Sårbrok

Thue Bisgaard

speciallæge

Fakta

  • Ca 1.500 patienter opereres om året for sårbrok
  • Navlebrok er oftest et lille brok under 2 cm, og symptomerne er oftest mindre end ved de større sårbrok
  • Navlebrok behandles oftest med en mindre åben operation i fuld narkose med indsættelse af et beskyttende kunststofnet for at mindske risiko for tilbagefald af brokket
  • Navlebrok opereres oftest i en dagkirurgisk afdeling i fuld narkose
  • Efter operationen må man udføre alle slags aktiviteter. Smerter kan dog være begrænsende faktor de første dage

Hvad er sårbrok?

Et brok i eller ved navlen. Brokket kan oftest trykkes på "plads" gennem et lille hul under huden.

Hvad er symptomerne på sårbrok?

Generne afhænger ofte af navlebrokkets størrelse (små brok giver mindre gener, store brok større gener).

Oftest vil der være ubehag snarere end smerter. Nogle føler en slags knitren, når brokket skubbes på plads. Nogle kan have svært ved at have stramtsiddende tøj hen over brokket. Mange har kosmetiske gener.

Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?

Hvis brokket pludseligt sætter sig fast med stærke smerter, skal man akut søge læge.

Hvordan stilles diagnosen?

Når man mærker på navlen, finder man i dybden ofte en bule og et lille hul i dybden, hvor brokket ofte kan trykkes på plads. Hos patienter med øget fedtvæv på maven kan det under tiden være vanskeligt at diagnosticere brokket. Ved tvivl kan der udføres ultralyds- eller CT-skanning.

Hvorfor får man sårbrok?

Otte medfødt svaghed i i vævet ved navlen.. Tidligere udført kikkertoperation kan give anledning til et lille sårbrok (trokarhernie), som kan forveksles med et medfødt navlebrok. Behandlingen vil dog være den samme.

Er sårbrok arveligt?

Nej

Hvordan behandler man sårbrok?

Sårbrok behandles med operation.

Hvad kan jeg selv gøre?

Ingenting. Der er oftest heller ikke forbud mod at løfte tunge ting for at undgå at udvikle navlebrok.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre sårbrok?

Navlebrok kan ikke forebygges.

Hvornår skal jeg søge akut hjælp?

Ved pludseligt fastsiddende brok med stærke smerter skal man søge læge akut. Brok med gener som beskrevet kan bedømmes af egen læge. Ved behov henvises man derefter til kirurgisk afdeling. 

Hvornår behandler man sårbrok?

Når gener opvejer de små risici, der er ved operationen. BMI vil oftest skulle være under 35, og man bør høre op med at ryge 6 uger før operationen. Dette for at nedsætte risiko for sårbetændelse og tilbagefald af brokket.

Ved akut opstået fastsiddende brok med stærke smerter vil der være grundlag for akut operation.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Med tiden kan brokket vokse. Der er ikke stærke beviser for at tunge løft og kronisk hoste, rygning eller andre forhold kan påvirke brokket. Formentlig kan svær overvægt forværre risikoen.

Svære leverskader (efter meget voldsomt indtag af alkohol og dermed skrumpelever) øges risikoen for store navlebrok.

Hvor udbredt/hyppig er sårbrok?

Ca. 1.500 opereres om året i Danmark.

Kan jeg få sårbrok mere end én gang?

Risikoen for tilbagefald er ca. 10-11 % (uden brug af forstærkende kunststofnet) og 2-3 % med med brug af kunststofnet.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Thue Bisgaard

dr.med., overlæge i kirurgi, forhenværende professor,

Dorte Bojer

alm. prakt. læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen