Spiserøret kaldes på fagsprog for øsofagus. Spiserøret går fra halsen til mavesækken. Når du synker mad, går det gennem spiserøret og ned i mavesækken.
Gastroøsofageal reflukssygdom er, når mavesyre vedvarende kommer op i spiserøret, hvor der normalt ikke skal være mavesyre. Mavesyren generer slimhinden i spiserøret. Barretts øsofagus kan opstå, når mavesyren gennem længere tid skader slimhinden i spiserøret.
Barrett's øsofagus kan i meget få tilfælde føre til kræft i spiserøret.
Der kan være få eller ingen symptomer. De hyppigste symptomer er sure opstød eller halsbrand, og i nogle tilfælde gør det ondt, når man synker. Nogle personer med Barrett's øsofagus har ingen symptomer.
Hvis du har
bør du få udført en kikkertundersøgelse af spiserøret. Det samme gør sig gældende, hvis du har vedvarende symptomer med halsbrand og sure opstød på trods af syredæmpende medicin.
Hvis man har haft sure opstød og halsbrand over længere tid, bør man få foretaget en kikkertundersøgelse af spiserøret (gastroskopi), hvor lægen kan se slimhinden og eventuelt tage vævsprøver af den.
Diagnosen Barrett's øsofagus kan kun stilles, når man har taget vævsprøver fra spiserøret og undersøgt dem under et mikroskop. Der findes ikke symptomer, tegn eller andre fund, som giver holdepunkter for diagnosen.
De personer, som har haft reflukssygdom gennem længere tid, har højere risiko end andre for at få Barrett's øsofagus. Hvis man ryger, drikker for meget alkohol og er overvægtig, øger det risikoen for at få Barrett's øsofagus.
Barrett's øsofagus er hyppigere blandt mennesker over 50 år og hos mænd. De fleste får stillet diagnosen efter 60-årsalderen.
Barrett's øsofagus er ikke arveligt.
Barrett's øsofagus behandles altid med medicin, som mindsker produktionen af syre i mavesækken - de såkaldte syrepumpehæmmere. Mindre syre i mavesækken medfører, at der kommer mindre syre op i spiserøret. Vedvarende brug af syredæmpende medicin mindsker risikoen for, at man udvikler celleforandringer.
Nogle få gange kan operation dog være nødvendig for at hindre syren i at komme op i spiserøret.
Hvis du har Barrett's øsofagus, vil du blive behandlet og fulgt af en specialist i mavetarm-sygdomme. I nogle tilfælde er det vigtigt at få foretaget gentagne kikkertundersøgelser (gastroskopier) for at følge, om sygdommen udvikler sig. Det skal du drøfte med din læge.
Man kan ikke med sikkerhed sige, hvor ofte du bør kontrolleres med gastroskopi. Men mange læger gør følgende:
Rygning og overvægt øger risikoen for, at man får Barrett's øsofagus. Har man reflukssygdom, skal man behandles for denne med syredæmpende medicin.
Langvarig refluks øger risikoen for at udvikle Barrett's øsofagus. Hvis man har Barrett's øsofagus, er det vigtigt at tage syredæmpende medicin (syrepumpehæmmer) hele livet.
De fleste kan behandles med medicin for refluks med godt resultat. I meget få tilfælde kan der udvikles kræft i spiserøret.
Det er en relativt sjælden tilstand. Den reelle forekomst er svær at angive, da en del tilfælde ikke giver symptomer.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
