Akalasi er en ret sjælden tilstand, hvor man har unormale muskelbevægelser i nederste del af spiserøret. Dette hindrer mad og drikke i at nå frem til mavesækken på normal måde.
Problemerne med at synke kan føre til, at maden bliver hængende i spiserøret. På grund af tryk fra maden, der ikke går videre til mavesækken, udvides den nedre del af spiserøret. Dette kan ses på et røntgenbillede af spiserøret.
Tilstanden udvikles ofte gradvist og snigende. Man får stadig større problemer med at synke både fast og flydende føde. Sygdommen medfører ofte, at man får halsbrand/brændende fornemmelse samt en følelse af ubehag i brystet.
Man kan evt. også have en følelse af, at der er noget, der fylder op i brystet. Dette ubehag kan forsvinde, hvis sygdommen udvikler sig. Årsagen til ubehaget er, at spiserøret udvider sig. Det er også typisk, at man "gylper" mere eller mindre ufordøjet mad op, som regel flere timer efter man har spist.
Vægttab er en anden følge af sygdommen. Der er også større risiko for at få lungebetændelse. Det skyldes, at maden kan synkes forkert og derved havner i luftrøret.
Du skal være opmærksom på, hvis du får tiltagende svært ved at synke eller kaster ufordøjet mad op. Mange får også ubehag i brystet med en følelse af, at der er noget, der "fylder op" i brystet. Disse symptomer kan også ses ved andre sygdomme og kan i sjældne situationer være tegn på alvorlig sygdom i spiserøret, så som kræft.
Hvis lægen mistænker, at man har akalasi, vil han eller hun henvise dig til et sygehus med henblik på mere nøjagtige undersøgelser. Der får man foretaget røntgen af spiserøret og en undersøgelse, hvor man måler trykket i spiserøret (manometri). Disse undersøgelser afslører tilstanden.
Sygehuslægen vil også kigge ned i dit spiserør gennem et såkaldt gastroskop. Det er en bøjelig, fingertyk slange med et videokamera indbygget, som føres ned i spiserøret.
Man kender ikke årsagen til akalasi. Men man finder ofte forandringer i muskler og nervetråde i den nedre del af spiserøret.
Akalasi er en tilstand som oftest først viser sig i 30-60 års alderen. Men sygdommen kan yderst sjældent også ramme børn helt ned til 7 årsalderen.
Akalasi er ikke en arvelig tilstand.
Operation er det første valg af behandling. Lægerne vil også overveje kirurgi, hvis man har behov for hyppige blokninger (se nedenfor), og hvis man tidligere har haft alvorlige komplikationer ved udblokning. Udblokning kan også medføre, at spiserøret revner. Det er en alvorlig komplikation.
Der er flere forskellige slags operationsmetoder. Den hyppigste metode indebærer, at kirurgen spalter lukkemusklen på langs. Denne behandling foretages i dag med kikkertkirurgi (laparoskopi), som er skånsom og har ført til, at mange vælger denne behandling i stedet for udblokning. Denne behandling kan hos nogle i dag også udføres i forbindelse med en kikkertundersøgelse (gastroskopi).
Indgrebet kan medføre, at du senere bliver generet af syre fra mavesækken, når mavesyren kommer op i spiserøret. Dette kan give ubehag i form af brændende fornemmelse i brystet. Man kan eventuelt også få en mindre betændelse nederst i spiserøret. Dette er som regel en forholdsvis uskyldig tilstand. Men for at undgå lignende fremtidige gener, udfører man normalt en såkaldt fundoplikation i forbindelse med operationen.
Den foretrukne behandling ved akalasi var tidligere at trække/strække den stramme lukkemuskel ud. I forbindelse med en kikkertundersøgelse (gastroskopi) føres en ikke-oppustet ballon ned og ind i den smalle del af spiserøret. Ballonen pustes op således, at lukkemusklen "sprænges". Dette giver en varig bedring af tilstanden hos halvdelen af patienterne. Nogle må udblokkes mere end én gang.
Indgrebet kræver ikke, at man skal indlægges. Du møder fastende, og efter indgrebet bliver du liggende til observation i cirka to timer. Derefter må du drikke, og hvis dette går godt, kan du tage hjem. Hvis man efterfølgende får flere smerter og feber, skal man straks kontakte sygehuset.
Udblokning skal altid udføres med forsigtighed for at undgå, at spiserøret revner. Dette er også én af grundene til, at indgrebet i nogle tilfælde må udføres flere gange med en stadig større ballon.
Det er også muligt at behandle akalasi ved at indsprøjte et middel (botulinumtoksin) direkte ind i lukkemusklen via. et endoskop, som er en tynd, oftest bøjelig kikkertslange, der bruges til indvendige undersøgelser af kroppen. Medicinen virker afslappende på muskulaturen i spiserøret. Virkningen er ofte kortvarig, og behandlingen må ofte gentages mange gange.
Metoden benyttes kun hos personer, hvor de andre metoder ikke er aktuelle, f.eks. hos ældre svage mennesker.
Efter udblokning eller operation skal du til kontrol, normalt efter ca. seks uger og et år. Her måler man trykket i nedre del af spiserøret og surhedsgraden (24 timers pH-måling).
Ved den årlige kontrol skal man ofte have foretaget kikkertundersøgelse og røntgenundersøgelse. Hvis man får tilbagefald af generne, skal lægerne på sygehuset ligeledes foretage disse undersøgelser.
Man kan ikke undgå, at sygdommen udvikles, hvis man er disponeret til det.
Så godt som alle bliver fri for symptomer, efter de er behandlet. Nogle har dog behov for flere behandlinger. Dette gælder især dem, som er behandlet med medicin (botulinumtoksin).
Der er en lille risiko for, at der udvikles kræft i spiserøret hos dem, som har eller har haft akalasi. I og med at man kender til denne risiko, vil kontrol med jævne mellemrum tidligt kunne afdække eventuelle forandringer. Man kan på den måde behandle disse celleforandringer tidligt - før de bliver et problem.
Det er en ret sjælden tilstand med under 100 nye tilfælde om året.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
