Hvad er screening for tarmkræft?
Screening for tarmkræft er en undersøgelse af tilsyneladende raske personer, der laves med henblik på at påvise tarmkræft, eller forstadier til tarmkræft, på et tidligt stadium.
Screening for tarmkræft blev indført i Danmark i foråret 2014, og det tilbydes alle borgere i alderen 50-74. Det er i netop denne aldersgruppe, at tarmkræft hyppigst opstår. Aldersgruppen tilbydes screeningsundersøgelse hvert 2. år.
Udover at deltage i screeningen er det stadig vigtigt, at du søger læge, hvis du har symptomer som:
- Ændrede afføringsvaner
- Blod i afføringen
- Vægttab
- Almen øget træthed
- Evt. nattesved
- Symptomer på blodmangel, f.eks. at du let bliver forpustet, har hjertebanken, øresusen eller svimmelhed
Hvad bruges screeninger generelt til?
Screeninger bruges i mange sammenhænge til at opdage alvorlig sygdom i et tidligt stadie (f.eks. brystkræft, livmoderhalskræft), eller til at påvise visse sygdomme på et tidligt tidspunkt, før de giver symptomer.
Formålet med screening er således at forbedre muligheden for tidlig behandling og dermed bedre sandsynligheden for helbredelse.
Hvordan forbereder jeg mig til en screening for tarmkræft?
Screening for tarmkræft foregår ved, at du får tilsendt et prøvesæt med posten. Du tager herefter selv en afføringsprøve med prøvesættet. Prøven sendes ind til et laboratorium til undersøgelse for indhold af blod.
Hvis der bliver påvist blod i afføringsprøven, vil du blive indkaldt til en kikkertundersøgelse (koloskopi) af tyk- og endetarmen. I disse tilfælde skal tarmen renses ud, og du vil da få særskilt information om, hvordan dette foregår.
Hvad kan screening for tarmkræft vise?
Det er langt fra altid, at afføringsprøver, der slår ud for blod (positiv test), skyldes tarmkræft. Hvis der bliver påvist blod i afføringen, kan det skyldes mange tilstande.
Det kan dreje sig om godartede polypper eller langt sjældnere en kræftsvulst - men det kan også skyldes andre tilstande som hæmorider, blødning fra en udposning i tyktarmen, betændelse i tyktarmen eller andre godartede tilstande. Det kan f.eks. også skyldes rigeligt indtagelse af kød, hvilket nogle gange giver udslag på testen, som om der var blod i afføringen.
Hvis man påviser en polyp, skal den fjernes som forebyggelse, da den - over mange år - kan udvikle sig til kræft.
Hvis der ved en kikkertundersøgelse findes tegn på kræft, vil du blive tilbudt operation. Da kræften er blevet opdaget inden den har givet symptomer, regner man med, at resultatet af behandlingen bliver bedre, fordi kræften er mindre udbredt.
Hvor farlig er undersøgelsen?
Selve afføringsprøvetagningen er fuldstændigt ufarlig. Hvis der er blod i afføringen, og du skal have undersøgt tarmen ved en koloskopi, er der nogle sjældne komplikationer.
De symptomer, du skal være opmærksom på de først 2-3 dage efter en koloskopi, er:
- Vedvarende blødning fra endetarmen (hvis der er fjernet en polyp eller taget vævsprøve)
- Feber
- Kraftige mavesmerter
Oplever du en eller flere af disse ting, skal du tage direkte kontakt til sygehuset. Det kan i meget sjældne tilfælde skyldes, at der er gået hul på tarmen ved undersøgelsen (omkring 0,5 %), og i sådanne tilfælde skal du opereres.
I endnu færre tilfælde beskadiges milten, og du kan risikere, at den skal bortopereres.
Hvis du vil vide mere?
