Tandfrembrud

Simon Storgård Jensen

Professor, specialtandlæge

Fakta

  • Tandfrembrud er en naturlig fysiologisk proces, som i de allerfleste tilfælde forløber helt problemfrit og uden symptomer
  • Mange forældre kobler feber, diarré og utilpashed sammen med tandfrembrud, uden at der er nogen sammenhæng
  • De første mælketænder bryder normalt frem i 6-8-månedersalderen. De sidste mælketænder kommer omkring 2 år senere
  • Det første tegn på tandfrembrud er ofte at barnet savler mere end vanligt, og dette kan begynde op til to måneder før, tanden bryder frem
  • Man bør helt undgå at behandle med medicin eller salve, der påføres gummerne

Hvornår kommer mælketænderne? 

Det mest almindelige er, at de to forreste tænder i underkæben bryder frem først. Derefter kommer de to fortænder i overkæben. Der er ikke forskel på frembrudstiderne for mælketænderne hos piger og drenge, men hos piger kommer de blivende tænder ca. 6 måneder tidligere end hos drenge.

Tegning over tændernes frembrud
 

Typiske tegn på tandfrembrud

Børn, der er ved at få tænder, kan vise et øget behov for at tygge på noget med lidt tygge-modstand. Hvis det er ved at være tid for nye tænder, og gummerne er hævede, vil tandfrembrud være en god forklaring på barnets opførsel.

Hvordan lindrer man gener fra tandfrembrud?

Barnet har sjældent gener direkte knyttet til tandfrembruddet, men barnet kan vise behov for at bide i legetøj.

  • Bidering - ringen bør have god tygge-modstand. Tyggelegetøj af ren gummi er måske det bedste, da de væskefyldte varianter kan punktere
  • Sutteflasker kan også fungere som god tygge-modstand. Disse bør i så fald fyldes med vand, da både juice, sukkervand og mælk kan forårsage skade på tænderne 

Behandling med medicin

Man bør undgå at bruge lokalbedøvende midler. Det er der flere grunde til:

  • Medicin, som bliver smurt på gummerne, forsvinder hurtigt på grund af barnets øgede spytproduktion (savlen), og vil derfor sjældent nå at give nogen effekt
  • Når barnet synker spyt iblandet medicinen, kan dette også dæmpe barnets synkerefleks og skabe ubehag fremfor bedring. Hvis der i meget sjældne tilfælde opstår større problemer som infektion, bør barnet ses af en tandlæge
  • Lokalbedøvende midler, som indeholder benzokain, kan i sjældne tilfælde også føre til den alvorlige bivirkning methemoglobinæmi. Hvis du har brugt midlet, og barnet får symptomer som bleghed, grå- eller blåfarvet hud, læber eller negle, åndenød, træthed, forvirring, hovedpine, svimmelhed og hurtig hjerterytme, så bør du kontakte læge. Det er især børn under to år, som er udsatte for denne tilstand

Hvordan skal de nye tænder passes?

Selv før tænderne er brudt ud, kan man bruge en ren og fugtig klud til at tørre barnets gummer dagligt. Hos børn med høj gane kan et let strøg over ganen også være gavnligt. Denne aktivitet kan også gøre det lettere at få barnet til at acceptere tandbørstning, når den dag kommer. Hensigten med ovenstående er at hindre bakterie- og svampeovervækst i barnets mund.

Hvor meget tandpasta skal jeg bruge?

Man bør bruge en knapt synlig mængde tandpasta på tandbørsten, indtil barnet er 1-3 år gammelt. Fra barnet er ca. 3 år gammelt, og indtil det er 6 år, anbefaler man en mængde tilsvarende barnets lillefingernegl. Fra seks år anbefaler man en tandpastamængde svarende til en ært. Voksne skal børste tænderne på børn under 6 år, og gerne indtil de har motorisk koordination nok til at gøre det godt selv (10-12 år).

Børn bliver indkaldt til kontrol i børnetandplejen ved 3-årsalderen. Sundhedsplejersken kan også rådgive om og inspicere tænder. Hvis forældrene er i tvivl om noget, er man velkommen til at kontakte børnetandplejen i den enkelte kommune. I specielle tilfælde (blandt andet enkelte medfødte tilstande) bør man have aftale med børnetandplejen, allerede fra før første tand er på plads.

Illustrationer

Kilder

Fagmedarbejdere

Simon Storgård Jensen

Professor, tandlæge, Københavns Universitet, Odontologisk Institut

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen