Hvad er mavekatar?
Mavekatar (på fagsprog funktionel dyspepsi eller ikke-mavesårs dyspepsi) er en tilstand, hvor du har tilbagevendende eller vedvarende smerter og ubehag i den øvre del af din mave. Ved denne tilstand kan der ikke påvises tegn på sygdom i eller ved mave- og tarmkanalen.
Symptomerne kan vise sig på forskellige måder fra person til person, men de kan også være forskellige fra gang til gang hos samme person.
Hvad er symptomerne på mavekatar?
De mest almindelige symptomer er smerter og ubehag i den øvre del af maven. Symptomerne bliver ofte værre i forbindelse med måltider. Enkelte oplever dog, at der symptomer bliver bedre, når de spiser mad.
Ubehaget kan vise sig ved, at du føler dig oppustet, har kvalme, kaster op og bliver tidligt mæt.
Mange er også plaget af irritabel tyktarm med forstoppelse, diarré og oppustethed. Hvis du er særligt generet af sure opstød og halsbrand, er det mest sandsynligt, at det er din mavesyre, der løber tilbage til spiserøret (gastroøsofageal reflukssygdom).
Mange søger aldrig læge for deres symptomer, og symptomer på mavekatar er meget almindelige i befolkningen. Graden af symptomerne kan dog variere.
Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?
Du skal tage kontakt til din læge så snart som muligt, hvis du begynder at:
- Tabe dig utilsigtet
- Får blodmangel
- Får gentagne opkastninger
- Får blod i din afføring eller opkast
Hvordan stilles diagnosen mavekatar?
Lægeundersøgelse
For at din læge kan stille diagnosen, er det vigtigt at du:
- Fortæller din læge hvor længe du har haft symptomerne
- Hvor alvorlige symptomerne er
- Beskriver dine symptomerne i detaljer
Det er særligt vigtigt for din læge at vide, om du også har symptomer fra andre organer, f.eks. hoved, muskler, underliv eller brystkasse.
Når din lægen undersøger din mave, er det eneste tegn typisk, at din mave måske er øm, når der bliver trykket mod den øvre del af maven eller ved tryk mod tarmen.
Blodprøver
I nogle tilfælde får du taget blodprøver, bl.a. blodprocent og blodprøver, der måler leverens funktion. Det gør lægen for at undersøge, om det kan være andre sygdomme end mavekatar, som giver dig symptomerne.
En undersøgelse for mavesårsbakterien Helicobacter pylori kan anvendes. Infektion med denne bakterie øger risikoen for udvikling af mavesår, og hvis denne påvises tilbydes vanligvis eradikationsbehandling.
Gastroskopi - kikkertundersøgelse af mavesækken
Hvis du har gener fra din mave, som varer længe, er intense eller bliver ved med at vende tilbage, kan lægen henvise dig til en kikkertundersøgelse af din mave (gastroskopi).
Ved denne undersøgelse fører en speciallæge en bøjelig slange, med et kamera for enden, ned i mavesækken og ser direkte på slimhinden i tolvfingertarmen, mavesækken og spiserøret.Ved mavekatar finder man dog ingen sygelige forandringer, men kan udelukke f.eks. kræft og mavesår.
Ultralyd
Det kan være nødvendigt at undersøge dig for sygdomme i galdegangene. Normalt kender din læge symptomerne på galdevejssygdom (galdesten), og det er kun undtagelsesvist nødvendigt at henvise dig til ultralydsundersøgelse.
Hvorfor får man mavekatar?
Man kender ikke årsagen til mavekatar, men der kan være flere forskellige forklaringer på tilstanden.
Man mener, at mavekatar kan skyldes en øget aktivitet eller et øget spændingsniveau i fordøjelsessystemet - kombineret med overfølsomhed og øget opmærksomhed på signaler fra nerver i området. Generne fra maven afspejler ofte personens psykiske tilstand.
Man ved, at psykisk stress, angst (særligt for alvorlig sygdom), bekymringer, dårlig trivsel og depression har betydning for symptomerne, men også hvilken behandling, der eventuelt hjælper.
For mange personer er mavekatar bare et af flere symptomer, som man i perioder døjer med. Andre gener kan være spændingshovedpine, svimmelhed, gener fra gigt, mild form for følelse af at blive kvalt, smerter i brystet, kramper i tarmen eller forstyrrelser i menstruationen.
Mavekatar er ikke en forløber for mavesår. Da symptomerne på mavekatar og mavesår kan være helt ens, kan det dog være vanskeligt for lægen at skelne med sikkerhed. Hvis du har mavekatar, kan det derfor i nogle tilfælde være nødvendigt at få lavet en kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm (gastroskopi).
Er mavekatar arveligt?
Nej, mavekatar er ikke arveligt.
Hvordan behandler man mavekatar?
Hovedformålet med at behandle mavekatar er at lindre dine symptomer; at give dig viden om tilstanden og berolige med, at det ikke er en farlig tilstand. Beroligelse har i mange tilfælde en betydelig effekt på symptomerne.
Den vigtigste behandling er ofte, at du selv forsøger at mindske stress og bekymringer i hverdagen. Regelmæssige måltider og søvnvaner kan hos nogle afhjælpe en del gener. Nogle personer kan have gavn af at undgå madvarer, som man i perioder kan få gener af.
Det er vigtigt, at du tænker dine symptomer igennem og taler med din læge om dem, f.eks.:
- Er der noget mønster i, hvornår du får symptomerne fra maven?
- Er der noget, der udløser dine symptomer?
- Kommer symptomerne oftere ved stress eller hvis du er bekymret?
Forskellige former for psykoterapi/samtaleterapi, f.eks. kognitiv terapi, har også vist at hjælpe nogle.
Der findes mange forskellige slags medicin, man kan anvende ved mavekatar. Forskning har dog vist, at medicin sjældent hjælper. Hvis du har problemer med mavesyre, kan du forsøge behandling med midler, der mindsker og neutraliserer mavesyren.
I tilfælde med svære symptomer, hvor der ikke er effekt af syredæmpende medicin, kan det være nødvendigt med behandling med antidepressiv medicin, der er vist at have effekt på symptomerne i nogle tilfælde. Brugen af antidepressive midler begrænses dog ofte af bivirkninger.
Medicin, som påvirker tarmens bevægelser, har ikke vist overbevisende effekt.
Mavesårsbakterien (Helicobacter pylori) er ikke skyld i mavekatar. Det hjælper kun i meget få tilfælde at fjerne denne bakterie med eradikationsbehandling, med mindre symptomerne skyldes mavesår og ikke mavekatar.
Hvad kan jeg selv gøre?
Hvis du mener, at der er nogle fødevarer, som du reagerer på, så bør du undgå disse.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre mavekatar?
Det er vigtigt at tænke på, at mavekatar er en helt godartet tilstand. Det gør det lettere at acceptere tilstanden. Du bør sørge for at have en normal søvnrytme, undgå stress hvis det er muligt og at spise dine måltider regelmæssigt.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Symptomerne er der ikke hele tiden, og de varierer i intensitet. Mange personer med mavekatar får det betydeligt bedre, når bekymringen for alvorlig sygdom forsvinder. Nogle bliver dog ved med at have gener, selv om de bliver undersøgt og behandlet. Det kan dog hjælpe at vide, at mavekatar ikke er farligt, selv om det kan være meget generende.
Forskning har vist, at der ikke er en øget risiko for kræft i maven, selvom man har mavekatar gennem hele livet.
Hvor hyppig er mavekatar?
Tilstanden er ret hyppig. 20-40 % af alle danskere har ofte perioder med mavekatar.
Kan jeg få mavekatar mere end én gang?
Ja - symptomerne på mavekatar kan forsvinde og komme tilbage igen.
Vil du vide mere?
