Tandkødsbetændelse (gingivitis) er betændelse i tandkødet
Tilstanden giver kun få symptomer i den tidlige fase, men kan vise sig ved blødende tandkød i forbindelse med hjemmetandpleje, som fx tandbørstning
Tandkødsbetændelse kan helbredes med tandrensning og etablering af god mundhygiejne gennem hjemmetandpleje med tandbørstning
Ubehandlet kan tandkødsbetændelse udvikle sig til parodontitis med dybe tandkødslommer og nedbrydning af den tandbærende knogle omkring tænderne
Parodontitis kan på sigt medføre løse tænder og tab af tænder
Parodontitis behandles med tandrensning evt. tandkødsoperation og i ekstremt sjældne tilfælde med antibiotikum, når førnævnte er forsøgt uden tilstrækkelig effekt
Hvad er tandkødsbetændelse og parodontitis?
Bakteriebelægninger på tænderne kan medføre betændelse i det væv, der omgiver tænderne. Hvis der kun er betændelse i tandkødet, men ikke i det andet væv der støtter tanden, kalder man det tandkødsbetændelse (gingivitis).
Tandkødsbetændelsen kan udvikle sig yderligere. Hvis det sker, bliver tandens støttevæv nedbrudt, der kommer dybe tandkødslommer og knoglen omkring tænderne går tabt. Så har man fået parodontitis, tidligere betegnet parodontose.
Se animation om tandkødsbetændelse (gingivitis)
Hvad er symptomerne på tandkødsbetændelse og parodontitis?
Tandkødsbetændelse er meget almindelig og giver kun få symptomer i den tidlige fase. Blødende tandkød i forbindelse med tandbørstning er et af de første symptomer. Tandkødsbetændelse forsvinder efter tandrensning, og hvis man selv med den daglige tandbørstning sørger for en god mundhygiejne.
Parodontitis er en betændelse, som går dybere ned i vævet. Parodontitis medfører, at tændernes støttevæv og kæbeknogle bliver nedbrudt, og at tandkødslommerne bliver dybe. Med tiden kan man få løse tænder, hvilket kan være ubehageligt, hæmme evnen til at tygge og til sidst kan medføre, at man taber tænderne.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Hvis du bløder fra tandkødet, når du børster tænder, er det sandsynligt, at du har tandkødsbetændelse. Så skal du gøre noget for at blive bedre til at holde dine tænder rene. Ved parodontitis kan tænderne blive løse og tandkødet kan trække sig. Hvis du tror, at du har fået tandkødsbetændelse eller parodontitis, anbefales det, at du bliver set af en tandlæge eller tandplejer.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles ved, at tandlægen/tandplejeren kan se rødme af tandkødet og evt. fordybede tandkødslommer, som måles med en tandkødslomme. Røntgenbilleder af tænder og kæbeknogle kan vise, om der er tabt knogle omkring tænderne.
Hvorfor får man tandkødsbetændelse og parodontitis?
Årsagen til betændelse i vævet omkring tænderne er ansamling af bakterier i belægninger på tandoverfladen. Hvis du ikke fjerner baktriebelægningerne, opstår betændelse, som kan brede sig fra tandkødet til det dybe væv omkring tænderne.
Bakteriebelægninger, der ikke fjernes, kan også forkalke og blive til tandsten.
Visse forhold øger risikoen for at få tandkødsbetændelse og parodontitis:
Dårlig mundhygiejne
Rygning
Hyppige, sukkerholdige måltider
Diabetes
Arvelighed kan spille en rolle
Manglende regelmæssig tilknytning til tandplejen
Smitter tandkødsbetændelse og parodontitis?
Tandkødsbetændelse og parodontitis smitter ikke.
Hvordan behandles tilstanden?
Formålet med behandlingen er, at betændelsen forsvinder, og at hindre at den breder sig. Det vigtigste for at komme af med tandkødsbetændelse er god mundhygiejne.
Det er nødvendigt med behandling, da der skal fjernes både hårde og bløde belægninger på tænderne. Tandlægen eller tandplejeren foretager en grundig tandrensning.
Hvis tandkødslommerne er meget dybe, kan en tandkødsoperation være nødvendig. I lokalbedøvelse løsnes tandkødet, så tandlægen kan rense rodoverfladen nede i de fordybede lommer. Det er afgørende, at man selv er omhyggelig med den daglige mundhygiejne, hvis behandlingen skal hjælpe. Regelmæssige kontroller hos tandlægen/tandplejeren er vigtige for at opretholde god mundhygiejne.
I sjældne tilfælde er det nødvendigt at behandle parodontitis med antibiotikum i forbindelse med en dybdegående tandrensning, men for de fleste er det ikke nødvendigt.
Hvad kan jeg selv gøre?
Det vigtigste for at undgå tandkødsbetændelse, er din egen daglige indsats med god mundhygiejne. Du skal bruge tandbørste og gerne en elektrisk tandbørste samt renholde mellem tænderne med mellemrumsbørster efter anvisning fra tandlægen eller tandplejeren. Hvis du i det daglige fjerner bakteriebelægningerne, opstår der ikke betændelse.
Det er vigtigt, at du holder op med at ryge. Effekten af behandling er dårligere hos rygere end hos ikke-rygere.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre tandkødsbetændelse og parodontitis?
Ved daglig, effektiv tandbørstning kan langt de fleste undgå at få både tandkødsbetændelse og parodontitis. Det er dog vigtigt, at du også går til regelmæssig undersøgelse hos tandlægen eller tandplejeren. Det gælder også, selvom du ikke har problemer, da der kan være betændelse, som du ikke mærker.
Hvordan udvikler tilstanden sig?
Det er vigtigt, at tandkødsbetændelse og parodontitis behandles tidligst muligt. På den måde undgår du problemer som løse tænder og evt. tab af tænder. Med rigtig behandling og bedre mundhygiejne kan sygdommen standses effektivt.
Parodontitis er den hyppigste årsag til, at man taber tænder efter 40-årsalderen.
Er tandkødsbetændelse og parodontitis farligt?
Betændelsen i tændernes støttevæv betyder, at der kan overføres bakterier til blodbanen. Undersøgelser tyder på, at det har betydning for andre betændelsessygdommes forløb, herunder især diabetes og åreforkalkning.
Hvor hyppig er tandkødsbetændelse og parodontitis?
Tandkødsbetændelse og parodontitis er meget udbredt i befolkningen. Op mod 9 ud af 10 har tandkødsbetændelse og 4-5 af 10 har parodontitis i en eller anden grad.
Kan jeg få tandkødsbetændelse og parodontitis mere end én gang?
Tandkødsbetændelse og parodontitis vil sædvanligvis komme tilbage, hvis mundhygiejnen ikke er god nok, og hvis man ikke går til regelmæssig kontrol hos tandlægen/tandplejer.
