- Ved mistanke om nyresygdom eller forværring i kendt kronisk nyresygdom kan oplysning om urinens udseende være en hjælp til at stille diagnosen
- Hvis urinen skummer ved vandladning, tyder det på et stort indhold af protein (æggehvidestof) i urinen. Dette kan ses ved nyudviklet nyresygdom eller ved tilbagefald/forværring i kendt nyresygdom. Det iagttages ofte af patienten selv. En vigtig fejlkilde er toiletrensemiddel i toiletkummen. Dette afklares ved at vurdere en friskladt urin i glas (foto)
- Synlig blod i urinen kan ses ved glomerulonefritis, især IgA-nefropati. Det kan også opstå hos patienter med cystenyresygdom, ofte ledsaget af smerter
- Meget ukoncentreret, næsten vandig urin, ses ved svært nedsat nyrefunktion, hvor nyrernes koncentreringsevne er svært nedsat, samt hos mennesker med et meget stort indtag af væske
Urin, glomerulonefritis og nefrotisk syndrom
Fra venstre ses:
- Normal urin
- Skummende urin hos patient med nefrotisk syndrom. Skummet skyldes, at urinen indeholder meget protein (æggehvidestof). Dette ses ved flere forskellige nyresygdomme
- Meget blodig urin hos patient med akut glomerulonefrit af typen IgA-nefropati. Blod i urinen kan også ses ved andre sygdomme i nyrer eller urinveje
Vil du vide mere?
Indhold leveret af