Udfyldning i bughulen

Thue Bisgaard

speciallæge

Fakta

  • En udfyldning i bughulen er en hævelse i maveområdet, som man selv eller ens læge opdager
  • Det er oftest en harmløs ting, som luft eller afføring i en tarm. Det kan dog være udtryk for en sygdom i et af de organer, der findes i bughulen
  • Symptomerne afhænger af, hvor udfyldningen kommer fra. Man bør søge læge, hvis man selv bemærker en udfyldning
  • Hvis der er en udfyldning, skal man have foretaget yderligere undersøgelser for at finde ud af, hvor udfyldningen stammer fra
  • Det vil oftest være ultralyd eller CT-skanning, men kikkertundersøgelse af mavesæk samt tyk- og endetarm kan også blive aktuel
  • Hos kvinder med udfyldning nedadtil i bughulen vil lægen ofte udføre gynækologisk undersøgelse

Hvad er udfyldning i bughulen?

  • Det er en udfyldning (hævelse) i bughulen, som er opdaget af personen selv eller af en læge

Hvad kan udfyldningen skyldes?

  • Uskyldige forklaringer som for meget luft, fedt og afføring dominerer
  • God- eller ondartet svulst må udelukkes
  • Andre generelle forklaringer er:
    • Forstørret lever
    • Forstørret milt
    • Cyste, f.eks. udgående fra æggestok
    • Bugvægsbrok - disse regnes normalt ikke med til udfyldninger i bughulen, da det drejer sig om en svaghed i selve bughulen og ikke en virkelig udfyldning. Hos overvægtige patienter kan det dog være svært at afgøre, om udbulingen skyldes en udfyldning inde fra bughulen eller et brok
    • Forstørret afstand mellem bugmusklerne ("six pack" muskler), også kaldet rectus diastase, kan hos overvægtige patienter forveksles med bugvægsbrok eller udfyldning indefra bughulen
    • Ascites ("vattersot") - unormal ansamling af væske i bughulen udenfor tarmene
    • Øget luft (meteorisme)
    • Forstoppelse (obstipation)
    • Graviditet
  • Kronisk leversygdom og kræftspredning til bughulen er de dominerende årsager

I de nedenfor anførte lokalisationer kan en udfyldning skyldes brok, rectus diastase eller fedtknude.

Højre øvre del af bugen

Forandringer eller sygdomme i lever, tyktarm, galdeblære eller højre nyre.

Øvre midterste del af maven

Forandringer eller sygdomme i mavesæk, tyktarm, lever, bugspytkirtel eller hovedpulsåre.

Venstre øvre del af maven

Forandringer eller sygdomme i tyktarm, milt, mavesæk, bugspytkirtel eller venstre nyre.

Midt i maven

Forandringer eller sygdomme i bughule, hovedpulsåre, tyktarm eller bugspytkirtel.

Højre nedre del af maven

Forandringer eller sygdomme i tyktarm, æggestok, livmoder eller graviditet.

Over kønsbenet

Forandringer eller sygdomme i livmoder, blære eller graviditet.

Venstre nedre del af maven

Forandringer eller sygdomme i tyktarm, æggestok, livmoder eller graviditet.

Hvad kan jeg selv gøre?

  • Hvis du er usikker på, hvad årsagen kan være, og har du gener af udfyldningen, bør du kontakte læge

Kontakt egen læge 

  • Hvis du opdager en udfyldning eller svulst i maveregionen, bør du altid kontakte din læge 

Kontakt læge med det samme 

  • Hvis du pludseligt får smerter eller på anden måde bliver dårlig på grund af en udfyldning i maveregionen, skal du altid kontakte en læge

Hvad gør lægen?

Sygehistorien

Hvad vil lægen gerne vide:

  • Hvor længe har du mærket udfyldningen/hævelsen?
  • Har du selv nogen formodning om årsagen?
  • Er tilstanden ledsaget af mavesmerter eller ubehag?
  • Har du mærket ændringer i afføringen?
  • Hvordan har du det generelt?
    • Har du tabt dig?
    • Er du mere træt og uoplagt end vanligt

Lægeundersøgelsen

  • Lægen vil foretage en grundig undersøgelse af din mave ved at se, lytte, banke og føle
  • Afhængig af hvor udbuling findes, vil lægen evt. udføre gynækologisk undersøgelse (hos kvinder)
  • Lægen vil forsøge at fastslå placeringen af udfyldningen, og hvilket organ der kan være udgangspunkt for udfyldningen
  • Påvises en svulst vil lægen bedømme dens beliggenhed, størrelse, form, overflade, bevægelighed og konsistens, og lægen vil planlægge yderligere undersøgelser

Andre undersøgelser

  • Man vil normalt få taget en række blodprøver for at afdække, om det er en sygdom, som er årsag til udfyldningen
  • Man skal som regel også have foretaget billedundersøgelser som f.eks. ultralydsskanning eller CT-skanning

Henvisning til specialist eller sygehus

  • Hvis den praktiserende læge ikke kan afklare, hvad udfyldningen skyldes, vil man ofte blive henvist til undersøgelse hos en specialist eller på sygehus

Kilder

Fagmedarbejdere

Thue Bisgaard

dr.med., overlæge i kirurgi, forhenværende professor,

Dorte Bojer

alm. prakt. læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen