Åreknuder i spiserøret kaldes øsofagusvaricer på fagsprog
Åreknuderne er udvidede blodårer (vener). De giver kun symptomer, når de bløder, hvilket kan være meget kraftigt
Behandlingen er hovedsageligt en kombination af medicin og elastikbehandling ved en kikkertundersøgelse
Åreknuder i spiserøret
Hvad er åreknuder i spiserøret (øsofagusvaricer)?
Åreknuder i spiserøret, også kaldet for øsofagusvaricer, er udvidede blodårer, som først og fremmest kan forekomme i de nederste 5 cm af spiserøret (øsofagus).
Tilstanden er et resultat af øget tryk i venekredsløbet i den øvre del af bughulen. Åreknuder i spiserøret har let ved at briste og begynde at bløde.
Den hyppigste årsag til et sådant øget tryk i blodårerne er skrumpelever. Tilstanden er tæt knyttet til overforbrug af alkohol, der er den hyppigste årsag til skrumpelever i Danmark.
Sjældnere ses åreknuder som følge af andre kroniske sygdomme i leveren, som giver skrumpelever.
Hvad er symptomerne på åreknuder i spiserøret?
Åreknuderne i sig selv giver ingen symptomer. Men hvis de begynder at bløde, vil du ofte få kvalme, efterfulgt af blodigt opkast og mørk afføring. Blødningen starter oftest pludseligt, og blødningen kan være meget kraftig og livstruende.
De fleste personer med åreknuder i spiserøret vil som regel på forhånd have haft symptomer, som skyldes leversygdommen. Sådanne symptomer fra leversygdom kan være:
Øget omfang af maven som følge af, at der hobes væske op i bughulen
Gullig hud og gule øjne
Hævelse af benene
Udvidede blodårer på overfladen af maven
Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?
Du skal straks søge læge, hvis du får blodige opkastninger.
Hvordan stilles diagnosen?
Hvis man har kronisk leversygdom, og lægen har mistanke om, at man har åreknuder i spiserøret, vil dette kunne opdages ved en kikkertundersøgelse af spiserøret (gastroskopi).
I en del tilfælde stilles diagnosen dog ikke, før sygdommen begynder dramatisk med kvalme og blodige opkastninger. Ved sådanne symptomer skal man hurtigt indlægges på sygehus. Tilstanden vil ofte være kritisk.
Hvordan behandler man åreknuder i spiserøret?
Akutte blødninger fra åreknuder i spiserøret er livstruende. De skal behandles akut. Der er flere måde at behandle på: Medicin, elastikbehandling og TIPS (se nedenfor).
Medicin
Ved blødning behandler man med lægemidlet terlipressin i drop ind i en blodåre. Det standser blødningen i op til 80 % af tilfældene. De fleste har også brug for behandling med væske i blodårerne, blodtransfusion og antibiotika. Til forebyggelse af blødning fra åreknuderne, behandler man med såkaldte betablokkere. Betablokkere virker ved, at blodtrykket sænkes i leverens kredsløb. På den måde kan risikoen for nye blødninger mindskes.
Elastikbehandling
Den vigtigste behandling er kikkertundersøgelse (gastroskopi) med elastikbehandling af åreknuderne. Lægen placerer en elastik rundt om de blodårer, som bløder, og sådan standses blødningen.
Man regner med, at ca. 90 % af alle blødninger kan standses på denne måde. Elastikbehandlingen vil også fjerne åreknuderne - og dermed mindske faren for nye blødninger. Behandlingen skal ofte gentages flere gange til åreknuderne er helt væk. Efterfølgende kontrollerer man effekten af behandlingen ved kikkertundersøgelser med faste intervaller.
TIPS
I tilfælde af gentagne blødninger trods både medicinsk behandling og behandling med påsætning af elastikker, vil patienten ofte blive kandidat til at få anlagt en TIPS (Transjugulær Intrahepatisk Portosystemisk Shunt). En TIPS er et metalrør, der skaber forbindelse gennem leveren, blodkredsløbet omkring tarme og lever og kroppens øvrige blodkredsløb. Denne forbindelse nedsætter umiddelbart blodtrykket i blodkredsløbet omkring tarme og lever - og derved også i åreknuderne i spiserøret. En TIPS indsættes via et kateter indført til leveren gennem en blodåre i halsen.
Anden behandling i den akutte fase
I nogle tilfælde kan man ikke standse blødningen med medicin og påsætning af elastikker på åreknuderne. I stedet kan man anlægge en stent, der er et rørformet, selv-udvidende metalnet, der udvider sig i spiserøret og komprimerer åreknuderne, så blødningen standser. Stenten er hul, så man kan spise og drikke. Man kan også føre en ballonsonde ned i spiserøret og mavesækken, hvor man med luft i ballonerne kan komprimere åreknuderne og derved standse blødningen.
Behandlingen med stent eller ballon er midlertidig, indtil lægerne kan foretage elastikbehandling eller TIPS.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre åreknuder i spiserøret?
Det er vigtigt at forebygge, at man får åreknuder i spiserøret. Hvis det er skadeligt forbrug af alkohol, som er hovedårsag til åreknuderne i spiserøret, så er det allervigtigste at stoppe med at drikke alkohol.
Hvis man bliver behandlet med medicin og elastikbehandling som beskrevet ovenfor, vil det mindske risikoen for nye blødninger. Hvis leversygdommen forværres, vil der stadig kunne dannes nye åreknuder.
Åreknuder i spiserøret er ikke en arvelig tilstand.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
60-80 % af alle blødninger fra åreknuder i spiserøret stopper af sig selv. Uden behandling vil over halvdelen af disse bløde igen indenfor én uge
Aktiv behandling standser blødningen hos over 90 %
Blandt dem, som allerede har haft blødning fra åreknuder i spiserøret, vil 2 ud af 3 få en ny blødning
Er åreknuder i spiserøret farligt?
Blødning fra åreknuderne i spiserøret er en alvorlig tilstand. Op til 15-20 % vil dø i den akutte fase på grund af blødningen.
Hvor hyppig er åreknuder i spiserøret?
Åreknuder i spiserøret er en alvorlig tilstand, der især ses hos personer med skrumpelever på grund af skadeligt forbrug af alkohol. Hver tredje person med skrumpelever vil få blødning fra åreknuder i spiserøret i løbet af deres sygdom.
Åreknuderne kan dog også ses ved andre leversygdomme.
Leverkredsløbet, hvordan fungerer det?
Åreknuder i spiserøret (se tegning) skyldes som regel, at leverens kredsløb ikke fungerer tilstrækkeligt. For at forstå årsagerne til åreknuder i spiserøret gennemgås først leverkredsløbet i afsnittet nedenfor.
Blod fra benene og underkroppen strømmer gennem store blodårer, vener, op til hjertet, som en del af "det store kredsløb". Blodet fra fordøjelsesorganerne passerer derimod gennem leveren først, inden det blander sig med det øvrige blod og når hjertet. Der er altså to parallelle blodsystemer, som fører blodet til hjertet. "Det store kredsløb" og leverkredsløbet.
Leveren har en livsvigtig opgave med at bearbejde næringsstoffer, som er optaget fra mavetarm-kanalen. Leverkredsløbet fører blodet gennem leveren og til hjertet. Før blodet når leveren, har blodårerne fra fordøjelsessystemet samlet sig i nogle store blodårer (vener). Når blodet passerer gennem leveren, forgrener disse store blodårer sig, så blodet føres gennem leveren i helt små blodårer. På den måde kan levercellerne lettere "rense" blodet.
Ved kroniske leversygdomme, særligt ved langvarig skadelig brug af alkohol, vil trykket på blodårerne øges. Dette medfører igen, at trykket inde i blodårerne stiger. Blodet "ophober" sig foran leveren, og leveren bliver en "flaskehals". Noget af blodet finder i disse tilfælde nye veje forbi leveren og over i det "store" kredsløb. De vigtigste af disse nye veje er blodårerne i nedre del af spiserøret.
Normalt er der minimalt med blod, som passerer gennem årerne i spiserøret. Men når trykket stiger i leverens kredsløb, vil disse årer udvides, og der dannes åreknuder.