Ubehag i øvre del af maven

Hvad er ubehag i øvre del af maven?

• Ubehag i den øverste del af maven eller smerter der enten ikke går væk eller bliver ved med at vende tilbage
• Ubehaget eller smerterne kan ledsages af følelsen af at være fyldt op i maven, tidlig følelse af mæthed, at være oppustet, kvalme, opkast, sure opstød og/eller halsbrand
• Når sure opstød og halsbrand er hovedgenerne, skyldes det oftest refluks (tilstand hvor der løber mavesyre op i spiserøret fra mavesækken). På fagsprog hedder det dyspepsi
• Ikke sjældent vil symptomerne svinde over tid, uden at man finder årsagen til symptomerne

Forekomst

• Ubehag i den øverste del af maven er almindeligt og forekommer i perioder hos 20-40 % af befolkningen
• Udgør 2 % af alle konsultationer hos de praktiserende læger
• Blandt dem, som endoskoperes (kigges ned i mavesækken gennem et bøjeligt rør med et videokamera) for disse gener, finder man at:
  • 15 % har mavesår
  • 10-15 % har betændelse i spiserøret
  • Under 1 % har kræft i mavesækken
  • 50-70 % har ingen synlige tegn på sygdom

Vurdering af ubehag i øvre del af maven

• Det er vanskeligt at stille en sikker diagnose ud fra sygehistorien, da dyspepsi omfatter flere forskellige tilstande, hvor symptomerne overlapper
• Kun hver fjerde diagnose af mavesår er korrekt, hvis diagnose kun stilles på grundlag af sygehistorien 
• Symptomer, tegn og fund ved lægens undersøgelse kan ikke bruges til at skelne mellem mavesår i tolvfingertarmen og mavesækken
• Der er øget risiko for sår i mavesækken hos ældre mennesker og blandt brugere af gigtmedicin (NSAID) og salicylater

Hvad kan årsagen være?

Hyppige årsager

• Mavekatar (dyspepsi)
  • Forekommer ofte hos personer under 45 år. Er en type "stressmave" uden sygelige forandringer i mavesæk eller andre organer øverst i maven
  • Typisk sygehistorie er ubehag i øvre del af maven, følelse af opfyldthed, luftgener, eventuelt symptomer på irritabel tarm, muskelsmerter og eventuelle sociale og/eller psykiske problemer
• Mavesår (ulcus pepticum)
  • Forekommer oftest hos personer ældre end 45 år, personer som tidligere har haft mavesår eller har haft perioder med ubehag i øvre del af maven
  • Mavesår viser sig typisk ved perioder med ubehag øverst i maven. Ubehag kan lindres af mad eller af lægemidler, der neutraliserer syre. Der er smerter om natten, og mavesår ses oftere hos rygere
• Syresygdom (gastroøsofageal reflukssygdom)
  • Forekommer først og fremmest blandt midaldrende og ældre. Er hyppigere blandt overvægtige
  • Tilstanden ses også under graviditet
  • Tilstanden kan variere fra sporadiske og beskedne gener med normale fund ved undersøgelse, til invaliderende gener med ledsagende betændelse i slimhinden i spiserøret (øsofagitis)
  • De typiske symptomer er halsbrand, sure opstød, sviende smerter i mellemgulvet
• Bivirkning af medicin
  • Salicylater og gigtmedicin (antiflogistika) kan give både dyspepsi og mavesår
• Galdesten
  • Symptomerne vil oftest ikke være direkte betegnet som ubehag, men i stedet som smerteanfald
  • Forekommer både hos yngre, midaldrende og ældre. Hos kvinder er det 3 gange så hyppigt som hos mænd
  • Episoder med vedvarende smerter af timers varighed, herudover anfald med intense koliksmerter af minutters varighed, smerterne sidder som regel under højre ribbensbue, eventuelt med udstråling om i ryggen eller til højre skulder. Smerterne kan ledsages af kvalme/opkastninger
  • Færre eller ingen gener udenfor anfald
• Højt alkoholforbrug
  • Misbrug af alkohol
  • Ubehag i øvre del af maven i form af smerter, kvalme, opkastninger, syregener
  • Udseende som kan tyde på alkoholmisbrug: Personen er rødsprængt i ansigtet, har røde håndflader og sprængte blodkar i huden

Sjældne årsager

• Kræft i mavesækken (ventrikelkræft)
  • Forekommer især hos ældre mennesker
  • Ofte meget diffuse symptomer, eventuelt følelse af tidlig mæthed og opfyldthed ved måltid, reduceret lyst til mad, slaphed, sygdomsfølelse, vægttab
• Hjertesygdom
  • Hvis smerter forværres ved anstrengelser, kan det være tegn på angina pectoris
  • Hvis der samtidigt er åndedrætsbesvær og hævede ben, kan det være tegn på hjertesvigt

Hvad gør lægen?

Sygehistorie

Hvad vil lægen gerne vide:

• Hvor længe har generne varet?
• Er generne konstante eller kommer de i perioder?
• Lindres symptomerne af mad, drikke eller syreneutraliserende lægemidler?
• Har du gener om natten?
• Bruger du medicin?
  • Hvad med salicylater og NSAID?
• Har du mange syregener i form af halsbrand og sure opstød?
• Døjer du med sociale og psykologiske problemer?
• Har du mange muskelgener?
• Er madlysten dårlig? Har du tabt dig?
• Er du bekymret for alvorlig sygdom?

Lægeundersøgelsen

• Der er som regel kun lidt at finde ved lægeundersøgelse, men lægen udelukker andre sygdomme

Andre undersøgelser

• Blodprøver er i nogle tilfælde nødvendige
• Gastroskopi, der er en undersøgelse, hvor lægen kigger ned i maven ved hjælp af en kikkert, vil i nogle tilfælde foretrækkes og er nødvendig for at stille en sikker diagnose
• Ved behov kan det være aktuelt med andre undersøgelser som ultralydsskanning og CT-skanning

Henvisning til specialist eller sygehus

• Når du henvises til kikkertundersøgelse (gastroskopi), vil du samtidigt blive vurderet af den undersøgende læge, som er mediciner, kirurg eller specialist i fordøjelsessygdomme