Hvad er divertikelsygdom?
Divertikelsygdom skyldes udposninger af tyktarmens slimhinde gennem tyktarmvæggens muskellag. Der kan være nogle få divertikler, men oftest findes der mange (sjældent over hundrede).
I de fleste tilfælde finder man divertiklerne i den nedadgående del af tyktarmen i venstre side. At have divertikler uden symptomer (asymptomatisk divertikolose) er ikke en sygdom. men snarere en almindelig "tilstand". I langt de fleste tilfælde medfører divertikler ingen symptomer eller gener.
Asymptomatiske divertikler betegnes divertikulose og regnes ikke for en sygdom. Man antager, at kun 10-20 % vil få gener fra disse i form af divertikelsygdom. Asymptomatisk divertikulose er ikke et forstadie til kræft.
Der findes kun sjældent divertikler i tyndtarmen, men i første del af tyndtarmen (tolvfingertarmen) er et divertikel dog ikke sjældent forekommende. Der er ikke divertikler i endetarmen.
Asymptomatiske divertikler er i sig selv ikke et forstadie til kræft i tarmen. Symptomerne på akut betændelse i et divertikel (divertikulitis) kan dog nogle gange forveksles med bagvedliggende kræftsygdom, og kun yderst sjældent vil der være tarmkræft ved det betændte divertikel.
Hvad er symptomerne på divertikelsygdom?
Det er vigtigt at understrege, at langt de fleste med divertikler ikke har symptomer. Symptomerne ved divertikelsygdom er:
- Ændringer i afføringen - forstoppelse er hyppigere end diarré
- Luftgener hvor maven kan føles oppustet
- Smerter i venstre side af maven, som kommer og går. Smerterne bliver lindret, når man har afføring
Hvis der er betændelse i vævet rundt om divertiklet, kalder man tilstanden for divertikulitis. Ved divertikulitis får man
- Feber
- Vedvarende smerter i maven i venstre side
- Luftgener med oppustet mave
- Kvalme
- Enkelte gange blodig afføring
Hvis man ikke er alment påvirket (føler sig syg), vil man oftest blot skulle observeres, man kan formentlig uden risiko spise normal kost, og sengeleje er ikke påkrævet.
Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?
Ændringer i afføringen og smerter i den nedre del af maven er de mest almindelige symptomer.
Tyktarmsdivertikler er en hyppig årsag til frisk blødning via endetarm og anus. Således kan pludselig frisk blødning fra tyktarmen være et symptom på, at man har divertikler. Opstår der frisk blødning, skal man altid søge læge.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen kan stilles ved CT skanning af tyktarmen eller ved koloskopi. Man anvender som oftest koloskopi til at undersøge for uklare gener fra tyktarmen. Ved denne undersøgelse fører lægen et bøjeligt rør (endoskop) ind i endetarmen og videre op i tyktarmen, således at man kan undersøge indersiden af tarmen.
Divertikler sidder hyppigst i venstre del af tyktarmen men kan også i sjældnere tilfælde sidde i højre side af tyktarmen.
Hvis der er mistanke om betændelse, divertikulitis, vil lægerne i den akutte fase undlade at foretage koloskopi, da undersøgelsen ofte giver stærke smerter. Man vil så foretage kikkertundersøgelsen, når betændelsen er faldet til ro.
Undersøgelsen foretages for at sikre, at der ikke er bagvedliggende kræftsygdom i tarmen som årsag til divertikelsygdommen. Nyere store danske undersøgelser har dog sandsynliggjort, at dette er meget sjældent.
Hvorfor får man divertikler?
Det er sandsynligvis et samspil mellem flere faktorer, som danner grundlag for divertikelsygdom. Mekanismen er forhøjet tryk i tarmen kombineret med svage områder i tarmvæggen.
Flere forhold tænkes at øge risikoen for at få divertikler:
- Forstoppelse
- Hvis du har irritabel tarm
- Fiberfattig kost øger risikoen for at få divertikelsygdom, da det øger risikoen for forstoppelse. Forekomsten af divertikulose er f.eks. lavere blandt vegetarer og i civilisationer, som spiser en mere fiberrig kost
- Høj alder
Er divertikler arvelig?
Divertikelsygdom er ikke arvelig.
Hvordan behandler man symptomatisk divertikelsygdom?
Det er normalt ikke nødvendigt at behandle divertikler med medicin eller operation. Det er vigtigt at undgå forstoppelse ved at spise regelmæssige fiberrige måltider og drikke rigeligt med væske.
Akut divertikulitis
Symptomerne ved akut divertikulitis er typisk hurtigt indsættende smerter i maven nedadtil i venstre side. Smerterne er konstante og murrende. Der kan være både diarré, varierende grader af forstoppelse, feber, kvalme, utilpashed - man føler sig syg.
Symptomerne kan variere fra let til svær påvirkning af almen tilstanden med blodforgiftning og akut operationskrævende tilstand (påvirkning af hjerte-, lunge- og nyrefunktionen).
Hvis der ikke er bedring, vil man ofte behandle med antibiotika i 7-10 dage og nogle gange flydende føde. De allerfleste kan blive behandlet hjemme med udmærket resultat. Alvorlige tilfælde af akut divertikulitis kan kræve, at man skal indlægges på sygehus. Der vil man blive behandlet med antibiotika og væske i blodårerne.
Er sygdommen længerevarende, kan det overvejes at ændre ernæringen fra at spise normalt til at give ernæring direkte ind i blodåren. Man får det som regel bedre i løbet af 2-3 dage.
Der er risiko for, at divertikulitis kan komme igen op til flere gange. Efter overstået akut divertikulitis vil tarmfunktionen hos de fleste normaliseres. Nogle patienter kan få forsnævring af det tarmstykke, hvor der var betændelse (stenose). Dette vil gøre den normale afføring smertefuld og vanskelig (som ved forstoppelse).
Operation
Ved alvorlige tilfælde af akut divertikulitis, hvor antibiotika ikke hjælper, og hvor der er svært påvirket almen tilstand (sepsis), kan en operation blive nødvendig. I dag bliver operationen foretaget som en kikkertoperation (laparoskopi), hvor man fjerner pus, skyller bughulen og lægger dræn.
I særligt svære tilfælde kan det blive nødvendigt at bortoperere det syge stykke af tyktarmen, og der kan være risiko for midlertidig stomi. En stomi er en kunstig åbning, hvor tarmen føres ud gennem bugvæggen). Dette sker dog relativt sjældent. Stomien kan hos mange senere opereres tilbage.
Hvad kan jeg selv gøre for at undgå igen at få divertikulitis?
Det er vigtigt, at man undgår at blive forstoppet. Det er også vigtigt at:
- Spise mad der er rig på fibre
- Drikke rigeligt med væske
- Dyrke regelmæssig motion
Hvordan udvikler divertikelsygdommen sig?
Hos personer med divertikulose vil 10-20 % over tid få symptomer og gener, det vil sige divertikelsygdom. De øvrige, altså 80-90 %, får ingen symptomer.
Hvis man tidligere har haft divertikulitis, er der risiko for igen at få divertikulitis. Risikoen er dog relativt lille (cirka 2 %). Jo flere tilfælde af opblussende divertikulitis man får, jo mere sandsynligt er det at få nye tilfælde - og dermed risiko for at skulle opereres.
Hos nogle personer med asymptomatisk divertikulose kan der som nævnt opstå:
- Akut betændelse, divertikulitis. I kølvandet af betændelsen udvikler der sig en sjælden gang blodforgiftning
- Der kan gå hul på tarmen, og man skal da opereres akut
- Blødning
- Fisteldannelse. En fistel er en åbning mellem tarm og hud, mellem tarm og andre organer, eller mellem to forskellige afsnit af tarmen. Dette skal behandles med operation
- Som skrevet ovenfor kan der hos nogle komme kronisk forsnævring i tyktarmen på grund af betændelse. Disse patienter kan eventuelt tilbydes operation, hvor man fjerner det stykke tyktarm, hvor forsnævringen sidder
Hvor hyppig er divertikelsygdom?
- Jo ældre man bliver, jo flere divertikler vil der komme i tyktarmen
- Over 30 % af alle 60-årige og over 50 % af alle 70-årige har divertikler
- Der kan også ses divertikler hos yngre personer, men det er langt mere sjældent
Vil du vide mere?
Illustrationer
