Ved forskellige former for kræft i bughulen bliver der givet strålebehandling. Dette kan skade tarmen. I mange tilfælde drejer det sig om akutte og forbigående gener, som forekommer i løbet af de første seks uger efter strålebehandlingen. Generne forsvinder som regel af sig selv i løbet af 2-6 måneder.
Hos andre kan stråleskadet tarm udvikle sig langsomt over mange måneder og år (endda helt op til 20 år efter afsluttet strålebehandling).
Stråleskaderne kan opstå i forskellige afsnit af tarmen. Som regel opstår skaderne på tolvfingertarm, nedre del af tyndtarmen og nedre del af tyktarmen samt endetarmen. Se tegning af mave-tarm systemet
Skaden medfører, at slimhinden i det aktuelle afsnit af tarmen bliver ødelagt og erstattet med bindevæv. Bindevævet er ikke i stand til at medvirke i forbindelse med fordøjelsen af maden. Derudover skades forsyningen af blod til den stråleskadede del af tarmen.
På sigt kan dette føre til indsnævringer i tarmen, en stivere tarm og øget risiko for, at det kan bløde fra tarmen eller endda gå hul på tarmen (kaldet tarmperforation).
De hyppigste gener ved stråleskader i tarmen er
Undtagelsesvis kan der opstå akutte komplikationer som
Det er ikke altid så let for lægen at fastslå diagnosen. I mange tilfælde er man afhængig af at udelukke andre forklaringer. Det er især vigtigt at afklare, om det er kræftsygdommen, som er skyld i generne.
Aktuelle undersøgelser vil, foruden blodprøver, være kikkertundersøgelse (endoskopi), CT- eller MR-skanning. Enkelte gange kan det være nødvendigt med andre supplerende specialundersøgelser.
Man kan behandle med medicin, operation og/eller ernæringstilskud.
Ved diarré vil man forsøge med forskellige former for medicin. Dels i form af præparater, der nedsætter aktiviteten i en urolig tarm. Dels kan det være brug af antibiotika, fordi forklaringen hos nogle kan være en infektion med bakterier i tarmen.
Det kan også blive nødvendigt at prøve et medikament, som nedbryder galdesyren i tarmen. Det skyldes, at tarmen kan have mistet evnen til at foretage nedbrydningen selv.
Hos nogle personer er det et begrænset afsnit af tarmen, som er skadet. I disse tilfælde vil man fjerne den stråleskadede del af tarmen.
Er det et længere afsnit af tarmen, der er skadet, kan man komme i det dilemma, at man risikerer at fjerne så meget tarm, at der er for lidt tarm tilbage. Da stråleskader udvikler sig langsomt, ved man ikke, om andre områder af tarmen tager skade på længere sigt, hvilket udløser et tilsvarende dilemma. Derfor må lægerne altid kritisk vurdere, om operation er en egnet behandling.
Stråleskader på tarmen medfører, at man optager mindre næring fra maden. Vigtige stoffer i kosten bliver heller ikke optaget. Hvis man har problemer med ernæring, vil man blive undersøgt på en specialafdeling. Her vil man i samråd med en diætist få behandling med ernæringstilskud.
Det kommer helt an på hvilken stråledosis, der samlet set er givet ved kræftbehandlingen. Ved en total dosis på op til 45 Gray (dvs. enhed for absorberet stråledosis) risikerer ca. 5 % at få varige gener fra tarmen - hvorimod ca. halvdelen får det ved en samlet dosis på 60 Gray.
Det er kun den del af tarmen, som strålerne har passeret under behandlingen, der bliver ramt.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
