Amøbiasis, amøbeinfektion

Carsten Schade Larsen

speciallæge

Fakta

  • Amøbiasis er betegnelse for infektion i tyktarmen med parasitten Entamoeba histolytica
  • De fleste bliver smittet ved at indtage mad eller vand forurenet med cyster af Entamoeba histolytica
  • Næsten alle tilfælde i Danmark er erhvervet under udlandsrejse til områder med dårlige sanitære forhold
  • De fleste smittede har ingen symptomer, men man kan udvikle amøbedysenteri med feber, mavesmerter og blodig diarré
  • Infektionen kan sprede sig med blodet, hyppigst til leveren og danne en amøbeabsces
  • Amøbedysenteri og invasiv amøbiasis behandles med metronidazol, ofte efterfulgt af diloxanidfuroat for at undgå tilbagefald

Hvad er en amøbeinfektion?

Amøbiasis er en amøbeinfektion i tyktarmen med en parasit (protozo), som kaldes Entamoeba histolytica. Protozoer er encellede organismer. Parasitten findes i to former: Den bevægelige - trofozoit - og cysteformen, som er den smittefarlige form:

  • Trofozoiten er den parasit-form, som kan leve i tarmen. Trofozoitten bliver normalt på vej gennem tarmen til cyster, der udskilles i afføringen
  • Cysteformen er indkapslet og kan overleve det sure miljø i mavesækken. Cyster forurener og kan overleve i miljøet i uger til måneder

Hvad er symptomerne på amøbeinfektion, amøbiasis?

  • Omkring 90 % af smittede har ingen symptomer. De er såkaldte asymptomatiske cysteudskillere
  • Amøbedysenteri med feber, vægttab, smerter i maven og blodig diarré kan udvikles dage til år efter infektion
  • Der kan i tyktarmen dannes store mængder arvæv, amøbom, der kan forveksles med kræft i tyktarmen (coloncancer)
  • Ekstraintestinal amøbiasis ses hos 1-3%, hvor infektionen spreder sig med blodet, hyppigst til leveren og danner en amøbeabsces, med feber og smerter svarende til leveren

Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?

Utilsigtet vægttab, feber og blodig diarré, særligt efter rejse til udlandet.

Hvordan stilles diagnosen?

Næsten alle tilfælde i Danmark er erhvervet i forbindelse med udlandsrejse til tropiske eller subtropiske områder.

Symptomer som (blodig) diarré, mavesmerter og påvirket almentilstand efter rejse giver grundlag for at undersøge, om man kan have en amøbeinfektion.

Diagnosen stilles ved at påvise cyster eller trofozoitter i afføringen ved mikroskopi eller PCR. PCR er førstevalg til at påvise E. histolytica.

Mistanke om ekstraintestinal amøbiasis bekræftes oftest ved CT- eller UL-skanning af fx leveren. Amøbeantistoffer kan påvises hos 70-95 % med invasiv amøbiasis. 

I mange tilfælde vil det være nødvendigt at lave en kikkertundersøgelse af endetarmen (rekto-, sigmoideo- eller kolonoskopi) for at udelukke anden sygdom, fx inflammatorisk tarmsygdom som Mb. Crohn og colitis ulcerosa.

Hvorfor får man amøbeinfektion?

De fleste bliver smittet gennem forurenet mad eller drikke. Smitte kan også ske ved direkte kontakt til en smittet person uden symptomer (asymptomatisk cysteudskiller).

Analsex kan også være en smittevej. Mandlige homoseksuelle er således særligt udsatte.

Hvilke faktorer øger risikoen for at få amøbeinfektion?

  • Sygdommen er mest udbredt i områder med dårlige sanitære forhold
  • Fejl- eller underernæring fører sandsynligvis til, at kroppen bliver mindre modstandsdygtig overfor smitte
  • Hos gravide, små børn, personer med diabetes og personer med alkoholoverforbrug udvikler sygdommen sig ofte mere alvorligt end hos andre
  • Medicin, som fx binyrebarkhormon, kan forværre infektionen. 

Hvordan behandler man amøbiasis?

Målet med behandlingen er at dræbe parasitten. Amøbedysenteri og ekstraintestinal amøbiasis behandles med metronidazol, som dræber trofozoitterne, men ikke har effekt på cysterne. For at undgå tilbagefald og til behandling af asymptomatiske cysteudskillere behandles med diloxanidfuroat.

Hos voksne behandles med metronidazol tabletter i doseringen 750 mg x 3 i 10 dage og evt. diloxanidfuroat 500 mg x 3 dagligt i op til 10 dage. Hos børn bruges den halve dosis.

Man kan undtagelsesvist anvende andre medikamenter, men man bør i så fald rådføre sig med en speciallæge i infektionsmedicin.

Vær opmærksom på, at man ikke må drikke alkohol, hvis man tager metronidazol og i de følgende tre dage efter, man er ophørt med behandlingen. Dette skyldes, at metronidazol har en (bi-)virkning, der giver en antabus-lignende reaktion.

Hvad kan jeg selv gøre?

Hvis du har fået en amøbeinfektion, skal du tage en del forholdsregler for at undgå at smitte andre:

  • Du bør være meget påpasselig med hygiejnen
  • Vask hænderne grundigt efter hvert toiletbesøg
  • Brug eget håndklæde

Alle nære kontakter, medlemmer af husholdningen, familie og seksualpartner bør få kontrolleret deres afføring.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre amøbiasis?

Hygiejniske forholdsregler af betydning ved rejse i tropiske og subtropiske områder. Man bør i disse områder udvise:

  • God håndhygiejne
  • Sund fornuft omkring valg af drikkevarer og fødemidler
  • Drikke vand på flaske

Kog eventuelt drikkevandet i mindst 10 minutter for at få ødelagt amøbecysterne.

Hvornår skal jeg søge hjælp?

Hvis du får feber og blodig diarre efter udlandsrejse.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

De fleste tilfælde er uden symptomer, men man kan udvikle amøbedysenteri med feber, mavesmerter og blodig diarré. Der ses alvorlige forløb med perforation af tarmen og en betydelig dødelighed.

Hvor hyppig er amøbeinfektion?

  • Infektioner med Entamoeba histolytica forekommer globalt, men er mest udbredt i områder med sårlige sanitære forhold
  • På verdensplan regner man med, at mere end 500 millioner mennesker er smittede, hvoraf 40.000-100.000 årligt dør - fortrinsvis i den 3. verden med ringe sundhedsfaciliteter

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Carsten Schade Larsen

Overlæge, Lektor, Århus Universitetshospital, Skejby, Infektionsmedicinsk Afdeling Q

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen