Blindtarmen er et lille stykke tarm, der sidder på første del af tyktarmen
Blindtarmsbetændelse er pludselig betændelse i denne del af tarmen
Symptomerne er mavesmerter, der bevæger sig ned i højre side af maven samt kvalme, opkastninger og let feber
Behandlingen er operation, hvor man fjerner blindtarmen. Der er gode resultater af behandlingen
Blindtarmsbetændelse kan både ramme børn og voksne (relativt sjældent børn under 2 år og gamle over 75 år)
Ca. 12.000 opereres akut i Danmark om året
Resultatet af operationen er som regel god, ligesom antibiotisk behandling kan vælges til udvalgte patienter
Hvad er akut blindtarmsbetændelse?
Blindtarmsbetændelse
Akut blindtarmsbetændelse (appendicitis) er en betændelse i blindtarmen, som oftest udvikler sig henover få dage. Blindtarmsbetændelse kan både ramme børn og voksne (relativt sjældent børn under 2 år og gamle over 75 år). Ca. 12.000 personer opereres akut om året i Danmark.
Operationsresultaterne er som regel gode - antibiotisk behandling kan vælges til udvalgte patienter.
Se animation om blindtarmsbetændelse
Hvad er symptomerne på akut blindtarmsbetændelse?
De typiske symptomer tidligt i forløbet er smerter midt i maven. Indenfor 12 timer flytter smerterne sig til et område i nederste, højre side af maven. Manglende lyst til at spise, kvalme, opkastning og forstoppelse er typiske ledsagende symptomer, mens nogle har diarré. Feber på omkring 38 ºC er normalt. Hos børn vil symptomerne ofte være mere uspecifikke med mere diffuse mavesmerter.
Symptomerne ved akut betændelse i blindtarmen kan dog variere meget afhængigt af personens alder, og hvor blindtarmen ligger i bughulen. Hos ældre mennesker er symptomerne ofte mindre udtalte og diffuse.
Hvis man er gravid, kan blindtarmen forskubbe sig, så smerterne opstår i andre områder. Typisk vil smerterne sidde i højre side af maven, men afhængigt af hvor langt henne graviditeten man er, vil smerterne vandre opad og ikke sidde det normale sted i nedre højre del af maven.
Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?
Hvis man får vedvarende smerter i maven, har feber samt kvalme eller kaster op, bør man søge læge. Hvis mavesmerterne trækker ned i højre side af maven, er det et meget typisk tegn på blindtarmsbetændelse. Det er dog ikke altid, at man har feber eller kaster op - og så vil symptomerne være mavesmerter og almen utilpashed.
Hvordan stilles diagnosen?
Mave-tarm systemet
Lægen undersøger maven og kan da som regel afgøre, om der er behov for indlæggelse eller ej. Hos kvinder vil man også normalt undersøge underlivet. De sidste 10 år er det blevet mere almindeligt også at foretage en CT-skanning af maven og hos børn evt. en ultralydsskanning. Hos børn vil CT-skanning næsten altid undgås på grund af strålerne.
I de fleste tilfælde kan lægen ikke med 100 % sikkerhed fastslå diagnosen før ved en operation. Der vil som regel også blive taget blod- og urinprøver. I enkelte tilfælde kan der være behov for undersøgelser med ultralyd, og som skrevet ovenfor vil der oftest suppleres med en CT-scanning for at være sikker på diagnosen.
Blindtarmen springer hos ca. 10-20% af patienterne før operation. Når blindtarmen springer, vil de stærke smerter i maven pludseligt forsvinde, men vil hurtigt komme tilbage og tilstanden bliver forværret. Man kan få højere feber og mere vedvarende stærke smerter. Der kan også dannes en byld i nærheden af blindtarmen.
Hvorfor får man akut blindtarmsbetændelse?
Blindtarmen er en del af tyktarmen, som ender blindt i den ene ende af tyktarmen (deraf navnet). Blindtarmen befinder sig som regel til højre i nedre del af maven.
Man kender ikke endeligt blindtarmens funktion, og det regnes ikke for skadeligt at fjerne den. Tidligere troede man, at blindtarmen havde betydning for immunforsvaret, men der er ikke fundet endeligt bevis på dette. Det formodes dog, at blindtarmen har en vis betydning for immunforsvaret i fosterlivet, før barnet fødes.
Man mener, at en blindtarmbetændelse begynder med, at det trange hulrum i blindtarmen bliver stoppet til. Oftest er det rester af afføring, som stopper blindtarmen til. Det slim, som produceres inde i blindtarmen, kan derfor ikke komme ud, og trykket inde i blindtarmen stiger. Dette kan nedsætte blodcirkulationen til blindtarmen, hvilket giver gode betingelser for, at bakterier kan starte en infektion. Denne infektion giver herefter betændelse i blindtarmens væg.
I store befolkningsundersøgelser har der været tegn til, at blindtarmsbetændelse til dels kunne hænge sammen lavt indtag af fibre i kosten, men dette er ikke sikkert bevist.
Hvilken behandling er der?
Hvis den akutte blindtarmsbetændelse ikke bliver behandlet, kan der opstå koldbrand og hul på blindtarmen. Dette sker oftest indenfor få døgn. Behandlingen er derfor operation, hvor man fjerner blindtarmen. Det gør man i dag næsten udelukkende ved såkaldt kikkertkirurgi (laparoskopisk kirurgi).
Kikkertoperation er den vanlige slags operation for blindtarmsbetændelse. Åben operation anvendes i de tilfælde, hvor man ikke kan gennemføre kikkertkirurgi, oftest på grund af sammenvoksninger - og sjældnere fordi der er dannet en byld omkring blindtarmen. Kikkertmetoden indebærer som regel et kortere ophold på sygehus, fordi man kommer sig hurtigere efter indgrebet. Arret efter indgrebet bliver også mindre ved kikkertmetoden. Langtidsresultater efter kikkertoperation (fremfor åben operation) har vist mindre risiko på langt sigt for at få tarmslyng. Derudover er der kun mindre forskel på resultaterne af de to operationsmetoder.
I nogle lande vælger man nogle gange at behandle en mild blindtarmsbetændelse med antibiotika. Det er dog vist, at ca. 20 % igen senere (måneder eller år) vil få blindtarmsbetændelse efter den antibiotiske behandling, og indlæggelsestiden er længere end efter operation.
Hvis blindtarmen ikke er betændt ved operationen, vælger man at lade den sidde, hvis operationen er foregået med kikkertmetoden. Hvis operationen foretages som en almindelig åben operation, fjerner man altid blindtarmen.
Hvis blindtarmen springer, eller der dannes en byld, er operationen mere omfattende. Opholdet på sygehuset kan da risikere at blive forlænget med nogle dage.
Hvis der er tale om en byld omkring blindtarmen, oftest fordi symptomerne har stået på i længere tid, vil man normalt behandle med antibiotika uden operation. I stedet kan man, hvis der ikke er tegn til bedring, og hvis bylden har en hvis størrelse, evt. vælge at lægge et dræn (rør) ind i bylden ved hjælp af ultralyd.
De personer, som har en betændt og sprængt blindtarm, bliver lige før/under operationen og oftest de 3 følgende dage behandlet med antibiotika. Dette forhindrer eller begrænser betændelse i bughulen og byldedannelse efter operationen.
Der er som sådan ingen aktiviteter, man skal passe på med at lave efter operation for blindtarmsbetændelse. Mange vil dog være trætte de første dage og evt. i mange dage, hvis blindtarmen er sprunget, hvis der er kommet en byld ved blindtarmen eller spredning af betændelse i bughulen.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre akut blindtarmsbetændelse?
Der er ikke godt belæg for, at man kan forebygge blindtarmsbetændelse. Som anført ovenfor vil nogle måske tilråde fiberrig kost, men det er ikke tilstrækkeligt vist, at det kan forhindre blindtarmsbetændelse.
Blindtarmsbetændelse er ikke arveligt.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
En ukompliceret blindtarmsbetændelse forløber uden større problemer. Hvis blindtarmen har været sprunget, er der lidt større risiko for problemer efter operationen. Mellem 10 % og 30 % får infektion i såret.
Mange patienter kan udskrives dagen efter operationen. Ved den akutte indlæggelse har de fleste patienter haft symptomer i over 5 dage og oftest over 2-3 dage.
Blandt ældre mennesker, som opereres for akut blindtarmbetændelse, er risikoen for at dø lille - men dog tilstede.
Er blindtarmsbetændelse farligt?
Blindtarmsbetændelse er normalt ikke farligt. Hvis der er opstået koldbrand og hul på blindtarmen, er det dog en alvorlig sygdom, især hos ældre og svækkede personer.
Hvor hyppig er akut blindtarmsbetændelse?
Blindtarmsbetændelse (og mistanke om blindtarmsbetændelse) er en af de hyppigste årsager til akut indlæggelse på en kirurgisk afdeling
Den forekommer som regel i aldersgruppen 10-30 år, men også relativt ofte hos 5-10-årige børn
10 % af befolkningen bliver ramt af denne sygdom i løbet af livet
På verdensplan er forekomsten af akut blindtarmsbetændelse aftagende, uden at man ved hvorfor
Kan jeg få blindtarmsbetændelse mere end én gang?
Hvis den syge blindtarm er fjernet, kan man ikke få blindtarmsbetændelse igen. Hvis man har haft en let blindtarmsbetændelse, som man ikke er opereret for, kan man godt få blindtarmsbetændelse igen. Sjældent kan der også komme blindtarmsbetændelse, hvis et lille stykke af blindtarmen af kirurgisk tekniske grunde ikke blev fjernet ved den akutte tilstand.
