Tyk- og endetarmskræft er en af de hyppigste kræftformer
Det er mest personer over 50 år, som rammes af tyk- og endetarmskræft
Den hyppigste årsag til denne form for kræft er godartede polypper, der over lang tid og relativt sjældent kan udvikle sig til kræft
Arvelige faktorer spiller en betydning i nogle familier. Ved svær betændelse i tyktarmen (svær Morbus Crohn og colitis ulcerosa) er der en lille øget forekomst
Hos rygere og overvægtige er der også en lille øget risiko
Behandlingen er primært kirurgisk og ofte i kombination med kemoterapi
Hvad er tyktarmskræft?
Kræft skyldes, at normale celler omdannes til kræftceller i tyk- og endetarm. Kræftcellerne vokser og formerer sig unormalt og ukontrolleret.
Ubehandlet vil kræft i tyktarmen vokse og efterhånden sprede sig gennem tyktarmsvæggen. Der kan også ske spredning til nærliggende lymfeknuder og naboorganer. Med tiden vil tyktarmskræft sprede sig til fjerntliggende organer som lever, lunger, lymfeknuder og knogler (kaldet metastaser).
Nogle kræftknuder kan allerede have spredt sig på operationstidspunktet.
Nogle kræftknuder findes kun i en polyp i tarmen, uden at den har kontakt til dybereliggende lag i tarmvæggen (polyp cancer).
Kræftsygdom er farlig på grund af den ukontrollerede vækst. Kræftcellerne overvinder raske celler, væv og organer ved at tage deres ilt, næring og plads. De fleste tilfælde af tyktarmskræft opstår fra kirtelvæv i tyktarmens slimhinde. Denne kræfttype kaldes adenokarcinom.
Ofte bruger man betegnelsen colorektal kræft for kræftsygdomme, der sidder i enten tyk- eller endetarmen. Det skyldes navnene på tyktarmen (colon) og endetarmen (rektum). 2/3 af tyk- og endetarmskræft vil være i tyktarmen (colon) og 1/3 vil være i endetarmen (rektum).
Hvor hyppig er tyk- og endetarmskræft?
Colorektal kræft er den tredje hyppigste kræftsygdom i Danmark. Der ses omkring 4000 tilfælde om året i Danmark.
Død af colorektal kræft er tredje hyppigste dødsårsag for mænd (efter lungekræft og prostatakræft), og tredje hyppigste hos kvinder (efter lungekræft og brystkræft).
Forekomsten af colorektal kræft øges stærkt med alderen. Cirka 85 % opstår efter 60-årsalderen. Overlevelsen er bedret de senere år og er nu på højde med overlevelsen i de lande, vi normalt sammenligner os med. Jo mindre udbredt kræften er, jo bedre prognose.
Se animation om tyktarmskræft
Hvad er årsagerne til tyk- og endetarmskræft?
Polypper i tyktarmen, særligt dem der er "bredbasede" (dvs. bred polyp modsat stilket tynd polyp), er en kendt risikofaktor for at udvikle tyktarmskræft.
Polypper i tarmen er en hyppig tilstand. På et eller andet tidspunkt kan celler i en sådan polyp i sjældne tilfælde ændre vækstmønster og blive til en kræftsvulst. Som skrevet ovenfor kan der i forbindelse med for eksempel screening findes en isoleret kræftknude i en polyp. Prognosen for sådan en polyp er god efter fjernelse.
En familiær type af denne sygdom, hvor der er talrige polypper, begynder ofte før 40-årsalderen.
En anden gruppe med tyktarmskræft kaldes arvelig ikke-polypøs colorektal kræft. Den forekommer også hyppigere i enkelte familier. Hos disse opstår kræftforandringer uden forudgående polypper. Der er påvist en genfejl ved denne kræftform, og der findes en test for at påvise fejlen.
Andre, der har øget risiko for at udvikle tyktarmskræft, er personer med:
Brystkræft, livmoderkræft eller æggestokkræft nu eller tidligere
Ophobning af tilfælde med tyktarmskræft i familien. Risikoen for tyktarmskræft øges 2-3 gange hos personer med forældre eller søskende med tyktarmskræft
Risikoen øges, hvis du har mere end et familiemedlem med sygdommen - særligt hvis diagnosen er blevet stillet i en ung alder
Andre faktorer som kan påvirke risikoen for tyktarmskræft:
Kostens rolle i udvikling af tyktarmskræft er ikke bevist. Kost rig på frugt og grøntsager kan muligvis bidrage til at beskytte mod tyktarmskræft, og man har tidligere også ment, at fiberrig eller kaloriefattig kost reducerede risikoen for tyktarmskræft
Fysisk aktivitet kan formentlig reducere risikoen for tyktarmskræft
Overvægt er påvist at være en risikofaktor for tyktarmskræft
Rygning øger markant risikoen for tyktarmskræft
Østrogentilskud og gigtmedicin (NSAID) kan muligvis reducere risikoen for tyktarmskræft, men det er heller ikke bevist
Organtransplantation øger risikoen (på grund af den medicinske behandling)
Hvad er tyktarmen?
Tyktarmen (colon) er et muskulært, rørformet organ, som måler cirka 120 cm. Den strækker sig fra slutningen af tyndtarmen til endetarmens åbning - og ligger bøjet og drejet i bughulen.
Overgangen fra tyndtarmen til tyktarmen ligger i højre side i bughulen. Herfra starter den opadstigende, højre del af tyktarmen. Den går op til undersiden af mellemgulvet, hvor den efter et knæk går over i den tværgående del, som hænger i en bue ned i bugen.
Under venstre side af mellemgulvet danner tyktarmen et nyt knæk og går over i den nedadgående, venstre del af tyktarmen. Den nederste del af venstre tyktarm kaldes sigmoideum, og denne går over i den sidste del af tarmen, endetarmen (rektum), der udgør de nederste 15 cm inden selve endetarmsåbningen.
Hvad er tyktarmens funktion?
Tyktarmen har 3 hovedfunktioner:
At fordøje og optage næringsstoffer fra maden
At koncentrere afføringen ved at opsuge væske
At lagre og kontrollere tømningen af afføring
Højre side af tyktarmen er vigtigst, når det gælder optagelsen af væske. Venstre side er derimod ansvarlig for lagring og den efterfølgende tømning af afføring.
Kilder
Fagmedarbejdere
Thue Bisgaard
dr.med., overlæge i kirurgi, forhenværende professor,
