Whipples sygdom er en meget sjælden infektionstilstand, som fortrinsvis opstår i tyndtarmen. Den skyldes en infektion med bakterien Tropheryma whipplei.
Sygdommen har to stadier: et tidligt stadie med vage og uklare gener - og et senere stadie med mere alvorlige symptomer. Sygdommen blev første gang opdaget af George H. Whipple i 1907, men den første vellykkede dyrkning af bakterien T. whipplei fandt først sted i år 2000.
I det tidlige stadie af sygdommen har man vage og uklare symptomer, oftest fra mave og led.
Når sygdommen er kommet i det senere stadie, er de almindeligste symptomer diarré, vægttab, mavesmerter og ledsmerter.
Bakterierne kan spredes fra tarmen gennem lymfen - og medføre sygdom i alle dele af kroppen.
Klassisk Whipples sygdom
Du bør altid søge læge, hvis du taber dig, uden at du gør noget for det.
Sygdommens forløb og symptomerne varierer meget fra person til person. Lægen skal derfor lave flere undersøgelser for at stille diagnosen.
Du får taget en prøve fra dit væv (biopsi) i din tyndtarm eller tolvfingertarm ved en kikkertundersøgelse, såfremt slimhinden ikke er normal (f.eks. med hvide pletter eller betændelse i tyndtarmen). Vævsprøven kan vise de typiske forandringer, der er i vævet, hvis du har Whipples sygdom.
Blodprøver er generelt ikke anvendelige til at stille diagnosen, men de kan eksempelvis vise:
Bakterien T. whipplei ser ud til at findes i miljøet. Man ved endnu ikke, hvor smitten kommer fra, eller hvordan den overføres.
Det er sandsynligt, at bakterien kommer ind i kroppen gennem munden, men der er aldrig set smitte imellem mennesker. Man ved således ikke, hvorfor nogle mennesker får denne sygdom, og andre ikke gør det.
Det tager i gennemsnit cirka 6 år, fra at du bliver smittet med sygdommen, og til at den er fuldt udviklet. Sygdommen kan dog udvikle sig hurtigere, hvis du har fået medicin, der hæmmer dit immunsystem, f.eks. kortison, biologiske lægemidler eller cellegift.
En teori om hvorfor nogle personer bliver syge af denne bakterie er, at de kan have et svigt i de specielle celler, som dræber bakterier (makrofager).
Sygdommen behandles med antibiotika, og du bliver fulgt af en speciallæge i infektionsmedicin. Den anbefalede behandling er:
Hvis du har fået stillet diagnosen, er det meget vigtigt, at du tager medicinen som lægen har anbefalet dig. På den måde er prognosen for sygdommen god.
Man ved ikke, hvordan man kan undgå at blive inficeret med bakterien Tropheryma whipplei.
Hvis sygdommen ikke bliver behandlet, vil den blive kronisk. Symptomerne vil i så fald være fremadskridende og dødelige.
Selv ved behandling med antibiotika har der tidligere (med andre antibiotika end de i dag anvendte) været påvist tilbagefald hos op til 10% efter gennemsnitligt 5 år, men med den seneste behandlingsanbefaling er dette tal faldet yderligere.
Ja - hvis sygdommen ikke bliver behandlet som foreskrevet af lægen.
Whipples sygdom er sjælden. På verdensplan skønner man, at 1-3 personer årligt bliver diagnosticeret med sygdommen pr. 1 million indbyggere. Sygdommen er derfor (som nævnt ovenfor) yderst sjælden i Danmark.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
