Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyk- og endetarm
Undersøgelsen bliver foretaget med en bøjelig slange forsynet med et lille videokamera, der kan vise forandringer i tarmens slimhinde, som f.eks. betændelse eller svulster
Det er en relativt ufarlig undersøgelse. Den foretages normalt i let bedøvelse
Undersøgelsen foretages kun relativt sjældent i fuld bedøvelse
Undersøgelsen er ikke smertefri. Der gives derfor oftest medicin i forbindelse med undersøgelsen
Hvis du får beroligende eller smertestillende medicin ved undersøgelsen, må du ikke køre bil, cykle eller betjene farlige maskiner de efterfølgende 24 timer
Hvad er koloskopi?
Et koloskop er en bøjelig slange, dvs. en kikkert (tegnet rødt i figuren) med et kamera i enden, til undersøgelse af tyk- og endetarmen. Ofte er koloskopet tilkoblet et avanceret magnetisk positioneringsudstyr, således at man ved, hvortil i tyktarmen koloskopet er nået.
Ved en koloskopi kan man undersøge slimhinden indvendigt i hele tyktarmen og den allersidste del af tyndtarmen, hvor denne løber ind i tyktarmen. Ved koloskopi kan man samtidigt udtage vævsprøver fra slimhinden. Hvis der er mistanke om tarmbetændelse (Morbus Crohn), vil man også kikke ud i tyndtarmen og samtidigt tage vævsprøver herfra.
Andre kikkertundersøgelser (endoskopier) gør det muligt at undersøge specifikke dele af tyktarmen:
Sigmoideoskopi er en undersøgelse af nedre venstre del af tyktarmen (sigmoideum)
Rektoskopi er en undersøgelse af de nederste 15-25 cm af tyktarmen (rektum) - her anvender man et stift skop (kikkert)
Koloskopi er den foretrukne undersøgelse ved en række forskellige symptomer eller sygdomme i tyktarmen. Rektoskopi foretages kun meget sjældent i dag.
4750
Hvorfor udfører man koloskopi?
Koloskopi udføres for at undersøge, om der er sygelige tilstande i slimhinden, f.eks. betændelsestilstande og godartede eller ondartede svulster. Ved undersøgelsen kan det være nødvendigt at tage prøver fra vævet (biopsier).
Koloskopi er en vigtig undersøgelse ved mistanke om kræft, og koloskopi bliver f.eks. også brugt til at skelne mellem de to kroniske betændelsessygdomme i tarmen: Crohns sygdom og ulcerøs kolitis. Endvidere bruges koloskopi som opfølgning til screeningsundersøgelser for tarmkræft, hvis der findes tegn på blod i afføringsprøven.
Man bruger også denne undersøgelse til at kontrollere resultatet af tarmoperationer. I familier, hvor flere har fået kræft i tyktarmen, bruges koloskopi til at kontrollere tarmen hos andre medlemmer af familien.
Nogle gange er forandringerne i tarmen så tydelige, at lægen ikke er i tvivl om diagnosen. Men hyppigst må diagnosen stilles eller bekræftes ved mikroskopi af vævsstykker (biopsi) fra f.eks. en svulst eller ændringer i slimhinden. Muligheden for at kunne "knibe" små bidder væv af mistænkelige forandringer med en tang er med til at gøre koloskopi til en værdifuld undersøgelse.
Man kan også udføre mindre indgreb gennem skopet, f.eks. fjerne mindre svulster (polypper) ved hjælp af en slynge, som man fører ind gennem skopet. Slyngen placeres rundt om polyppens forbindelse (stilken) til tarmvæggen. Ved at sende elektrisk strøm gennem slyngen brændes forbindelsen til tarmvæggen over, og polyppen fjernes for senere at blive undersøgt i mikroskop. Denne procedure udføres langt hyppigst uden bedøvelse.
Hvordan skal man forberede sig til en koloskopi?
For at kunne gennemføre undersøgelsen skal tarmen være fuldstændig tømt for indhold. Du vil modtage nærmere information om, hvordan udtømningen skal foregå, og det er vigtigt, at du gennemfører dette som foreskrevet. Hos ældre svagelige patienter kan udtømningen foregå under indlæggelse.
Du bør faste de sidste 8 timer før undersøgelsen, men du må gerne drikke vand og ryge inden undersøgelsen.
Hvis du tager blodfortyndende medicin eller insulin, skal du kontakte undersøgelsesstedet (ambulant på hospitalet eller ved speciallæge). Det vil ofte være nødvendigt at standse blodfortyndende behandling i 2-5 dage. Det sker for at mindske risikoen for blødning under undersøgelsen.
Hvis du tager gigtmedicin (NSAID, spørg læge) behøver man ikke at holde pause de sidste dage før undersøgelsen.
Tager du forebyggende medicin mod blodpropper (NOAC, f.eks: Apixaban/Eliquis, Edoxaban/Lixiana, Rivaroxaban/Xarelto) skal du holde pause med denne medicin. Antal pausedage før undersøgelsen kan afhænge af typen, og om man forventer at skulle lave andet (f.eks. tage vævsprøver ved kræft) end blot lave kikkertundersøgelse uden andet. Tal med lægen om det.
Hvordan udføres en koloskopi?
Selve undersøgelsen
Før undersøgelsen får du som regel et afslappende middel sprøjtet ind i blodåren. Sjældent kan det være nødvendigt med smertestillende medicin. Undersøgelsen starter med, at lægen undersøger din endetarm med en finger. Derefter bliver et godt smurt koloskop (kikkert) ført ind gennem endetarmen og op i tyktarmen, der er ca. 1 meter lang. Du ligger da normalt på venstre side.
Man blæser luft ind i tarmen gennem skopet for at udvide tarmen og dermed forbedre oversigten. Ofte må en medhjælper trykke på maven for at lette fremførelsen af koloskopet. Lægen får som regel bedst oversigt, når skopet trækkes ud igen - derfor foretager man den mere grundige undersøgelse på dette tidspunkt.
Hele undersøgelsen med evt. prøvetagning tager cirka ½-1 time. Undersøgelsen kan føles ubehagelig med luft- og knibesmerter. Man kan også få forbigående luftgener efter undersøgelsen på grund af den luft, der pustes ind i tarmen under undersøgelsen. Luften tømmes fra endetarmen efterfølgende.
Nogle gange vil undersøgelsen på trods af afslappende og eventuelt smertestillende medicin opleves ubehagelig.
Efter undersøgelsen
Der forekommer næsten aldrig skader på tyktarmen under selve undersøgelsen. Hvis der bliver taget prøver fra vævet eller fjernet polypper, kan der en sjælden gang opstå blødninger. Derfor skal du være på sygehuset/hos speciallægen i 1-2 timer efter undersøgelsen.
Hvis der er fjernet større polypper, kan det blive nødvendigt at observere dig natten over på sygehuset. I meget sjældne tilfælde kan der gå hul på tarmen, og operation bliver da nødvendig.
Efter undersøgelsen er det normalt, at du bliver på sygehuset/hos speciallægen et par timer, hvor du kan ligge og slappe af. Personalet ser til dig i denne periode, og du bliver bedt om at sige, hvis du får smerter i maven eller andre unormale symptomer.
Fordi der er blæst meget luft ind i din tarm, vil du have behov for at slippe meget luft ud bagefter. Hvis du har fået fjernet større polypper, kan det være lægen ønsker, at du skal fortsætte med at faste i den periode, du bliver observeret.
En sjælden komplikation til undersøgelsen kan være, at der opstår hul på tyktarmen, som efterfølgende vil kræve akut operation - denne vil oftest kunne udføres med en kikkertoperation.
Hvis du får beroligende eller smertestillende medicin i forbindelse med undersøgelsen, må du ikke køre bil, cykle eller betjene farlige maskiner de efterfølgende 24 timer, og altså heller ikke selv køre hjem på cykel eller i bil efter undersøgelsen.
Det kan være svært at huske alt, hvad der bliver sagt ved undersøgelsen, og det gælder også for resten af dagen. Det kan derfor være en god idé at tage et familiemedlem eller en god ven med. Vedkommende kan hjælpe med at huske det, der bliver informeret om- og være chauffør for dig.
Se videoen: Sådan foregår en koloskopi:
Hvilke fund kan gøres?
Betændelsesforandringer som enten kan skyldes Crohns sygdom eller ulcerøs kolitis. I 10 % af tilfældene er det dog umuligt at skelne mellem disse tilstande i tyktarmen. Der kan også forekomme andre slags tarmbetændelser og andre årsager som f.eks. sår i tyktarm efter stort langvarigt indtag af gigtmedicin.
Det er ikke sjældent, at lægen finder udposninger på tarmen (divertikler), især hos ældre mennesker. En sjælden gang påviser man arforandringer, som har resulteret i en indsnævring af tarmen (striktur). Man kan udvide sådanne snævre områder af tarmen med en ballon.
Polypper er ikke unormale, og ved behov kan lægen fjerne dem eller tage prøver af dem. Kræft i tyktarmen er en af de hyppigste former for kræft, og når diagnosen bliver stillet, er det ofte ved en koloskopi.
Videre opfølgning
Din egen læge vil modtage information om undersøgelsen og resultatet af eventuelle vævsprøver i løbet af 1-4 uger. Hvis prøverne viser forandringer, som kræver speciel kontrol eller anden opfølgning, får du information fra den afdeling/speciallæge som udførte undersøgelsen.
Skulle der opstå specielle problemer efter undersøgelsen, for eksempel vedvarende blødning fra endetarmen, feber eller kraftige mavesmerter, kan du tage direkte kontakt til sygehuset eller speciallægen. Som anført ovenfor tilbydes der en opfølgende koloskopi ved for eksempel fund af polypper i tarmen.
