Patienthåndbogen

Gulsot

Peter Nissen Bjerring

speciallæge

Fakta

  • Hvis du har gulsot, bliver din hud/øjne gullige. Det kan klø
  • Gulsot skyldes, at du ikke kan udskille det gule galdepigment, bilirubin, og så hober det sig i stedet op i kroppen
  • Leveren er central i nedbrydningen og udskillelsen af galdepigmentet via galden
  • Hvis du får tegn på gulsot, bør du altid opsøge læge hurtigst muligt

Hvad er gulsot?

  • Gulsot er gulfarvning af hud og slimhinder. Ses tydeligst i det "hvide" i øjnene
  • Gulsot skyldes en ophobning af galdepigment, bilirubin, i kroppen

Hvor hyppig er gulsot?

  • Det er lidt svært at angive hyppigheden af tilstanden, da den har mange forskellige årsager

Om bilirubin og leveren

  • I kroppen foregår der hele tiden en opbygning og en nedbrydning af de røde blodlegemer
  • Gamle røde blodceller, som indeholder det iltbærende protein hæmoglobin, nedbrydes i milten og delvist i leveren. Hæmoglobin bliver omdannet til det gule galdefarvestof bilirubin, som optages i leveren og udskilles i tarmen via galden. I tarmen nedbrydes bilirubin til andre pigmentstoffer, der giver afføringen dens brune farve
  • Gulsot kan overordnet set opstå på tre forskellige måder - hvis omsætningen/udskillelsen af bilirubin bliver påvirket henholdsvis før leveren, i leveren eller efter leveren:
    • Øget nedbrydning af røde blodlegemer kan øge mængden af galdefarvestof i blodet til et niveau, hvor leveren (hepar) ikke længere formår at fjerne galdefarvestoffet hurtigt nok. Den øgede mængde galdefarvestof i blodet giver gulsot. Årsagen siges at være præhepatisk, dvs. før galdefarvestoffet kommer ind til leveren
    • Ved visse leversygdomme mindskes leverens evne til at nedbryde galdefarvestoffet og udskille det via galden. Der ophober sig galdefarvestof, som derfor giver gulsot. Årsagen er hepatisk, dvs. at den sidder i leveren
    • Blokering af galdegangen, f.eks. af galdesten eller en kræftsvulst, vil også medføre ophobning af galdefarvestof i blodet - og dermed medføre gulsot. Årsagen er posthepatisk, dvs. årsagen findes efter leverens udskillelse af galde til de små galdeveje inde i leveren

Vurdering af gulsot

  • Forklaringen kan være:
    • Før blodet når leveren (præhepatisk) i form af øget nedbrydning af røde blodlegemer (hæmolyse)
    • I leveren (hepatisk) som følge af leversygdom med nedsat leverfunktion 
    • Efter leveren (posthepatisk) på grund af blokering af galdevejene
  • Lægen vil overveje hvilken tilgrundliggende sygdom, der kan være tale om. Det kan f.eks. være
    • Smitsom gulsot (akut virushepatitis) 
    • Alkoholisk leverskade
    • Galdesten
    • Kræftsygdom

Hvad kan årsagen være?

Mest almindelige årsager

  • Galdesten
    • Kommer både hos yngre, midaldrende og ældre; kvinder er oftere påvirkede end mænd
    • Giver episoder med vedvarende smerter af timers varighed, herudover anfald med intense kortvarige koliksmerter, som regel under højre ribbensbue. Smerterne stråler evt. om i ryggen eller til højre skulder
    • Sten, som kiler sig fast i galdegangen, vil give gulsot
    • Få eller ingen gener mellem anfald
  • Smitsom gulsot, akut virushepatitis
    • Akut betændelse i leveren på grund af infektion med enten hepatitis A, hepatitis B, hepatitis C, hepatitis D eller hepatitis E
    • Hepatitis A er den hyppigste årsag, der smitter gennem det, du spiser - og tilstanden kan opstå som del af et større smitteudbrud med flere patienter 
    • Hepatitis B og C giver sjældnere gulsot. Smitter via kropsvæsker og blod (f.eks. ved ubeskyttet sex eller intravenøst stofmisbrug)
    • Før gulsoten opstår, har personen som regel følt sig træt, haft hovedpine, nedsat appetit, kvalme, vægttab, feber, let ubehag i øvre del af maven og/eller diarré
  • Kronisk leversygdom
  • Øget nedbrydning af røde blodlegemer, kaldet hæmolytisk sygdom
    • Kan skyldes en række sygdomme som seglcelleanæmi og talassæmi
    • Kan også være en del af sygdomsbilledet ved forskellige autoimmune sygdomme (hvor kroppen reagerer mod sig selv) eller være en reaktion på medikamenter
  • Kræftsvulst
    • Som aflukker galdegangen, kan f.eks. ses ved kræft i bugspytkirtlen, leverkræft eller spredning - metastasering - fra en svulst et andet sted i kroppen
    • Optræder oftest hos ældre mennesker
    • Giver gulsot, træthed, nedsat appetit, vægttab og/eller kløe
  • Akut bugspytkirtelbetændelse, pankreatitis
    • Opstår oftest hos personer, som misbruger alkohol eller hos personer med galdestenssygdom
    • Tilstanden giver smerter midt i maven, der stråler om bag i ryggen - eventuelt op i venstre skulder; det lindrer ofte at sidde foroverbøjet

Sjældnere årsager

  • Leverskade som skyldes (natur) lægemidler eller giftstoffer
    • Brug af leverskadelige medikamenter - f.eks. paracetamol, visse typer antibiotika, psykofarmaka
    • Hvis du er blevet udsat for opløsningsmidler i forbindelse med jobbet
  • Gilberts syndrom
    • En arvelig, men helt ufarlig tilstand, som ofte viser sig i teenageårene
    • Op til 5 % af befolkningen har Gilberts syndrom 
    • Kan give en mild gulsot, som typisk opstår, hvis man f.eks. bliver syg af en anden sygdom eller faster
    • I blodprøverne ses isoleret forhøjet bilirubin uden andre tegn på leversygdom eller hæmolyse
  • Gulsot under graviditet
    • Opstår hyppigst i den sidste tredjedel af graviditeten
    • Giver udtalt kløe, som normaliseres nogle uger efter fødslen
    • Risiko for tilbagefald ved brug af p-piller

Hvad kan jeg selv gøre?

  • Hvis du mistænker, at du har fået gulsot, skal du søge læge
  • Lægen er interesseret i at få oplyst, om du har andre symptomer som f.eks. kvalme og opkastning, smerter, feber, vægttab, og om urin eller afføring har skiftet farve. Endvidere om du har fået nogle former for medicin, inklusive naturmedicin, for nyligt, om du har været ude at rejse, haft ubeskyttet sex, om eventuel brug af alkohol eller stoffer, der er indtaget med en sprøjte

Kontakt egen læge

  • Gulsot kan være tegn på alvorlig sygdom, og du bør derfor snarest kontakte en læge

Kontakt læge med det samme

  • Hvis du har gulsot og mavesmerter eller feber, skal du kontakte læge med det samme - også om natten, i weekender og på helligdage

Hvad gør lægen?

Sygehistorien

Hvad vil lægen gerne vide:

  • Hvor længe har du haft gulsot?
  • Har du bemærket, at din urin og afføring har ændret farve?
  • Har du smerter? Hvis ja, er de:
    • Turevise?
    • Konstante?
  • Har du haft feber?
  • Var du syg, før du fik gulsot?
  • Har der været ændringer i appetit og vægt?
  • Har du haft diarré?
  • Har du kløe?
  • Bruger du nogen form for fast medicin?
  • Er du blevet behandlet med medicin for nyligt?
  • Har du været i kontakt med leverskadelige stoffer (inkl. naturmedicin) for nyligt?
  • Kan du være smittet med virushepatitis?
    • Er du intravenøs stofmisbruger?
    • Har du været på udenlandsrejse i den senere tid?
    • Kan du have været udsat for madbåren smitte?
    • Har du været i kontakt med andre personer, som har været "gule"?
    • Seksuelle kontakter?
    • Har du for nyligt modtaget blodtransfusion?

Lægeundersøgelsen

  • Lægen vil foretage en grundig undersøgelse af kroppen med særlig vægt på maven - især om leveren er forstørret

Andre undersøgelser

  • Blodprøver er vigtige. De kan langt hen ad vejen bidrage til at få stillet en sikker diagnose
  • Andre mulige undersøgelser kan være ultralyd-, CT- eller MR-skanning, ERCP, vævsprøver af leveren. Som regel er dette en udredning, der foregår på sygehus

Henvisning til specialist eller sygehus

  • Hvis lægen har mistanke om alvorlig sygdom, vil du blive indlagt på et sygehus
  • Hvis lægen er usikker på diagnosen, vil du også blive henvist til sygehus med henblik på videre udredning

Illustrationer

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Peter Nissen Bjerring

overlæge, klinisk Lektor, ph.d., Rigshospitalet, Afdeling for Tarmsvigt og Leversygdomme

Dorte Bojer

alm. prakt. læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Patienthåndbogen