Kroniske lyskesmerter uden forudgående operation (Sportsbrok)

Thue Bisgaard

speciallæge

Fakta

  • Stærke lyskesmerter uden tidligere operation for lyskebrok kaldes ofte sportsbrok, selvom der ikke er et brok i lysken
  • Sportsbrok opleves ofte af elitesportsudøvere (især fodboldspillere) men ses også hos andre sportsfolk - og sjældnere hos ikke-sportsaktive personer
  • Behandlingen vil ofte først være pause med sportsgrenen/aktiviteten samt fysioterapi. Har det ingen effekt og er der vedvarende svære smerter, kan man overveje operation
 

Hvad er sportsbrok (sportshernie)?

Man kalder ofte svære smerter i lysken, som opstår efter sport (især hos elitefodboldspillere), et sportsbrok, selvom der ikke er et lyskebrok. Et sportsbrok er yderligere en tilstand, hvor der ikke tidligere er opereret for lyskebrok. Et sportsbrok kan også opstå hos personer, som ikke har dyrket elitesport. 

Hvad er symptomerne på sportsbrok?

Smerterne kan udløses ved, at man trykker på lysken og ved aktivitet. Smerterne kan også være konstant til stede uden tryk mod lyske eller ved bevægelse.

Man har oftest skarpe, borende, knivstikslignende smerter i den ene lyske. Smerterne kommer snigende med gradvis forværring, som tiden går.

Generelt vil smerterne forværres, når man er aktiv/dyrker sport. Smerterne kan stråle op i maven og ned i inderlåret - og for mænd ned i pungen.

Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?

Spontane stærke smerter i lysken igennem længere tid, uden at man har oplevet slag eller lignende (traume) mod lysken.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen kan være vanskelig men stilles ved, at lægen stiller spørgsmål om, hvordan smerterne føles og ved at undersøge lysken. Hvis lægen er i tvivl om, hvorvidt smerterne kan skyldes et lyskebrok, som ikke umiddelbart kan ses, vil lægen ofte bestille en skanning (ultralyd eller CT-skanning). 

Hvorfor får man sportsbrok?

Årsager kan være vanskelige nøjagtigt at finde, ligesom behandlingen kan være en udfordring og involverer både fysioterapi, medicin og i sidste ende kirurgi. Der er således ikke nogen simpel måde, man kan få smerterne til at forsvinde. Smerterne skyldes formentlig gentagen belastning af lyskeområdet og/eller skade i lyskens muskler og sener. Opstår oftest som følge af hård fysisk sport men behøver ikke at være det.

Sportsbrok ses hyppigst hos elitesports personer, som dyrker fodbold, ishockey, rugby etc. Det er hyppigt sportsgrene, hvor kroppen er foroverbøjet (lyskebøjning), og hvor der samtidigt ofte er pludselige hurtige bevægelser (accelerationer) samt voldsomme vrid i hofte og lyske.   

Er sportsbrok arveligt?

Nej.

Hvordan behandler man sportsbrok?

I den akutte fase vil behandlingen i første omgang være:

  • Pause med sport/aktivitet
  • Behandling med ispose to gange om dagen i 1-2 uger
  • Fast smertebehandling flere gange om dagen med brufen og paracetamol
  • Hjælper det ikke, kan lægen henvise til fysioterapi
  • Har fysioterapi heller ikke tilstrækkelig effekt, kan operation eventuelt komme på tale 

Hvad kan jeg selv gøre?

Man kan som sådan ikke gøre noget for at undgå et sportsbrok. Man bør dog altid strække ud før og efter sport. Er der kommet tegn til sportsbrok, bør man holde pause fra sport/aktivitet, behandle med ispose og fysioterapi. 

Hvornår skal jeg søge hjælp?

Hvis man har vedvarende stærke smerter i lysken, bør man kontakte sin læge. 

Hvornår behandler man sportsbrok?

Hvis smerterne er stærke nok til at begrænse vigtige aktiviteter, vil man behandle sportsbrokket.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Er et sportsbrok først kommet, vil man ofte skulle behandle det på den ene eller anden måde (se ovenfor). Man ved dog ikke, om et sportsbrok vil kunne gå over af sig selv og heller ikke, hvor længe uden behandling der i så fald skal gå, da dette ikke er systematisk undersøgt. 

Hvor udbredt/hyppig er sportsbrok?

Man ved ikke, hvor hyppigt sportsbrok forekommer i Danmark. Enkelte undersøgelser fra udlandet har antydet, at mellem 5-20 % af elitefodboldspilllere lider af smerter i lysken. Om det så er sportsbrok, ved man ikke. 

Vil du vide mere?

 

Kilder

Fagmedarbejdere

Thue Bisgaard

dr.med., overlæge i kirurgi, forhenværende professor,

Dorte Bojer

alm. prakt. læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen