Hvad er kronisk tarmiskæmi?
Tarmiskæmi betyder, at en del af tarmen får for lidt blod og dermed for lidt ilt. Det er som regel i tyndtarmen, at denne tilstand opstår.
Der findes flere former for tarmiskæmi. Nogle gange kan tilstanden opstå pludseligt og være livstruende. Dette er akut tarmiskæmi (se nederst), og det er en livstruende tilstand. Den kroniske form kommer gradvist, og den har et meget langsommere forløb. Tarmen får her lidt mere tid til at omstille sig til den dårlige blodtilførsel.
De fleste patienter vil have karsygdom med forkalkninger rundt omkring i kroppen, inklusiv forkalkninger i hjertets kranspulsårer eller i blodkarrene til benene. Oftest vil patienterne være over 60 år, og det ses 3 gange så hyppigt hos kvinder som hos mænd. Mange patienter vil være rygere.
Hvilke symptomer kan kronisk tarmiskæmi give?
Symptomerne ved kronisk tarmiskæmi kommer som regel gradvist. Det kan være vanskeligt at sige præcist, hvornår generne begynder. Symptomerne kan være konstante eller komme med mellemrum.
Det, man først mærker ved tilstanden, er smerter under eller hyppigere minutter (sjældnere få timer) efter et måltid. Smerterne sidder ofte i øvre del af maven og er tit værst efter store eller fedtrige måltider. Smerterne kan lindres ved, at man sidder på hug og bliver værre, hvis man prøver at lægge sig ned.
Cirka 1/3 af patienterne vil have mindre udtalte smerter. Symptomerne kan da også opstå, efter at man har spist. Der kan være kvalme/opkastning, tidlig mæthedsfornemmelse og sjældent blødning fra tarmen.
Det er et dårligt tegn, hvis smerterne efterhånden bliver vedvarende - altså ikke kun er til stede i forbindelse med et måltid, samt hvis der kommer blod i afføringen. I sådanne tilfælde skal man kontakte læge, og det kan være nødvendigt med behandling på sygehus.
Det er ikke usædvanligt, at man taber sig. Det skyldes, at man undgår at spise, fordi det giver smerter. Den nedsatte blodcirkulation medfører, at optagelse af ernæringen nedsættes.
Diarré og forstoppelse er typisk ved denne form for tarmiskæmi.
Hvilke symptomer skal man være særligt opmærksom på?
Hvis man får ondt i maven i relation til, at man spiser, og hvis smerterne varer ved, bør man søge læge. Hvis der kommer blod i afføringen, skal man også søge læge.
Hvordan vil læge og sygehus undersøge og stille diagnosen?
Din historie om, hvordan generne viser sig, vil kunne give lægen en retningslinje for, hvad der er galt. Men for at blive helt sikker skal du på sygehus for at blive undersøgt grundigere.
På sygehuset vil man som regel foretage en ultralyd af blodårerne i maven eller en undersøgelse, som kaldes en CT-skanning med angiografi. Det er en undersøgelse, hvor man sprøjter kontrastmiddel ind i en blodåre. I dag foretages denne undersøgelse næsten altid som en CT-skanning. Kontrastmidlet gør, at man kan se blodårerne på røntgen. Denne undersøgelse vil typisk kunne vise, om du har snævre områder i blodårerne i din tarm.
I enkelte tilfælde vil der også blive foretaget en undersøgelse, hvor man sammenligner blodgennemstrømningen i tarmen, når du er fastende og efter et måltid.
Hvorfor får man tarmiskæmi?
Kronisk tarmiskæmi skyldes næsten altid åreforkalkning i de årer, som fører blod til dele af tarmen. En forkalket blodåre bliver snæver og vil ikke være i stand til at levere så meget blod til sit område, som den skal. Alle kroppens væv er afhængig af konstant tilførsel af blod og dermed ilt - og områder som mister deres blodforsyning vil dø.
Er kronisk tarmiskæmi arveligt?
Kronisk tarmiskæmi er ikke en arvelig tilstand.
Hvordan behandler man kronisk tarmiskæmi?
Behandlingen afhænger af, hvor store gener du har, og hvor stor passage der er i dine blodårer. Hos nogle kan det være nok at undgå store måltider, og i stedet spise flere små måltider. Andre har behov for en form for operation for at blive raske igen.
Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at "gå ind" i blodåren og fjerne den forsnævring, som forårsager den nedsatte blodtilførsel. Det gør man ved, at man stikker et rør ind i en pulsåre og fører røret op til den del af blodåren, som er forsnævret. Herefter pumpes en "ballon" op, som "sprænger" den snævre del af blodåren, således at blodet lettere kan strømme igennem.
I nogle tilfælde kan der også lægges en stent (et lille blivende rør) igennem det snævre område. Kolesterolsænkende, blodtrykssænkende og blodfortyndende medicin vil ofte komme på tale
Hvad kan jeg selv gøre?
Du kan selv gøre flere ting for at mindske problemerne med forsnævrede blodårer på grund af åreforkalkning. Det vigtigste er at holde op med at ryge. Motion og sund kost er også vigtigt.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre tarmiskæmi?
Det kan være nødvendigt at bruge medicin, som reducerer risikoen for yderligere forværring af åreforkalkningen. Hjertesygdom eller lav blodprocent (blodmangel) kan medvirke til generne. I givet fald skal disse også behandles.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Hvis man taber sig i vægt og får smerter i forbindelse med, at man spiser, bør man søge læge.
Hvordan er langtidsudsigterne?
Næsten alle med kronisk tarmiskæmi, som bliver opereret, oplever, at de får det meget bedre. Smerterne forsvinder, og de tager på igen. Det vil dog tage nogen tid, før tarmen bliver normal efter behandling. Man må nok regne med, at det tager 1-3 måneder.
Er kronisk tarmiskæmi farligt?
Kronisk tarmiskæmi er en farlig tilstand, hvis den ikke bliver opdaget og behandlet. Hvis tilstanden behandles, vil det normalt gå godt igen efter nogle måneder.
Hvor hyppig er kronisk tarmiskæmi?
Kronisk tarmiskæmi er en relativt sjælden tilstand, men bliver nok ikke altid påvist.
Akut tarmiskæmi
Hvad er akut tarmiskæmi?
I modsætning til kronisk tarmiskæmi vil der være akut stop af ilttilførslen til tarmen på grund af en blodprop i en blodåre, der forsyner tarmen. Det kan undertiden være, at det akutte stop har været forudgået af kronisk tarmiskæmi - men dette er langt fra altid tilfældet (se nedenfor for andre risikofaktorer). Tilstanden skyldes en blodprop i en af de større blodkar til tarmen.
Hvilke symptomer kan akut tarmiskæmi give?
Symptomerne ved akut tarmiskæmi er hyperakut opståede svære mavesmerter. Man vil ofte være svært alment påvirket med skæve blodprøver (levertal, nyretal, væsketal, blodgasprøve, betændelsestal etc.), påvirket puls og blodtryk og evt. feber (septisk shock).
Når lægen mærker på maven (palpation), vil der oftest være meget stærke mavesmerter (peritoneal reaktion). Tilstanden er livstruende, og hurtig operation er afgørende.
Hvilke symptomer skal man være særligt opmærksom på ved akut tarmiskæmi?
Pludseligt opståede svære mavesmerter.
Hvordan vil læge og sygehus undersøge og stille diagnosen ved akut tarmiskæmi?
Lægen konstaterer en alvorlig sygdomstilstand, med svær smertepåvirkning og kraftig trykømhed i maven ved palpation (peritoneal reaktion). Ofte vil det være nødvendigt at skride direkte til operation, uden at der forud for operation er lavet CT-skanning.
Før operation vil der ofte findes "skæve" blodprøver. Blandet andet skæve syretal (PH og laktat) støtter diagnosen.
Hvordan behandler man akut tarmiskæmi?
Der findes ingen anden helbredende behandling end hyperakut operation, hvor man fjerner den døde tarm og evt. fjerner blodproppen (i samarbejde med karkirurg). Se ovenfor vedrørende ophævelse af blodkarforsnævring.
Du kan selv gøre flere ting for at mindske problemerne med forsnævrede blodårer på grund af åreforkalkning. Det vigtigste er at holde op med at ryge, dyrke motion, få en sund kost samt opnå vægttab.
Hvordan undgår jeg igen at få akut tarmiskæmi ?
Det vil ofte være nødvendigt med medicin, som reducerer risikoen for yderligere forværring af åreforkalkningen, evt. også hjertemedicin mm. For lidt motion, høj vægt, rygning, tidligere hjerteblodprop (AMI) eller blodprop i blodårer til benene er risikofaktorer.
Hvornår skal der søges hjælp?
Svære pludseligt indsættende mavesmerter.
Hvordan er langtidsudsigterne?
Udsigterne er relativt gode, hvis operationen og den første uge overleves. Prognosen afhænger meget af, hvor stor en del af tarmen, som må bortopereres. Findes der blodmangel og døende tarm svarende til næsten hele tyndtarmen er tilstanden uforeneligt med overlevelse.
På lang sigt bør man stoppe med tobaksrygning, og der bør iværksættes relevant medicinsk behandling (hvis ikke allerede gjort før operationen) samt modificering af andre risikofaktorer (se ovenfor).
Vil du vide mere?
