Fakta
- Ultralydsskanning af bughulen er en billeddiagnostisk undersøgelse, som anvender lydbølger til at se på organerne i bughulen
- Skanningen udføres ved udredning af uklare gener fra maven
- I nogle tilfælde er det nødvendigt at anvende kontraststof
Ultralydskanning af bughulen
Hvad er ultralyd?
Ultralyd er lydbølger, som sendes ind i kroppen fra et lydhoved. Lydbølgerne har så høj frekvens, at de ikke kan høres af det menneskelige øre.
Når lydbølgerne rammer væv, opstår et ekko. Ekkoet gør, at lydbølgerne kommer retur (reflekteres) til lydhovedet, som opfanger lydsignalerne.
Efter bearbejdning i en computer vises lydsignaler som levende sort-hvid billeder på en skærm. I nogle tilfælde bruges ultralydsapparater, som viser farvebilleder.
Forskellige typer væv i kroppen har forskellig tæthed. Lydsignalerne (ekkoerne), som kommer tilbage til lydhovedet, vil derfor variere afhængigt af, hvilket organ eller vævstype, ultralyden støder på. F.eks. giver knoglevæv og fedtvæv forskellige ekkoer. De forskellige væv og organer kan derfor skelnes fra hinanden. Refleksionen fra luft er så stor, at væv bag luftansamlinger ikke kan vurderes.
Ultralyd har ingen kendte skadelige bivirkninger. Der er ingen strålingsrisiko som ved brug af røntgenstråler.
Ultralyd har i modsætning til røntgen den fordel, at der også kan fremstilles billeder af kroppens bløde organer.
Hvad bruges ultralyd af bughulen til?
Ultralydsskanning af bughulen udføres først og fremmest i udredningen af uklare mavegener eller i tilfælde, hvor der er mistanke om sygdom i galdevejene, i leveren eller i bugspytkirtlen - f.eks. ved galdesten eller gulsot.
Undersøgelsen bruges også i nogle tilfælde ved mistanke om sygdomme i nyrerne og urinvejene. Dette gælder især, når nyrefunktionen er nedsat, og man ikke kan give iodholdigt kontraststof til en CT-urografi (CT-skanning), der er den primære undersøgelse af urinvejene.
Ultralydsskanning bruges ikke mere til at påvise sten i urinvejene; her bruges CT-skanning af urinvejene.
Gynækologerne bruger meget ultralydsskanning til undersøgelse af de indre kønsorganer. Her foregår skanningen typisk via skeden (transvaginal ultralyd).
Hvordan forbereder jeg mig til undersøgelsen?
Undersøgelsen varierer fra sted til sted. Du skal følge vejledningen fra den afdeling, hvor du skal undersøges.
Undersøgelsen er smertefri. Det kan dog være ubehageligt, hvis undersøgeren kommer til at trykke med lydhovedet på noget, der i forvejen gør ondt.
Hvordan foregår undersøgelsen?
Du ligger på et leje, mens skanningen foregår. Lægen eller radiografen/sygeplejersken udfører skanningen ved at føre et lydhoved hen over hudoverfladen - ofte med et vist pres for at få bedst mulige billeder.
For at få god kontakt mellem hud og lydhoved, får du smurt ultralydscreme (gelé) på det område, du skal have undersøgt.
Der er normalt intet ubehag forbundet med undersøgelsen. Skanningen tager sædvanligvis 10-30 minutter.
I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at bruge kontraststof ved ultralydsskanningen. Kontrast kan give et tydeligere billede af organerne i særlige tilfælde.
Du får sprøjtet kontraststoffet i en blodåre i din arm. Enkelte gange kan kontraststoffet give lidt kvalme, smagsforstyrrelser eller hovedpine. Alvorlige bivirkninger ses meget sjældent.
Hvad kan ultralyd af bughulen vise?
Leveren undersøges for at se, om den er forstørret, om der findes svulster eller cyster i vævet.
Undersøgelse af galdevejene giver svar på, om der er galdesten - og om der er tegn på, at galdesten har kilet sig fast i galdegangen.
Bugspytkirtlen kan i sjældne tilfælde være betændt, og der kan findes cyster eller svulster i kirtlen.
Nyrerne skannes for at se efter svulster og afløbshindringer.
Andre organer som vurderes, er binyrer, milt, urinveje, større blodårer og lymfeknuder.
Ved større skader (traumer) er CT-skanning af bughulen den anbefalede undersøgelse.
Hvilke risici er der ved undersøgelsen?
Der er ikke nogen kendt risiko forbundet med ultralydsskanning.
Får du kontraststof i forbindelse med skanningen, kan du i sjældne tilfælde få kvalme, metalsmag eller hovedpine. Alvorlige bivirkninger ses meget sjældent.
Om bughulen
Bughulen består af mange organer. De største er:
- Mavesæk
- Tolvfingertarm
- Tyndtarm
- Tyktarm
- Lever
- Milt
- Bugspytkirtel
- Nyrer
- Urinveje
- Urinblære
Alle disse organer består af såkaldte bløddele. Det betyder, at ingen af disse organer kan vises detaljeret på røntgenbilleder uden brug af kontrast.
Ultralydsskanning af bughulen kan vise de bløde organer.
Vil du vide mere?
Illustrationer
Kilder
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
