver meget korrekte svar og er visse steder en rutineundersøgelse.
Prøve af afføringen
Der kan også laves en prøve af afføringen, hvor man påviser dele af Hp-bakterien i afføringen. Ligesom pusteprøven kan den også anvendes til at kontrollere, om bakterien er fjernet efter en behandling.
Tidligere anvendte man en blodprøve til test for Helicobacter pylori. Denne test anbefales dog ikke længere.
Hvorfor får man mavesårsbakterien Helicobacter pylori?
I starten af 1980'erne opdagede nogle forskere, at der var en sammenhæng mellem forekomst af Hp-infektion og mavesår. Siden er der foregået en intens forskning omkring denne sammenhæng. Vi ved i dag, at infektion med Hp er den vigtigste årsag til, at mavesår gendanner sig. Der er godt nok flere faktorer, som spiller ind, når man udvikler et mavesår, men en infektion med Hp er i mange tilfælde en forudsætning for, at der udvikles sår.
De to hovedtyper af mavesår er sår i tolvfingertarmen og sår i mavesækken.
Man regner med, at ca. 95 % af alle tolvfingertarmsår opstår hos personer, som er inficerede med Hp. Ca. 70 % af alle sår i mavesækken forekommer hos personer med en Hp-infektion. De resterende 30 % af sårene i mavesækken skyldes bivirkninger af visse typer medicin, som "ætser" i mavesækken, typisk de såkaldte gigtpiller (NSAID-præparater).
Ved Hp-infektion opstår der en kronisk betændelse i slimhinden i mavesækken eller i den første del af tolvfingertarmen. Denne betændelse svækker slimhindens modstandskraft mod bl.a. mavesyren, og der kan over tid udvikle sig et mavesår.
Kræft i mavesækken forekommer hyppigere blandt personer, der er smittet med Hp-bakterien, end personer der ikke er smittet. Tilstanden er dog så sjælden, at man ikke har fundet det nødvendigt at anbefale at fjerne bakterien hos alle med Hp-infektion.
Ved visse sygdomme, f.eks. specifikke lymfomer i mavesækken, bør Hp-bakterien fjernes. Hvis dette er aktuelt for dig, vil din læge rådgive dig om det.
Smitter Helicobacter pylori?
Ja. Hp-bakterien smitter, men ved man ikke hvordan.
Er Helicobacter pylori arveligt?
Nej.
Hvordan behandler man Helicobacter pylori infektion?
De personer, som ikke har nogen symptomer, behøver ikke at få fjernet Hp-bakterien fra mavesækken. Men af dem, som har fået mavesår, vil næsten alle blive helbredt, hvis Hp-bakterien bliver fjernet. Hvis man har mavesår og er smittet med Hp, skal man derfor have anti-Hp-behandling. Ellers har man meget stor risiko for, at mavesåret bliver dannet igen.
Helicobacter pylori er en meget modstandsdygtig bakterie. Det er vanskeligt at fjerne bakterien fra slimhinden i maven. I dag anvendes typisk tre slags medicin samtidigt i en kur (eradikationsbehabdling), som varer 7-14 dage.
Forskellige kure har vist sig at virke. De fleste kure består af to typer antibiotika (som dræber bakterierne) og et kraftigt syredæmpende middel (en såkaldt protonpumpehæmmer). Ved at syren fjernes fra mavesækken under kuren, bliver bakterierne gjort mere sårbare for antibiotikaen, og behandlingen virker derfor bedre.
Hvis man følger kuren som lægen har anbefalet, er chancen for at behandlingen er vellykket omkring 90 %. Det vil sige, at bakterien er helt fjernet hos 9 ud af 10 personer. Behandlingen er væsentligt mindre vellykket, hvis kuren ikke følges, f.eks. hvis man glemmer at tage nogle tabletter eller ikke følger instruksen for behandlingen. Så vil bakterien kun blive fjernet ved 50 % af personerne.
Bliver bakterien ikke fjernet, så er der en stor sandsynlighed for, at mavesåret dannes igen på et senere tidspunkt.
Hvad kan jeg selv gøre?
Der er ikke meget, som man selv kan gøre. Som nævnt skal bakterien kun behandles, hvis man får konstateret mavesår.
Hvordan undgår jeg at få Helicobacter pylori?
Man kan ikke gøre noget i det daglige for at undgå at blive smittet med bakterien. Dårlige hygiejniske forhold har en betydning for risikoen for at blive smittet, så det kan være godt at holde en god hygiejne.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Forekomsten af Hp er som anført faldende i Danmark igennem de senere år. Man forventer altså, at bakterien bliver sjældnere med tiden.
Er Helicobacter pylori-infektion farlig?
Den kan være farlig, hvis man får konstateret nogle specielle former for kræft i mavesækken. I så fald vil din læge rådgive dig herom.
Man anslår, at ca. 15% af de personer, der har infektion med Hp, på et tidspunkt vil blive syge af bakterien.
Hvor hyppig er mavesårsbakterien Helicobacter pylori?
I Danmark er forekomsten cirka 25 % blandt hele befolkningen
Bakterien forekommer hyppigere, jo ældre man er. Det skyldes formentligt, at ældre mennesker er vokset op i en tid, hvor de hygiejniske forhold var dårligere, end de er i dag. Det betyder, at infektion med Helicobacter pylori vil blive sjældnere og sjældnere fremover
Kan jeg få Helicobacter pylori infektion mere end én gang?