Der findes mange navne på denne tilstand. Gastroøsofageal reflukssygdom er den medicinske betegnelse. Nogle kalder det udelukkende refluks.
Tilbageløb af mavesyre/maveindhold kan medføre halsbrand og/eller sviende smerter i øvre del af maven eller nedre del af brystet.
Næsten alle har oplevet symptomer på refluks. Så hvad skal der til for at kalde det sygdom? Jo, refluks betegnes som en sygdom, hvis symptomerne er så generende, at de giver reduceret livskvalitet, og der er behov for behandling.
Ved refluks kan der være betændelsesforandringer i slimhinden i nedre del af spiserøret. Men slimhinden kan også være helt normal, når man undersøger den.
Se animation om halsbrand (reflukssygdom)
Hvis man får sure opstød, halsbrand eller sviende smerter i den øvre del af maven, bør man tale med sin læge om, hvorvidt der er grund til at blive nærmere undersøgt eller behandlet.
I de fleste tilfælde stiller lægen diagnosen på grundlag af de typiske symptomer på refluks med halsbrand og sure opstød. Lægens undersøgelse viser sjældent noget unormalt. Risikofaktorer som overvægt, forstoppelse eller graviditet kan afdækkes. Blodprøver er ikke nødvendige for at kunne stille diagnosen.
I ukomplicerede tilfælde hos personer med typiske symptomer kan man behandle symptomerne med gode råd og medicin. Dette kan man f.eks. gøre med et syredæmpende middel (syrepumpehæmmer) i ca. 4 uger og uden at foretage yderligere undersøgelser.
Hvis symptomerne ikke er typiske og giver anledning til tvivl om, hvorvidt det drejer sig om refluks eller en anden sygdom, kan det være nødvendigt at se ned i spiserøret og mavesækken ved en såkaldt gastroskopi. Denne undersøgelse er især vigtig hos personer:
Ved en gastroskopi får man vurderet, om der er irritation af spiserørets slimhinde. Man får også afdækket eventuelle komplikationer og udelukket mavesår eller kræftsygdom i mavesæk og spiserør.
Omkring halvdelen af dem, der har refluks, har forandringer i slimhinden i spiserøret. Hvis lægen finder betændelsesforandringer i slimhinden ved gastroskopien, kan det tyde på, at en mere intens eller længerevarende behandling er nødvendig. Gastroskopi kan derfor have betydning for at kunne planlægge behandlingen.
Dette er en undersøgelse, som udføres ved at placere en sonde med en elektrode gennem næsen til den nedre del af spiserøret. Hensigten er at kunne registrere, om syre og maveindhold kommer op i spiserøret, og hvor hyppigt dette sker.
Sonden skal bæres i 24 timer. I nogle tilfælde kan en pH-måler placeres direkte i spiserøret i forbindelse med en kikkertundersøgelse og sende oplysninger om refluks direkte til en modtager, man bærer på kroppen.
Måling af pH og/eller impedans tryk foretages kun i udvalgte tilfælde:
Refluks skyldes først og fremmest en slap lukkemuskel i overgangen mellem mavesæk og spiserør. Dette medfører et unormalt tilbageløb af syre fra mavesækken til spiserøret. Slimhinden i mavesækken tåler syren, mens slimhinden i spiserøret er anderledes og mindre modstandsdygtig. Syrepåvirkningen fører til brændende og sviende fornemmelse. Hos nogle kan dette fremkalde en betændelsestilstand i spiserøret.
Man er særligt udsat for at få refluks, hvis man har:
Reflukssygdom er arvelig, og det er formentlig en medvirkende årsag i op mod en tredjedel af tilfældene.
Formålet med behandlingen er at lindre symptomerne samt at hindre udvikling eller forværring af betændelse i spiserøret.
Overordnet findes der tre typer af medicin til at behandle refluks: Syreneutraliserende medicin, barrieredannende medicin og medicin, der nedsætter eller stopper dannelsen af mavesyre.
Ved milde symptomer kan mange klare sig med syreneutraliserende medicin, der kan købes i håndkøb. Denne medicin skal man tage ved behov, eventuelt regelmæssigt efter måltider. Den giver hurtig lindring af symptomerne, men virkningen er kortvarig. Barrieredannende medicin, som danner et beskyttende skumlag øverst i maven, er lige så godt som syreneutraliserende medicin og kan også købes i håndkøb evt. i kombination med syreneutraliserende medicin.
Din læge kan også udskrive en recept på medicin, som mindsker produktionen af syre eller stopper den helt. Det er de såkaldte syrepumpehæmmere (PPI). De fås også i håndkøb, men kun i mindre styrke. De fleste har effekt af en almindelig standarddosis, men nogle har behov for højere doser eller samtidig behandling med syreneutraliserende medicin.
Hvis man kun har symptomer i perioder, kan man i nogle tilfælde nøjes med at tage medicin i disse perioder. Andre med vedvarende symptomer eller komplikationer til refluks vil have behov for vedvarende behandling.
Medicinen er kun effektivt, når den tages - og kan ikke kurere refluks. Medicinen har normalt ingen eller få bivirkninger.Hvis behandlingen ikke er tilfredsstillende, med det, du selv kan gøre og med medicin, kan operation være aktuelt. Ved operationen laver man en ny lukkemekanisme i nedre del af spiserøret. I dag bruges kikkertteknik (laparoskopi).
Tilstanden forløber med gode og dårlige perioder. Medicin hjælper, men kun så længe man tager den. Refluks er generelt en helt ufarlig sygdom.
Der kan dog opstå komplikationer som følge af sygdommen:
Refluks forekommer hos omkring 20 % af befolkningen. Mange af disse personer har ikke synlig betændelse i spiserøret.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
