Magnetisk Resonans Imaging (billedfremstilling) forkorter man som MR. En MR-skanner består af en kraftig magnet, en radiosender, en radiomodtager (antenne) og en computer. Disse komponenter arbejder sammen på en sådan måde, at de kan fremstille detaljerede billeder af kroppens væv og organer.
Der er forskellige typer af MR-skannere. Udover at skannerne ser forskellige ud - de kan være åbne i begge ender eller åbne på tre sider - så har de også forskellige egenskaber. Du vil blive skannet i den type skanner, der er bedst egnet til at undersøge netop dit problem.
Ved MR-skanning bruges ikke ioniserende stråling, som det er tilfældet ved CT-skanning og røntgenundersøgelser. Det er ikke påvist, at MR-skanning og brugen af magnetfelt og radiobølger skulle have nogen skadelig effekt på mennesker.
Den del af kroppen, som skal undersøges, placeres i midten af skanneren. Her er det stærkeste magnetfelt. Skanneren sender radiobølger mod det område, som man vil undersøge.
Alt afhængigt af hvilket væv i kroppen radiobølgerne rammer, vil forskellige mængder af radiobølger blive optaget. Det kraftige magnetfelt registrerer dette via antennen (radiomodtageren i skanneren). Signalerne bliver opfanget og sendt til en computer, som danner billederne.
Computerteknologi gør det muligt at fremstille billeder i mange forskellige planer. Der eksisterer mange teknikker, som kan påvirke MR-signalerne til at fremhæve bestemte typer væv.
Se animation om MR-skanning
Generelt er MR-skanninger specielt gode til at påvise sygdom i bløddelene.
MR-skanning af hjernen giver detaljerede billeder af hjernevæv, hjernens hulrum og hjernehinderne.
MR-skanning af ryggen viser rygmarv og rummet omkring rygmarven. Undersøgelsen er specielt god til at påvise diskusprolaps, sygdomme i rygmarven og andre tilstande, hvor rygmarv og nerverødder bliver klemt. Nogle gange kan det være nødvendigt at sprøjte kontraststof ind i en blodåre for bedre at kunne se eventuelle forandringer eller for at udelukke visse sygdomme, f.eks. svulster. Særligt ved udredning af lænderygsmerter er MR meget brugt. En national arbejdsgruppe under Vælg Klogt initiativet har grundigt undersøgt videnskaben på området. I den anledning er der kommet anbefalinger om særligt MR-skanning af lænderyggen.
MR-skanning af arme, ben og led giver en nøjagtig fremstilling af fedt, muskler, sener, ledbånd, nerver, blodkar, knogler og knoglemarv. MR-skanning er meget nyttig, når man udreder skader på de bløde dele i knæ, skuldre, ankler, håndled med mere. Den kan vise omfanget af svulster i knoglevæv og bløddele samt eventuel spredning af kræft til knogler.
MR-skanning af hjertet viser bl.a. hjerteklapper og hjertemuskulatur.
MR-skanning af bughulen, bækken og bryst afbilleder bløddelsorganer som lever, bugspytkirtel, milt, binyrer, nyrer, blære, prostata, tarm, blodårer og indre kønsorganer.
MR-skanning af blodårer (angiografi) giver information om blodårens udseende og blodstrøm i både to- og tredimensionelle billeder.
MR-skanning af blærehalskirtlen (prostata) kan vise kræftknuder.
MR-skanning af de indre kvindelige kønsorganer viser skeden, livmoderhalsen, livmoderen, æggelederne og æggestokkene.
Før de fleste MR-skanninger kan du spise, drikke og tage eventuel medicin, som du plejer. Personalet informerer dig, hvis der er nogen form for forberedelse til netop din type MR-skanning.
Har du behov for beroligende medicin (f.eks. på grund af klaustrofobi) eller smertestillende medicin, kan du få det før undersøgelsen. Husk at tale med den læge, der har henvist dig, om det er noget du har brug for, da fremgangsmåden er forskellig fra afdeling til afdeling.
Det stærke magnetfelt, der bliver brugt ved MR-skanninger, påvirker alt jernholdigt metal i kroppen. Derfor er det vigtigt, at du og din læge i fællesskab udfylder et MR-kontrolskema, som sendes til den radiologiske afdeling sammen med henvisningen til MR-skanningen.
MR-kontrolskemaet er sikkerhed for, at du kan MR-skannes.
Følgende gælder:
Du kan godt blive MR-skannet med kontraststof, selvom du har nedsat nyrefunktion. Er din nyrefunktion svært nedsat (< 30 ml/min/ 1,73 min – det kan man finde ud af ved at tage en blodprøve), skal der gå minimum 7 dage mellem to undersøgelser, hvor der bruges kontraststof.
Du bliver hjulpet til rette på et leje, der kører dig på plads i MR-skanneren. Hvis det kun er et mindre område, man vil skanne, lægges en antenne som opfanger radiobølgesignalerne direkte på huden over det undersøgte sted. Ved undersøgelse af hovedet har antennen form af et bur ("fuglebur"), som hovedet kommer ind i.
Under undersøgelsen laver maskinen høje bankelyde. For at dæmpe støjen kan du få ørepropper og/eller hovedtelefoner, hvor du kan høre musik.
Det er meget vigtigt, at du ligger stille under undersøgelsen, så billederne bliver skarpe. I nogle tilfælde får du sprøjtet kontraststof i en blodåre for at gøre forskellen mellem blodkar, organer og væv tydeligere. Undersøgelsen tager normalt mellem 20 og 45 minutter.
Personalet, som betjener skanneren, sidder uden for skannerrummet. De kan se og høre dig hele tiden, og I har også mulighed for at tale med hinanden.
Der er ingen kendte risici forbundet med MR-skanning.
Kontraststoffet giver i sjældne tilfælde bivirkninger, som regel lette, f.eks. kvalme, nældefeber eller metalsmag, se også artiklen om kontraststoffer.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
