Salmonella

Carsten Schade Larsen

speciallæge

Fakta

  • Mavetarminfektioner med salmonella er relativt hyppige. De giver - afhængigt af hvor alvorlige de er - symptomer i form af feber, diarré, kvalme og opkast
  • Man bliver smittet gennem madvarer, især svinekød og fjerkræ, men også salater eller mælkeprodukter
  • Det tager ca. 2 døgn, fra du bliver smittet, og til du får symptomer
  • Målet med behandlingen er
    • at undgå alvorlig mangel på væske
    • at forhindre smitten i at sprede sig ved at have en god håndhygiejne
  • Normalt behandler man ikke med antibiotika, fordi infektionen som regel går over af sig selv
  • Hos omkring 5 % går salmonella bakterierne i blodet og kan medføre hjernehindebtændelse, knogle- og ledinfektion, fremmedlegemeinfektion og infektion i karvæggen

Hvad er salmonellainfektion?

Infektion med salmonella i tyndtarmen kaldes på fagsprog: salmonellose. Der findes over 2500 forskellige undertyper af arten Salmonella enterica. Alt efter forløbet kan salmonella infektion medføre følgende hovedtyper:

  1. Akut maveinfektion hvor symptomerne er mavesmerte, kvalme, vandig og sllimet diarre og evt. opkastninger
  2. Hos op mod 5 % går bakterierne i blodet og medfører blodforgiftning (sepsis), hvor man er alment påvirket og kan få kulderystelser og svedeture. Sepsis kan kompliceres med hjernehindebetændelse og infektion i knogler, led, karproteser, hjerteklapper og infektion i karvæggen i store kar. Især hvis man har åreforkalkning

Hvad er symptomerne på salmonellainfektion?

Symptomerne afhænger af, hvor alvorlig infektionen er. Man kan få følgende symptomer:

  • "Rumlen" i maven/mavesmerter
  • Diarré, som i meget svære tilfælde kan blive slimet og blodig
  • Kvalme
  • Opkastning
  • Eventuelt påvirket almentilstand, herunder hovedpine og feber

Hvilke symptomer skal man være særligt opmærksom på?

Ud over ovennævnte symptomer, skal man være meget opmærksom på mangel på væske. Hvis man har væskemangel, kan det medføre, at man skal indlægges på sygehus for at få tilført væske via et drop i årerne (intravenøst).

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles ved påvisning af salmonella i en afføringsprøve ved PCR-test eller Dyrkning. Ved mistanke om fødemiddelbårne udbrud, kan man også tage prøver fra madvarer, som man mistænker for at være kilde til smitte.

Det skal understreges at der ikke er behov for undersøgelse af afføringsprøver hos patienter med feber og diarré, med mindre de er alment påvirkede eller har haft diarré i over én uge.

Hvorfor får man salmonellainfektion?

Salmonella infektion er en såkaldt zoonose, som er infektionssygdomme, der overføres fra dyr til mennesker. Smittekilden er hyppigst svinekød eller fjerkræ, men salater og mælkeprodukter kan også indeholde salmonella.  

Salmonella invaderer slimhinden i tarmen og giver betændelse i tyndtarmen og i mindre grad tyktarmen. Dette fører til diarré og mavesmerter.

For at forsvare sig mod infektionen udskiller kroppen nogle stoffer (toksiner), som gør, at man får feber. Man kan få hovedpine på grund af mangel på væske eller de stoffer, der bliver dannet i kroppen.

Blodforgiftning opstår, hvis bakterierne kommer over i blodbanen. Dette giver ofte høj feber med kraftig påvirket almentilstand.

Hvordan smitter salmonella?

Smitten bliver typisk overført gennem forurenet mad, især svinekød og fjerkræ. Salmonella i kyllinger er et velkendt problem. EU har i flere år haft fokus på problemet - og siden 2011 har dansk kyllingekød stort set været fri for salmonella.

Bakterien kan også overføres fra dyr og mennesker. Smitte fra små gnavere via drikkevand fra forurenet overfladevand eller usikre brønde er også mulig.

Der går mellem 6 og 72 timer, typisk ca. 48 timer, fra man bliver smittet, og til man får symptomer.

Hvordan behandler man salmonellainfektion?

Målet med behandlingen er at undgå alvorlig mangel på væske og at forhindre spredning ved at have god håndhygiejne.

Normalt behandler man ikke med antibiotika, fordi infektionen som regel går over af sig selv. Antibiotika kan være nødvendig ved:

  • Kraftig infektion
  • Blodforgiftning
  • Svækket immunsystem
  • Børn under 2 måneder
  • Ældre og personer med fremmedlegemer fx karprotese

Denne behandling foregår, mens man er indlagt på hospital. Brug af antibiotika kan forlænge symptomerne og bærertilstande, fordi bakteriefloraen i tarmen bliver påvirket. Behandling med antibiotika kan også føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige (resistente) over for medicinen.

Personer, der arbejder med mad, fx i levnedsmiddelbranchen, skal sygemeldes.

Hvad kan man selv gøre?

God hygiejne i køkkenet er forbrugerens vigtigste forholdsregel.

God håndhygiejne og omhyggelig håndvask efter hvert toiletbesøg samt før madlavning er afgørende for at undgå, at man smitter andre. I starten og ved vedvarende moderate symptomer anbefaler man:

  • Børn 2-10 år
    • 100-200 ml saft efter hver løs afføring
  • Voksne
    • Rigeligt at drikke - mere end sædvanligt
    • Læskedrikke, fx sodavand, bør undgås. Det skyldes, at de øger mængden af væske i tarmen og kan forværre diarréen. Disse drikke bør fortyndes med lige dele vand

Hvis man har diarré og tegn på væskemangel, bør man drikke en balanceret sukker/saltopløsning:

  • Man kan købe et færdigt elektrolytpulver på apoteket
  • Hjemmelavet blanding: ½ teske (2,5 ml) bordsalt og 3 spiseskeer (45 ml) sukker i en liter vand

Hvordan kan man undgå at få eller forværre sygdommen?

På rejser eller i andre situationer, hvor risikoen for smitte er større, kan du selv gøre meget for at undgå smitte:

  • Vask hænder efter du har været på toilettet, efter kontakt med dyr og før du laver mad
  • Køb drikkevand på flaske eller brug kogt vand
  • Vær opmærksom på, at kød, hamburgere og anden mad af fars er gennemkogt eller -stegt
  • Spis kun æg, der er hårdkogte
  • Undgå upasteuriseret mælk
  • Vær forsigtig med rå frugt og uskrællede grøntsager
  • Vask knive, skærebræt og køkkenudstyr, der er benyttet til behandling af råvarer

Hvornår skal jeg søge hjælp?

Hvis du har voldsom diarré gennem mere end et døgn og er afkræftet.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Det tager normalt ca. 2 døgn, fra du er blevet smittet, til du får symptomer. Sygdommens varighed kan variere. Hvis den trækker ud, bør du vurdere årsagen til dette.

Ca. 10% af dem, der har en infektion med salmonella, er smitsomme bærere efter 2 måneder. Meget få af disse bliver kroniske smittebærere.

Personer, der arbejder i fødevarevirksomheder eller sundhedspersonale kan gå på arbejde, når de føler sig raske og ikke har symptomer (diarré)

Er salmonellainfektion farlig?

De fleste tilfælde går over af sig selv uden antibiotiske behandling

Ja - hos mindre børn, immunsvækkede, ældre og personer med fremmedlegemer (kunstige hjerteklapper, karprotese) kan infektionen have et alvorligt forløb.

Blodforgiftning kan medføre hjernehindebændelse, knogle- og ledinfektion, fremmedlegeme infektion og mykotiske aneurysmer.

Salmonella infektion kan kompliceres af knuderosen (erytema nodosum) og immunbetinget ledbetændelse (reaktiv arthritis)

Hvor hyppig er salmonellainfektion?

  • Salmonella er en af de mest almindelige årsager til bakterielle mavetarminfektioner. Der er ca. 1.000 tilfælde om året i Danmark.
  • Mindre børn i alderen 0-9 år dominerer blandt de smittede
  • Der er flest syge i sommerhalvåret med størst forekomst i august

Salmonellasmitte fra småfugle

Der bliver hvert år kun anmeldt få tilfælde af diarré, der skyldes en variant af bakterien Salmonella typhimurium, som er påvist hos fugle. Sygdommen går i de fleste tilfælde over af sig selv. Den hyppigste måde at blive smittet på for denne variant er:

  • Kontakt med vilde fugle eller deres afføring
  • At spise sand eller jord
  • At indtaget ikke-desinficeret drikkevand (se artiklen om salmonellasmitte fra småfugle)

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Carsten Schade Larsen

Overlæge, Lektor, Århus Universitetshospital, Skejby, Infektionsmedicinsk Afdeling Q

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen