Et blødende mavesår er et sår i mavesækken eller tolvfingertarmen, hvor det bløder fra et blodkar i selve såret
Det er en farlig tilstand, der altid kræver behandling, men resultaterne af behandlingen er gode
De vigtigste symptomer er opkastning af frisk eller gammelt blod (ligner nogle gange "kaffegrums) og afføring som er stærkt ildelugtende, sort glinsende som tjære. Der kan eventuelt være smerter, før mavesåret bløder
Et blødende mavesår behandles oftest med gastroskopi (kikkertmetode via spiserør, mavesæk og 12-fingertarm), hvor man lukker det blødende blodkar med lokalbehandling og efterfølgende oftest med medicin mod mavesåret i 4 uger
I sjældne tilfælde må der ændres procedure fra gastroskopi til åben operation
Hvad er blødende mavesår?
Et mavesår opstår i mavesækken eller tolvfingertarmen og meget sjældent i nederste del af spiserøret. Et sådant sår kan være helt overfladisk, eller det kan gå dybere ned gennem slimhinden til det underliggende lag af muskler i mavesækkens eller tarmens væg.
I nogle tilfælde kan der ætses hul på blodårer i mavesåret, og der opstår blødning. Relativt sjældent kan hullet gå gennem hele væggen, så der kommer hul på mavesækken eller tolvfingertarmen - på fagsproget kaldes det perforation.
Både blødning og perforation er livstruende komplikationer til mavesår.
Hvad er symptomerne på blødende mavesår?
De typiske og alarmerende symptomer på et blødende mavesår er opkast af blod, der nogle gange ligne "kaffegrums" og rigeligt svært ildelugtende sortglinsende, formet afføring,. Man kan eventuelt, men ikke altid, have smerter, før mavesåret bløder.
Mange gange kan blødningen opstå pludseligt, uden der har været nogle symptomer, før blødningen kommer. Hvis blødningen har været sparsom igennem længere tid, kan der være symptomer på blodmangel (træthed, hurtigere puls og almen utilpashed), uden at afføringen har været sort.
Hvor alvorlig tilstanden er, afhænger af omfanget af blødningen. I de tilfælde, hvor det er mindre blodkar som brister, får personen oftest kvalme. Når vedkommende kaster op, er opkastet kaffegrumslignende/mørkfarvet eller sort. Det er dog relativt sjældent, at man kaster frisk blod op.
Ved begrænset kortvarig blødning vil man være upåvirket. Hvis der foregår en let blødning, kan afføringen efterhånden bliver sort og ligne tjære. Opkastning af kaffegrums er ikke altid udtryk for blødning fra et mavesår.
I nogle tilfælde går der hul på en pulsåre. Afhængig af størrelsen på hullet og på blodåren kan blødningen være moderat til alvorlig. Større blødninger fra en pulsåre giver alvorlige og livstruende blødninger. Man kaster i disse tilfælde større mængder blod op, og farven på blodet kan være rød på grund af den kraftige blødning. Samtidig bliver afføringen sort og får konsistens som tjære. Personen kan gå i shock. Uden livreddende behandling kan vedkommende dø.
Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?
Man skal altid søge læge, hvis man får blodige opkastninger, ved tjærelignende, stærkt ildelugtende afføring, eller ved unormalt svær træthed, høj puls etc. som udtryk for blødende mavesår.
Blod i afføringen kan enten være frisk (rød) eller gammel (sort og ligne tjære). Frisk blod i afføringen vil kun sjældent skyldes langsomt sivende blødning fra et mavesår - men hvis det skyldes kraftigere blødende mavesår, vil det næsten altid være livstruende svær blødning. Hvis man har kendt mavesår, skal man være ekstra opmærksom på sådanne symptomer.
Se animation om mavesår
Hvordan stilles diagnosen?
Blødning i øvre del af mavetarm-kanalen viser sig som opkast af blod eller kaffegrums-lignende materiale - og/eller sort afføring, der ligner tjære. På sygehuset vil man føre en sonde ned via næsen og spiserøret til mavesækken. Gennem denne sonde vil man eventuelt opsuge frisk blod men ikke altid. Formålet med en sonde kan være at skylle mavesækken med vand og evt. suge væsken op for at undersøge, om der er blod i den.
Gastroskopi kan oftest, men ikke altid, påvise, hvor blødningen kommer fra - og gøre det muligt at standse blødningen.
Hvorfor får man mavesårskomplikationer?
Der er to hovedårsager til mavesår:
Infektion med bakterien Helicobacter pylori. Cirka 70 - 95 % af blødende mavesår skyldes Helicobacter
Andre årsager kan være medicin i form af langvarig behandling med smertestillende medicin, som f.eks. ibuprofen, kodimagnyl eller andre typer smertestillende såkaldte "NSAID" piller som "ætser" slimhinden, se nedenfor. Panodil giver ikke anledning til mavesår
Man ved ikke med sikkerhed, hvilke faktorer der øger risikoen for komplikationer til mavesår. Men der er nogle fællestræk: Personer med komplicerede mavesår er mere udsatte for andre komplikationer til sygdomme. De fleste komplicerede sår er kroniske med meget arvæv. De trænger dybt ind i væggen, ætser hul på blodkar, eller der bliver et gennemgående hul, hvor mavesyren kan løbe ud i bughulen og forårsage alvorlig bughindebetændelse.
Et blødende mavesår giver langt fra altid anledning til et mavesår med udvikling af hul på spiserør, mavesæk eller 12-fingertarmen.
Overdreven indtag af alkohol kan være medvirkende årsag til blødende mavesår. Mangeårigt brug af alkohol kan give udposninger på spiserøret (åreknuder = "varicer"), som ikke sjældent kan give voldsomme blødninger.
Rygning giver risiko for mavesår - og dermed også risiko for blødning.
Tidligere mavesår kan give anledning til nyt mavesår - især hvis man ikke indtager syrebremsende mavesårsmedicin, og eller man ikke har fået udryddet de bakterier, som oftest giver anledning til det første mavesår og derefter et nyt mavesår.
Det er typisk for mange personer med komplicerede sår, at de har en langvarig historie med gentagne mavesår. Men nogle personer har kun få eller ingen symptomer, før komplikationen opstår.
Tidligere troede man, at stort dagligt indtag kaffe gav øget risiko for mavesår med evt. blødning. Dette er dog ikke godt dokumenteret. Tidligere troede man også, at belastning med psykisk stress gav øget risiko for mavesår med evt. blødning. Dette er dog heller ikke godt dokumenteret.
NSAID
Langvarig brug af medicin af typen NSAID er som sagt en betydelig risikofaktor for blødende mavesår - den store syndebuk. Det er medicin, som man blandt andet anvender mod slidgener i muskler, led og knogler, hvilket bliver mere almindeligt med alderen. Der er derfor vigtigt samtidigt at behandle med mavesårsmedicin, hvis man er i langvarig NSAID behandling.
Hvordan behandler man blødende mavesår?
De fleste personer med mavesår med større blødning skal akut behandles med tilførsel af væske og ofte blod. Der anvendes rutinemæssigt medicin og akut gastroskopi (kikkert for at stoppe blødning - hyperakut endoskopisk behandling).
Hos personer med livstruende blødning (shock), hvor blodtryk og puls er svært påvirket, kan tidlig behandling med medicin i blodårerne være nødvendig.
Oftest kan lægen (typisk en kirurg) standse blødningen via gastroskopi. Sjældent kan det blive nødvendigt at operere for et blødende mavesår.
Endelig kan blødningen en sjælden gang stoppes ved at sprøjte bittesmå fremmedlegemer ind i det blodkar, hvorfra det bløder. Dette gør man gennem et tyndt plastikrør, der føres ind gennem en blodåre i lysken og op til de blodkar, der er sprunget. Denne behandling udføres kun på specialafdelinger, men den øvrige slags behandling kan foregå på almindelige kirurgiske afdelinger.
Personer med mavesår vil oftest få trippelkur for at fjerne infektionen og mavesåret. Behandlingen ved en trippelkur er en kombination af mavesårsmedicin og antibiotika for at fjerne bakterien.
Hvordan undgår jeg at få blødende mavesår?
Hos mennesker som er afhængige af at bruge NSAID-præparater mod anden sygdom, bør man som ovenfor skrevet derfor fortsætte behandlingen med et lægemiddel, som beskytter mod mavesår i tillæg til NSAID behandlingen.
Rygning og stort forbrug af alkohol skal ophøre.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
For de fleste mennesker med blødende mavesår er prognosen god. Da infektion med Helicobacter pylori også behandles ved blødende mavesår, er det i dag sjældent, at der opstår et blødende mavesår igen.
Der er stadig mennesker, der dør af blødende mavesår. Det er dog sjældent i forhold til tidligere, hvor der var flere med blødende mavesår. Forklaringen er, at behandling af mavesår er stærkt forbedret.
Hvor hyppigt er blødende mavesår?
Forekomsten af mulige livstruende komplikationer til mavesår er ikke faldet. Det på trods af den forbedrede medicinske behandling af mavesår og et faldende antal personer, som får mavesår forårsaget af mavesårsbakterien Helicobacter pylori. Den væsentligste grund til dette er et stort forbrug af gigtmedicin (NSAID). Disse lægemidler fører til en øget forekomst af komplikationer ved mavesår, især hos ældre mennesker.
Generelt er forekomsten i de vestlige lande ca. 2.000 personer/år, dvs. relativt hyppigt forekommende. Langt fra alle er alvorlige livstruende blødninger.
