Mikroskopisk kolitis er en kronisk betændelsestilstand i tyktarmen
Sygdommen tilhører de såkaldte inflammatoriske tarmsygdomme og opdeles i to forskellige undergrupper:
kollagen kolitis
lymfocytær kolitis
Diagnosen stilles ud fra vævsprøver taget i forbindelse med en kikkertundersøgelse af tyktarmen
Symptomerne er vandige, store (voluminøse), ublodige diarréer - typisk hos ældre mennesker
Behandles i svære tilfælde med medicin
Sygdommen er på sigt helt godartet (men generende ved aktivitet)
Hvad er mikroskopisk kolitis?
Mikroskopisk kolitis er en betændelsestilstand i tyktarmen.
Ved mikroskopisk kolitis har man langvarig, vandig, ublodig diarré, uden at der er infektion, f.eks. bakterier eller virus. Røntgenundersøgelser er normale. Det samme gælder koloskopi, som er en kikkertundersøgelse af indersiden af tarmen. Koloskopien viser generelt helt normale slimhinder.
Det er imidlertid vigtigt, at der bliver taget biopsier (vævsprøver) i forbindelse med kikkertundersøgelsen, som skal sendes til nærmere analyse, for at lægen kan stille diagnosen. Når en patolog (speciallæge der undersøger vævsprøver) undersøger vævsprøverne under et mikroskop, kan man imidlertid se betændelse - deraf navnet.
Mave-tarm systemet
Hvad er symptomerne på mikroskopisk kolitis?
Hvis du begynder at få store vandige diarréer, som ikke indeholder blod - og disse ikke hører op efter få dage, så bør du kontakte din læge. Du vil da få undersøgt afføringen for, om der er mikrober, som kan fremkalde sygdom.
Hvis diarréerne varer ved, vil din læge sende dig videre til en speciallæge i mave-tarmsygdomme.
Diagnosen stilles på grundlag af, at man i lang tid (flere uger) har haft ublodig diarré med vandtynd afføring. Prøver taget fra afføringen afslører ikke bakterier som årsag til diarréen.
Radiologiske undersøgelser og koloskopi er normale, men vævsprøver fra tyktarmens slimhinde viser som nævnt ovenfor betændelse. Det er derfor meget vigtigt, at lægen der udfører kikkertundersøgelsen, samtidigt udtager vævsprøver (biopsier), selvom tarmens slimhinde ser helt normal ud. Ellers risikerer tilstanden at blive overset.
Hvorfor får man mikroskopisk kolitis?
Årsagen til mikroskopisk kolitis er ukendt.
Man mener, at den skyldes en såkaldt immunologisk reaktion i slimhinden. Forskerne er usikre på, hvad der udløser sygdommen - galde, giftstoffer, medicin eller mikrober.
Man mener samtidigt, at medicin af typen NSAID, antidepressive midler af SSRI-typen og protonpumpehæmmere (syrehæmmende mavesårsmedicin) kan være delagtige i sygdommens opståen. Forskerne har også set, at jo kraftigere betændelsen i slimhinden er, jo heftigere er også diarréen.
Desuden er det vist, at rygning øger risikoen for at udvikle denne tilstand.
Brug af nyere immun-behandlinger mod kræft med såkaldte checkpoint-inhibitorer har også vist sig at kunne give anledning til udviklingen af mikroskopisk kolitis.
Mikroskopisk kolitis forekommer hyppigere hos personer med autoimmune tilstande såsom:
Forskerne har fundet, at op til 25 % af personerne med cøliaki også har mikroskopisk kolitis, men de får det ikke bedre på glutenfri diæt, som mennesker med cøliaki ellers normalt gør.
Er mikroskopisk kolitis arveligt?
Svaret er generelt nej.
Hvordan behandler man mikroskopisk kolitis?
Tilstanden går som regel over af sig selv, og behandling med medicin er i nogle tilfælde unødvendig. Det kan blive nødvendigt at prøve antidiarré-midler.
Hvis man har voldsomme diarré-gener, kan det være nødvendigt at bruge betændelsesdæmpende medicin (budesonid) i et par måneder. Andre lægemidler som galdesyrebindere, loperamid, bismutsubsalicylat (håndkøb i USA), thiopuriner og biologiske lægemidler kan også komme på tale.
Hvad kan jeg selv gøre?
Der er ikke så meget, man selv kan gøre. Men hvis du har fået stillet diagnosen, bør du holde op med at ryge og undgå gigtmidler af typen NSAID, SSRI-antidepressiva samt mavesårsmedicin af typen protonpumpehæmmere. Dette skyldes, at disse tre præparatgrupper i store befolkningsundersøgelser har vist sig at kunne aktivere symptomerne.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Symptomerne går ofte over af sig selv uden behandling, selv om man kan være meget generet. Forløbet varierer med skiftende bedring og forværring, ligesom man ser det ved colitis ulcerosa og Crohns sygdom.
Prognosen er god - og der er ingen øget risiko for at få tyktarmskræft, dvs. at man ikke har øget dødelighed sammenlignet med resten af befolkningen. Selvom sygdommen således er godartet, kan den være meget generende i perioder.
Hvor hyppig er mikroskopisk kolitis?
Mikroskopisk kolitis blev indtil årtusindeskiftet anset som sjælden. Men det ser ud til, at mange har sygdommen, uden at den rigtige diagnose er blevet stillet. Dette skyldes formentlig, at lægerne tidligere ikke rutinemæssigt tog prøver af vævet fra tyktarmen, hvis alt så "normalt ud"
Mikroskopisk kolitis blev første gang beskrevet i 1976
Forekomsten af sygdommen ser ud til at være stigende - og er hos ældre personer hyppigere end colitis ulcerosa og Crohns sygdom. Dette skyldes formentlig delvist den øgede opmærksomhed på sygdommen
I en svensk undersøgelse blandt ældre personer fandt man, at helt op til 10 % af personer med ublodig diarré, som fik lavet en kikkertundersøgelse, havde mikroskopisk kolitis
Personer med mikroskopisk kolitis er generelt over 60 år
