Pseudomembranøs enterokolitis, diarré efter antibiotikabrug
Carsten Schade Larsen
speciallæge
Fakta
Pseudomembranøs enterokolitis er en diarrésygdom, som skyldes overvækst af tarmbakterien Clostridium difficile, og som typisk opstår under eller efter behandling med antibiotika
Sygdommen rammer især ældre og svækkede og ofte under indlæggelse på hospital
Symptomerne varierer fra mild diarre til svær diarre med høj feber, mavesmerter og blod i afføringen
Behandlingen består i ophør med antibiotika, tilførsel af væske - hvis der er behov for det - og i alvorligere tilfælde et andet antibiotikum, som virker på den udløsende bakterie
Hvad er pseudomembranøs enterokolitis?
Pseudomembranøs enterokolitis (betændelse i tyktarmen) er en diarrésygdom, som oftest ses under eller efter behandling med antibiotika. Den skyldes overvækst af en bakterie, Clostridium difficile, der producerer et giftstof (toksin). Sygdommen rammer hyppigst ældre, som er indlagt på hospital med underliggende sygdom eller plejehjemsbeboere.
Hvad er symptomerne på pseudomembranøs enterokolitis?
Sværhedsgraden af symptomer kan variere meget. Nogle kan slippe med mild diarre med løs afføring. Andre får høj feber og blodig diarré, der kan kompliceres med, at der går hul i tyktarmen og bughindebetændelse.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Pseudomebranøs enterokolitis skal mistænkes hos ældre, der udvikler feber og diarre under eller efter behandling med antibiotika. Særligt hos patienter indlagt på hospital.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles ved påvisning af toksinproducerende Clostridium difficile i en afføringsprøve. Hvis der er en kraftig betændelse i tarmen, vil man ved en kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) kunne se de typiske betændelsesforandringer i slimhinden med pseudomembraner.
Hvorfor får man pseudomembranøs enterokolitis?
Pseudomembranøs enterokolitis skyldes infektion med toksinproducerende Clostridium difficile i tyktarmen. Clostridium difficileproducerer sporer, som forekommer overalt ikke mindst i hospitalsmiljøer. Smitte sker ved indtagelse af sporer gennem munden.
Hvis man får en antibiotikakur, kan den slå de bakterier ned, som man normalt har i tarmen. Når disse bakterier er udryddede, kan der kommer overvækst af andre bakterier som Clostridium difficile. Clostridium difficile kan danne giftstoffer, som påvirker slimhinden og medfører diarré.
Smitter pseudomembranøs enterokolitis?
Sygdommen pseudomembranøs enterokolitis smitter ikke som sådan, men personer, som har sygdommen, udskiller sporer i afføringen. Smitte kan ske via hænderne eller andre ting, man rører fx håndtag.
Hvordan behandler man pseudomembranøs enterokolitis?
Det første man gør, er at stoppe behandlingen med den antibiotika, som har udløst sygdommen. Hos patienter med mild sygdom vil dette ofte være tilstrækkeligt. Hos andre vil det være nødvendigt at erstatte tab af væske og elektrolytter med væsketilførsel direkte i blodet.
I de fleste tilfælde vil lægen vælge at behandle sygdommen med et andet antibiotikum, et præparat som modvirker Clostridium difficile. Dette præparat kaldes vancomycin.
Da de fleste personer med denne sygdom allerede er indlagt på sygehuset, vil man let kunne behandle med væsketilførsel og vancomycin. Hvis man er blevet syg derhjemme, kan det være nødvendigt at blive indlagt for at blive behandlet.
I meget sjældne tilfælde kan sygdommen føre til betændelse i bughinden, og her kan det være nødvendigt at foretage en operation.
Omkring 10-20 % får tilbagefald af infektionen, og det kan være nødvendigt med gentagne og længerevarende antibiotikakure. Hos patienter med flere tilbagefald er overførsel af tarmbakterier fra en rask person til patientens tarm ved afslutning af den antibiotiske behandling vist at være effektiv til at forebygge, at infektionen kommer igen. Proceduren kaldes fækal mikrobiota transplantation (FMT).
Hvad kan jeg selv gøre?
Du kan søge læge, hvis du under antibiotikabehandling får diarré, feber og smerter i maven.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre pseudomembranøs enterokolitis?
Det vigtigste er, at alle læger er tilbageholdende med at anvende antibiotika og kun bruger det, når det er nødvendigt.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Hvis sygdommen ikke går over af sig selv, skal man behandles med antibiotika. Dog vil ca. 20 % få tilbagefald, og nogle kan få sygdommen flere gange på kort tid, dette gælder især ældre mennesker.
Undtagelsesvis kan sygdommen være dødelig hos svækkede personer.
Er pseudomembranøs enterokolitis farligt?
Sygdommen kan som regel helbredes, men hos ældre svækkede er dødeligheden 10-20 %.
Hvor hyppig er pseudomembranøs enterokolitis?
Der er mere end 5.000 tilfælde af Clostridium difficile infektion om året i Danmark. Af 25 mennesker, som behandles med antibiotika, vil 5 få diarré. Hos 1 af disse 5 vil diarréen skyldes en pseudomembranøs enterokolitis.
Cefalosporiner, kinoloner og clindamycin er de former for antibiotika, der hyppigst forårsager pseudomembranøs enterokolitis.
Antal af sygehuserhvervede C. difficile infektionern HOHA i Danmark, 2016-2022
Hvordan bliver man undersøgt for pseudomembranøs enterokolitis?
Det er afgørende for diagnosen, at lægen får at vide, om man har fået antibiotika for nylig og hvilken type. For at sikre diagnosen, vil der blive taget afføringsprøver og eventuelt blodprøver.
De fleste, der får diarré som følge af antibiotikabrug, er indlagt på sygehus. Men nogle gange begynder sygdommen derhjemme. Hvis man får alvorlig diarré, kan det være nødvendigt at blive indlagt på sygehus.
